En verdensomsejling under havet

Hr. professor!

Hvis De vil slutte Dem til Abraham Lincolns ekspedition, vil De forenede Staters Regering med fornojelse se, at Frankrig er repr?senteret af Dem i dette foretagende. Kaptajn Farragut holder en kahyt til Deres disposition.

Deres ?rbodige

J. B. Hobson,

Sekret?r i Marineministeriet.

Kapitel 3

Som herren onsker…

Tre sekunder for ankomsten af J. B. Hobsons brev t?nkte jeg ikke mere pa at forfolge enhjorningen end pa at forsoge at komme gennem Nordvestpassagen. Tre sekunder efter at have l?st den velbarne ministersekret?rs brev forstod jeg endelig, at mit virkelige kald, mit livs eneste formal, var at jage dette foruroligende v?sen og rense verden for det.

Imidlertid kom jeg fra en mojsommelig rejse, var tr?t og tr?ngte til hvile. Jeg higede kun efter at gense mit land, mine venner, min lille lejlighed i Jardin des Plantes, mine k?re og kostelige samlinger! Men intet kunne holde mig tilbage. Jeg glemte alt, strabadser, venner, samlinger, og jeg modtog den amerikanske regerings tilbud uden l?ngere bet?nkning.

For ovrigt, t?nkte jeg, forer alle veje tilbage til Europa, og enhjorningen er vel sa elskv?rdig at sl?be mig med over mod Frankrigs kyster! Dette v?rdige dyr vil lade sig pagribe i Europas have — for min peronlige behageligheds skyld — og jeg vil tage mindst en halv meter af dens elfenbens-hellebard med til mit naturhistoriske museum.

Men indtil videre matte jeg soge denne narhval nordpa i Stillehavet, hvad der for at vende tilbage til Frankrig betod at tage vejen om ad antipoderne.

— Conseil! rabte jeg med utalmodig stemme.

Conseil var min tjener. En hengiven ung mand, som ledsagede mig pa alle mine rejser, en brav flaml?nder, som jeg holdt meget af, og som geng?ldte mine folelser; en skabning, der var flegmatisk af naturen, regul?r af princip, nidk?r af s?dvane, lidet forhavset over livets overraskelser, meget fiks pa fingrene, dygtig til al betjening, og trods sit navn gav han aldrig rad — undtagen nar man ikke bad ham derom.

Ved at ga op og ned ad videnskabsm?ndene i vor lille verden i Jardin des Plantes var Conseil naet til nogen viden. Jeg havde i ham en specialist, der var s?rdeles godt hjemme i naturhistoriens klassifikation, som med en akrobats smidighed lob gennem hele stigen af r?kker, grupper, klasser, underklasser, ordener, familier, sl?gter, undersl?gter, arter og varieteter. Men der holdt hans videnskab op. Klassificere, det var hans liv, og han vidste ikke noget bedre. S?rdeles vel hjemme i klassifikationens teori, lidet i dens praksis, tror jeg ikke han kunne have skelnet en kaskelot fra en bardehval! Og dog, hvilken flink og agtv?rdig ung mand!

Conseil havde nu i ti ar fulgt mig overalt, hvor videnskaben drog mig hen. Aldrig en bem?rkning fra ham om l?ngden af eller besv?ret ved en rejse! Ingen indvending mod at pakke sin vads?k til et hvilket som helst land, Kina eller Congo, hvor fjernt det end var. Han rejste her og der uden at forlange bedre. Havde i ovrigt et udm?rket helbred, som trodsede alle sygdomme, kraftige muskler, men ingen nerver, ikke antydning af nerver — andelig talt, forstar sig.

Denne unge mand var tredive ar, og hans alder forholdt sig til hans herres som femten til tyve. Man vil undskylde mig, at jeg saledes siger, at jeg var fyrretyve ar.

Conseil havde kun en fejl. Som fanatisk formalist talte han kun til mig i tredie person — hvad der var lige ved at v?re irriterende.

— Conseil! gentog jeg, alt idet jeg med feberagtig hast begyndte mine rejseforberedelser.

Visselig, jeg stolede pa denne hengivne unge mand. I almindelighed spurgte jeg aldrig, om det passede ham at folge mig pa mine rejser eller ej, men denne gang drejede det sig om en ekspedition, som kunne forl?nges i det uendelige, om et voveligt foretagende, pa jagt efter et dyr, der var i stand til at s?nke en fregat som en noddeskal. Deri var der stof til eftertanke, selv for det mest uforstyrrelige menneske i verden! Hvad ville Conseil sige?

— Conseil! rabte jeg for tredie gang.

Conseil kom.

— Herren kalder? sagde han, idet han tradte ind.

— Ja, min ven. Forbered dig, forbered dig. Vi tager af sted om to timer.

— Som herren onsker, svarede Conseil roligt.

— Der er ikke et ojeblik at spilde. Stop alle mine sager til rejsen ned, habitter, skjorter, sokker, uden at t?lle noget, men sa meget du kan, og skynd dig!

— Og herrens samlinger? bem?rkede Conseil.

— Dem ma man senere tage sig af.

— Hvad! archioterier, hyracotherier, oreodoner, cheropotamer og herrens andre skeletter?

— Dem beholder man pa hotellet.

— Og herrens levende hjortesvin?

— Det ma man fodre, mens vi er borte. For resten vil jeg give ordre til at sende vort menageri til Frankrig for os.

— Vi vender altsa ikke tilbage til Paris? spurgte Conseil.

— Jo… bestemt…, svarede jeg undvigende, men vi tager en omvej.

— Den omvej, som behager herren.

— Ah, det bliver ikke langt! En lidt mindre direkte vej, det er det hele. Vi rejser med Abraham Lincoln.

— Som det passer herren, svarede Conseil fredsommeligt.

— Du ved nok, min ven, det drejer sig om uhyret… om den beromte narhval… Vi tager af sted for at rense havet for den!… Forfatteren til et v?rk i to bind in quarto om De store Havdybders Mysterier kan ikke undsla sig for at indskibe sig med kaptajn Farragut. Et ?refuldt hverv, men… ogsa farligt! Man ved ikke, hvor man tager hen! Disse dyr kan v?re meget lunefulde. Men vi tager alligevel af sted! Vi far en chef, som ikke er bange af sig!…

— Jeg vil gore som herren, svarede Conseil.

— Og t?nk godt over det, for jeg vil ikke skjule noget for dig. Det er en af den slags rejser, som man ikke altid vender tilbage fra.

— Som det behager herren!

Et kvarter efter var vore kufferter parate. Conseil havde gjort det mere end fikst, og jeg var sikker pa, at intet manglede; thi denne unge fyr ordnede skjorter og habitter lige sa godt som fugle og pattedyr.

Hotellets elevator satte os af i den store vestibule i mezzaninen. Jeg gik ned ad de fa trin, der forte til stueetagen. Jeg betalte min regning i det store kontor, der altid er belejret af en masse mennesker. Jeg gav ordre til at sende mine kasser med udstoppede dyr og torrede planter til Paris (Frankrig). Jeg fik abnet en konto til hjortesvinet, og med Conseil i h?lene sprang jeg i en vogn.

Pa en tur for tyve franc kom koretojet ned ad Broadway til Union Square, fulgte Fjerde Avenue til hvor den forenes med Bowery Street, kom ind pa Katrin Street og standsede ved den fireogtredivte pier. Derfra transporterede Katrin-f?rgen os, m?nd, heste og vogn til Brooklyn, New Yorks store anneks, der ligger pa venstre bred af East-river, og pa nogle minutter kom vi til den kaj, hvor Abraham Lincoln la og udspyede stromme af sort rog fra, sine to skorstene.

Vor bagage blev ojeblikkelig bragt over pa fregattens d?k. Jeg spurgte efter kaptajn Farragut. En af matroserne forte mig til chefens kahyt, hvor jeg befandt mig over for en elskv?rdig udseende officer, som rakte mig handen.