En verdensomsejling under havet

loftedes af en hulken. Og jeg horte ham mumle disse ord — de sidste der naede mit ore:

— Alm?gtige Gud! Det er nok! Det er nok!

Var det en tilstaelse af samvittighedsnag, der saledes undslap denne mands bevidsthed?…

St?rkt bev?get ilede jeg ind i biblioteket. Jeg steg op ad trappen i midten, og idet jeg fulgte den overste gang, kom jeg til baden. Jeg kom op i den gennem den abning, der allerede havde givet mine to kammerater adgang.

— Lad os komme af sted, lad os komme af sted! rabte jeg.

— Med det samme! svarede canadieren.

Den udhulede abning i Nautilus’ stalplader blev forelobig lukket og boltet ved hj?lp af en engelsknogle, som Ned Land havde forsynet sig med. Badens abning blev ligeledes lukket, og canadieren begyndte at losne de skruer der endnu holdt os fast til undervandsbaden. Pludselig hortes en stoj indenfor. Flere stemmer svarede livligt hinanden. Hvad var der i vejen? Havde man opdaget vor flugt? Jeg m?rkede, at Ned Land listede en dolk i handen pa mig.

— Ja! mumlede jeg, vi skal vide at do!

Canadieren var gaet i sta i sit arbejde. Men et ord, der blev gentaget tyve gange, et frygteligt ord, afslorede grunden til den ophidselse, der bredte sig om bord pa Nautilus. Det var ikke os, dens mandskab havde noget imod!

— Malstrommen! Malstrommen! blev der rabt.

Malstrommen! Kunne et mere skr?kindjagende ord genlyde i vore orer i en mere skr?kindjagende situation? Befandt vi os da pa disse farlige kanter, ved den norske kyst? Var Nautilus sl?bt ind i denne hvirvelstrom, i det ojeblik, da vores bad skulle til at gore sig los fra dens sider?

Man ved, at ved flodtid bliver de vande, der er sammentr?ngt mellem F?roerne og Lofoten, kastet frem med en uimodstaelig voldsomhed. De danner en hvirvel, som intet skib nogensinde har kunnet komme ud af. Fra alle verdenshjorner strommer v?ldige bolger til. De danner den hvirvelstrom, der med rette er blevet kaldt» Oceanets Navle«, og hvis tiltr?kningskraft str?kker sig over en afstand pa femten kilometer.

Deri er blevet indsuget ikke blot skibe, men ogsa hvaler og de hvide bjorne fra de nordlige egne.

Det var deri Nautilus — ufrivilligt eller maske med vilje — var blevet indblandet af sin kaptajn. Den beskrev en spiral, hvis radius blev mindre og mindre. Sadan at baden, der endnu h?ngte fast ved dens side, blev fort med i en svimlende hast. Jeg kunne m?rke det. Jeg folte den svimmelhed, der er en folge af en for langtrukken omdrejende bev?gelse. Vi var forf?rdede, grebet af en r?dsel, der havde naet sit toppunkt, med standset blodomlob, med viljens indflydelse tilintetgjort, gennemblodt af den kolde sved som af dodskampens sved! Og hvilken larm omkring vor skrobelige bad! Hvilke brol, som ekko gentog i flere miles afstand! Hvilke dron af disse vande, der brodes pa havbundens spidse klipper, der hvor de hardeste legemer knuses, der hvor tr?stammer slides og bliver til pelsv?rk af trevler, som nordm?ndene siger.

Hvilken situation! Vi blev forf?rdeligt kastet omkring. Nautilus forsvarede sig som et menneskeligt v?sen. Dens stalmuskler knagede. Undertiden rettede den sig op i vejret og vi med den.

— Det g?lder om at holde godt fast, sagde Ned, og skrue os fast igen! Nar vi bliver ved at h?nge fast pa Nautilus, kan vi endnu redde os…!

Han havde ikke talt ud, da der hortes en bragen. Skruerne svigtede, baden blev revet los fra sit hulrum og kastet som en sten fra en slynge midt ud i hvirvelstrommen.

Mit hoved slag mod en jernspante, og ved dette voldsomme stod mistede jeg bevidstheden.

Kapitel 47

Slutning

Her er nu slutningen pa denne rejse under havene. Hvad der skete den nat, hvordan baden slap bort fra malstrommens frygtelige hvirvel, hvordan Ned Land, Conseil og jeg kom op af afgrunden, det kan jeg ikke sige. Men da jeg kom til mig selv igen, la jeg i en lofotfiskers hytte. Mine to kammerater var i god behold ved min side og trykkede mine h?nder. Vi faldt i hinandens arme med overstrommende gl?de.

I dette ojeblik kan vi ikke t?nke pa at komme tilbage til Frankrig. Samf?rdselsmidlerne mellem Nord— og Sydnorge er fa. Jeg er altsa nodt til at afvente ankomsten af den dampbad der, to gange om maneden, besorger forbindelsen med Nordkap.

Det er altsa her, omgivet af disse brave folk, der har modtaget os, at jeg genser beretningen om disse eventyr. Den er nojagtig. Ikke en kendsgerning er blevet udeladt, ikke en detalje er blevet overdrevet. Det er den palidelige fort?lling om denne usandsynlige ekspedition, i et element der er utilg?ngeligt for mennesket, og hvis ruter fremskridtet en dag vil abne.

Vil man tro mig? Jeg ved det ikke. Nar alt kommer til alt, betyder det kun lidt. Men hvad jeg nu kan h?vde, det er min ret til at tale om disse have, under hvilke jeg pa mindre end ti maneder har gennemsejlet tyve tusind mil, om denne undersoiske verdensomsejling, der har afsloret sa mange vidundere for mig pa vej gennem Stillehavet, det Indiske Ocean, det Rode Hav, Middelhavet, Atlanten, de sydlige og nordlige have!

Men hvad er der blevet af Nautilus? Har den modstaet malstrommens favntag? Lever kaptajn Nemo endnu? Forts?tter han under havet med sine frygtelige h?vnakter, eller er han standset efter denne sidste hekatombe? Vil bolgerne en dag bringe os det manuskript, der indeholder hele hans livshistorie? Skal jeg endelig fa denne mands navn at vide? Vil det forsvundne skib ved sin nationalitet meddele os kaptajn Nemos nationalitet?

Jeg haber det. Jeg haber ligeledes, at hans m?gtige mekanisme har besejret havet i dets frygteligste afgrund, og at Nautilus har overlevet der, hvor sa mange skibe er gaet til grunde. Hvis det er saledes, hvis kaptajn Nemo stadig bebor det ocean, han har antaget som sit f?dreland, matte hadet da d?mpes i dette menneskesky hjerte! Matte fordybelsen i sa mange vidundere udslukke h?vnlysten i ham! Matte rettens handh?ver tr?de tilbage, og videnskabsmanden forts?tte den fredelige udforskning af havene! Hvis hans sk?bne er m?rkelig, er den tillige ophojet. Har jeg ikke forstaet det gennem mig selv? Har jeg ikke levet dette unaturlige liv i ti maneder? Derfor har to m?nd blandt alle jordens mennesker nu ogsa ret til at svare pa det sporgsmal, der blev stillet af Pr?dikeren for seks tusind ar siden: Hvem har nogensinde kunnet lodde afgrundens dybder? Kaptajn Nemo og jeg.