En verdensomsejling under havet

viste at der blev fyret til overmal. Et fyrv?rkeri af gnister, slagger af ant?ndt kul, slap ud af skorstenene og var som stjerner i atmosf?ren.

Saledes blev jeg deroppe lige til seks om morgenen, tilsyneladende uden at kaptajn Nemo havde opdaget mig. Skibet la halvanden mil bagved os, og med det forste dagslys begyndte dets kanonade igen. Det ojeblik kunne ikke v?re fjernt, da mine kammerater og jeg, idet Nautilus angreb sin modstander, for bestandig ville forlade den mand, som jeg ikke vovede at domme.

Jeg belavede mig pa at ga ned for at forberede dem, da n?stkommanderende steg op pa platformen. Flere matroser ledsagede ham. Kaptajn Nemo sa dem ikke, eller ville ikke se dem. Der blev taget visse forholdsregler, som man kunne kalde at gore» klart skib til kamp«. De var ganske simple. Det str?ktov, der dannede balustrade omkring platformen, blev s?nket. Ligeledes blev lanternens og rorg?ngerens bure rykket ned i skroget, sa de lige var i niveau med det. Den lange stalcigars overflade havde ikke mere et eneste fremspring, der kunne genere dens manovre.

Jeg kom tilbage til salonen. Nautilus var stadig pa overfladen. Nogle af de tidlige lysglimt sivede ned i vandet. Under visse af bolgernes bev?gelser oplivede ruderne af sk?r af morgenroden. Denne frygtelige dag, den 2. juni, gryede.

Klokken fem viste loggen mig, at Nautilus’ hastighed mindskedes. Jeg forstod, at den var ved at lade sig indhente. Desuden lod detonationerne voldsommere. Kanonkuglerne gennemplojede det omgivende vand og skruede sig ned i det med en ejendommelig flojten.

— Mine venner, sagde jeg, ojeblikket er kommet. Et handtryk, og ma Gud bevare os!

Ned Land var beslutsom, Conseil rolig, jeg nervos og kunne n?ppe beherske mig.

Vi gik ind i biblioteket. I det ojeblik, da jeg skubbede til doren, der abnede sig til trappegangen i midten, horte jeg lugen ovenfor blive lukket i en fart.

Canadieren styrtede hen mod trinene, men jeg standsede ham. En velkendt susen fortalte mig, at vandet var ved at tr?nge ind i skibets reservoirer. Pa nogle fa ojeblikke dukkede Nautilus virkelig ned til nogle meter under havoverfladen.

Jeg forstod dens manovre. Det var for sent at handle. Nautilus t?nkte ikke pa at ramme tod?kkeren i dens uigennemtr?ngelige panser, men under dens vandlinie, der hvor metalskjoldet ikke mere beskyttede skibskl?dningen.

Vi var pa ny i fangenskab, tvungne vidner til det grusomme drama, der forberedtes. For ovrigt havde vi n?ppe tid til at t?nke. Vi var tyet ind i mit kammer og sa pa hinanden uden at sige et ord. En dyb forf?rdelse havde grebet mig. Mine tanker stod stille. Jeg befandt mig i den pinlige situation der gar forud for en forventet r?dselsfuld detonation. Jeg ventede, jeg lyttede, jeg levede kun i min horelse!

Nautilus’ hastighed steg imidlertid m?rkbart. Det var tillob den tog pa den made. Hele dens skrog sk?lvede.

Pludselig udstodte jeg et skrig. Der skete et sammenstod, men det var forholdsvis let. Jeg kunne m?rke stalsnabelens gennemtr?ngende styrke. Jeg kunne hore skraben og skuren. Men baret frem af sin drivkrafts styrke passerede Nautilus tv?rs igennem skibets masse, som sejlmagerens nal tv?rs igennem sejldugen.

Jeg kunne ikke holde det ud. Som en gal, ude af mig selv, for jeg ud af mit kammer og styrtede ind i salonen.

Kaptajn Nemo var der. Tavs, mork, uforsonlig stod han og sa ud gennem bagbords luge.

En enarm masse var ved at synke ned i vandet, og for ikke at ga glip af noget af dens dodskamp, gik Nautilus ned i afgrunden sammen med den. Ti meter fra mig sa jeg dette halvabne skrog, hvor vandet styrtede ind med tordenbrag, dern?st den dobbelte linie af kanoner og lonninger. D?kket var fyldt af sorte, urolige skygger.

Vandet steg. De ulykkelige for op i vanterne, hagede sig fast i masterne, vred sig under vandet. Det var en menneskelig myretue, der var blevet overrasket af vandets indtr?ngen!

Lammet, stivnet af angst, mens haret rejste sig pa mit hoved, med umadeligt opspilede ojne, stakandet, andelos, mallos, stirrede jeg, ogsa jeg! En uimodstaelig tiltr?kning holdt mig fast ved ruden!

Det enorme skib sank langsomt. Nautilus fulgte det og udspejdede alle dets bev?gelser. Pludselig indtradte en eksplosion. Den sammenpressede luft fik fartojets d?k til at spr?nges, som om der var udbrudt ild i rummene. Bev?gelsen i vandet var sadan, at Nautilus skubbedes til side.

Nu sank det ulykkelige skib hurtigere. Dets m?rd kom til syne, bel?sset med ofre, dern?st dets salinger, bojet under klaser af m?nd, endelig toppen af dets stormast. Sa forsvandt den morke masse, og med den dette mandskab af lig, der blev sl?bt med ned af en frygtelig stromhvirvel.

Jeg vendte mig mod kaptajn Nemo. Denne frygtelige hand-h?ver af retten, denne hadets virkelige ?rkeengel blev ved at se ud. Da alt var forbi, gik kaptajn Nemo hen mod sin kammerdor, abnede den og tradte ind. Jeg fulgte ham med ojnene.

Pa fyldingen i baggrunden, under portr?tterne af hans helte, sa jeg portr?ttet af en endnu ung kvinde og to sma born. Kaptajn Nemo

betragtede dem i nogle ojeblikke, strakte armene ud imod dem, og idet han faldt pa kn?, brast han i en hulkende grad.

Kapitel 46

Kaptajn Nemos sidste ord

Lugerne var blevet lukket efter dette grusomme syn, men der var endnu ikke kommet lys i salonen igen. I Nautilus’ indre var der kun morke og tavshed. Med forbavsende hastighed forlod den dette odel?ggelsens sted, hundrede fod under vandene. Hvor skulle den hen? Mod nord eller mod syd? Hvorhen flygtede denne mand efter denne frygtelige h?vn?

Jeg var vendt tilbage til mit kammer, hvor Ned og Conseil opholdt sig i tavshed. Jeg folte en uovervindelig r?dsel for kaptajn Nemo. Hvad han end havde lidt fra andre menneskers side, havde han ikke ret til at straffe saledes. Han havde gjort mig, om ikke til medskyldig, sa i det mindste til vidne til sine h?vnakter! Det var allerede for meget.

Klokken elleve viste det elektriske lys sig igen. Jeg gik ind i salonen. Den var tom. Jeg radforte mig med de forskellige instrumenter. Nautilus flygtede mod nord med en hastighed pa femogtyve mil i timen, snart pa havoverfladen, snart tredive fod under den.

Da pejlingen var noteret pa kortet, sa jeg at vi passerede indsejlingen til Kanalen, og at vor retning forte os mod de nordlige have med en uforlignelig hurtighed.

I den hastige forbifart kunne jeg n?ppe opfatte de langsnudede hajer, hammerhajerne, rodhajerne, der f?rdes i disse have, de store kuller, sv?rme af soheste, der lignede skakbrikker, al, der bugtede sig som slanger i et fyrv?rkeri, h?re af krabber, der flygtede pa skra, med deres t?nger over kors over deres skjold, og endelig flokke af marsvin,

der kappedes i hastighed med Nautilus. Men at iagttage, at studere, at klassificere, det var der nu ikke mere tale om.

Den aften havde vi tilbagelagt to hundrede mil i Atlanten. Der kom skygger, og morket bredte sig over havet lige til manen stod op.

Jeg kom igen til mit kammer. Jeg kunne ikke sove. Jeg havde mareridt. Det frygtelige morderiske optrin blev ved at sta for mig.

Hvem kan sige, hvorhen Nautilus efter den dag sl?bte os i dette Nordatlantens b?kken? Stadig med ubestemmelig hastighed! Stadig omgivet af det hoje nords tager! Kom den i n?rheden af