En verdensomsejling under havet

inde i cellen? Havde den mand, der nu var begravet pa Koralkirkegarden, ikke v?ret offer for et sammenstod, der var provokeret af Nautilus? Jo, jeg gentager det. Det matte v?re saledes. Noget af kaptajn Nemos mystiske eksistens var ved at afslore sig. Og om end hans identitet ikke var erkendt, sa jagede de nationer, der havde sluttet sig sammen imod ham, ikke l?ngere et kim?risk v?sen, men et menneske, der havde svoret dem et uforsonligt had!

Hele denne frygtelige fortid stod for mine ojne. I stedet for at mode venner pa det skib, der n?rmede sig, kunne vi der kun finde skanselslose fjender.

Imidlertid blev kuglerne talrigere omkring os. Nogle modte havoverfladen og rikochetterede for at ga tabt i betydelige afstande. Men ingen ramte Nautilus.

Panserskibet var nu ikke mere end tre mil borte. Trods den voldsamme kanonade viste kaptajn Nemo sig ikke pa platformen. Og dog ville en af disse kegleformede kanonkugler, der pa normal made ramte Nautilus’ skrog, have v?ret sk?bnesvanger for ham.

Nu henvendte canadieren sig til mig:

— Professor, vi bor forsoge alt for at komme ud af denne kritiske situation. Lad os give signal! For tusind dj?vle! Man vil maske forsta, at vi er h?derlige mennesker!

Ned Land tog sit lommetorkl?de frem for at vifte med det. Men n?ppe havde han udfoldet det, for han, slaet ned af en jernhand, trods sin enorme styrke faldt om pa broen.

— Elendige, rabte kaptajnen, vil du da have at jeg skal spigre dig fast pa Nautilus’ forstavn, for den gar los pa det skib!

Kaptajn Nemo var frygtelig at hore pa, og det var endnu frygteligere at se pa ham. Hans ansigt var blegnet under krampetr?kninger i hans hjerte, der et ojeblik var hort op at banke. Hans pupiller havde trukket sig skr?kindjagende sammen. Han talte ikke mere, han brolede. Med kroppen l?net fremad stod han og vred skuldrene om pa canadieren. Sa gav han slip, og idet han vendte sig imod krigsskibet, hvis kugler regnede omkring ham, rabte han med sin m?gtige stemme:

— Ah, du ved hvem jeg er, skib fra en forbandet nation! Jeg har ikke brug for dit flag for at genkende dig! Se her! Jeg skal vise dig mit!

Og i platformens forstavn udfoldede kaptajn Nemo et sort flag, der lignede det han allerede havde plantet pa Sydpolen.

I dette ojeblik ramte en kanonkugle Nautilus’ skrog pa skra uden at beskadige det, passerede efter rikochettering t?t forbi kaptajnen, og gik ned i havet. Kaptajn Nemo trak pa skuldrene. Sa sagde han kort, henvendt til mig:

— Ga ned, De og Deres ledsagere, ga ned!

— Hr. kaptajn, rabte jeg, vil De virkelig angribe det skib?

— Hr. professor, jeg skal lige til at s?nke det.

— Det vil De da ikke gore?

— Det vil jeg, svarede kaptajn Nemo koldt. Vov ikke pa at domme mig, hr. professor. Sk?bnen viser Dem, hvad De ikke burde se. Angrebet er kommet. Svaret vil blive frygteligt. Ga ned.

— Hvad er det for et skib?

— Det ved De ikke? Sa meget des bedre! Dets nationalitet vil i hvert fald forblive en hemmelighed for Dem. Ga ned.

Canadieren, Conseil og jeg kunne ikke gore andet end adlyde. Fjorten-femten af Nautilus’ matroser omgav kaptajnen og betragtede med en uforsonlig folelse af had dette skib, der sejlede frem imod dem. Man kunne m?rke, at den samme inspirerede h?vnlyst opildnede alle sj?le.

Jeg gik ned i det ojehlik, da endnu et nyt projektil ridsede Nautilus’ skrog, og jeg horte kaptajnen rabe:

— Sla til, vanvittige skib! Spar ikke pa dine unyttige kugler! Du skal ikke undslippe fra Nautilus’ spyd. Men det er ikke pa dette sted, du skal ga til grunde! Jeg vil ikke have, at dine ruiner skal blandes sammen med resterne af Vengeur!

Jeg naede igen til mit kammer. Kaptajnen og hans n?stkommanderende var blevet oppe pa platformen. Skruen blev sat i gang. Nautilus fjernede sig i hast og kom uden for skibets skudvidde. Men forfolgelsen vedblev, og kaptajn Nemo nojedes med at holde afstanden.

Da jeg henad fire om eftermiddagen ikke kunne beherske den utalmodighed og uro der pinte mig, gik jeg igen hen imod den centrale trappe. Lugen var aben. Jeg dristede mig op pa platformen. Der gik kaptajnen stadig rundt med rastlose skridt. Han betragtede skibet, der la fem-seks mil tilbage i l?. Han drejede omkring det som et vildt dyr, og idet han lokkede det mod ost lod han sig forfolge. Dog angreb han ikke. Maske tovede han endnu?

Jeg ville endnu en gang skride ind. Men jeg havde knap nok spurgt kaptajn Nemo, for han palagde mig tavshed, idet han sagde:

— Jeg er retten, jeg er retf?rdigheden! Jeg er den undertrykte, og der er undertrykkeren! Det er hans skyld, at jeg har set alt ga til grunde, alt, hvad jeg har haft k?rt, elsket, agtet, f?dreland, hustru, born, min fader, min moder! Alt hvad jeg hader, er der! Ti!

Jeg kastede et sidste blik hen imod krigsskibet, der satte dampen op. Derpa sluttede jeg mig igen til Ned og Conseil.

— Vi flygter! udbrod jeg.

— Vel, sagde Ned. Hvad er det for et skib?

— Jeg ved det ikke. Men hvad det end er, vil det blive s?nket for det er nat. I hvert fald er det bedre at ga til grunde med det, end at blive gjort til medskyldige i h?vnakter, hvis retf?rdighed man ikke kan male.

— Det er min mening, svarede Ned Land koldt. Lad os vente til det bliver nat.

Natten kom. En dyb tavshed herskede om bord. Kompasset viste, at Nautilus ikke havde ?ndret sin kurs. Jeg kunne hore dens skrues banken, idet den slog mod vandet i hurtig takt. Den holdt sig pa havoverfladen, og en let rullen forte den snart til den ene side, snart til den anden.

Mine kammerater og jeg havde besluttet at flygte, i det ojeblik da skibet var tilstr?kkelig n?r til, at man enten kunne hore os eller se os, for manen skinnede, og ville v?re fuld om tre dage. Hvis vi ikke kunne forhindre det angreb der truede dette skib, kunne vi i det mindste, nar vi forst var om bord i det, gore alt hvad omst?ndighederne ville tillade os at forsoge. Flere gange troede jeg, at Nautilus gjorde sig parat til angrebet. Men den nojedes med at lade sin modstander komme n?rmere, og lidt efter genoptog den sin flugt.

En del af natten gik hen, uden at der skete noget. Vi talte kun lidt sammen, for vi var alt for urolige. Ned Land ville have styrtet sig i havet. Jeg tvang ham til at vente. Efter min mening matte Nautilus angribe tod?kkeren pa havoverfladen, og sa ville det ikke alene v?re muligt, men let at flygte.

Klokken tre om morgenen steg jeg med ?ngstelse op pa platformen. Kaptajn Nemo havde ikke forladt den. Han stod rank i forstavnen n?r ved sit flag, som en let brise udfoldede over hans hoved. Han slap ikke skibet af syne. Hans blik, der var af overordentlig styrke, syntes at tiltr?kke det, at fortrylle det, at hale det med, endnu sikrere; end om han havde haft det pa sl?b!

Nu passerede manen meridianen. Jupiter stod op i ost. Midt i denne fredelige natur var himlen og havet lige rolige, og havet tilbod nattens stjerne det skonneste spejl, der nogensinde havde tilbagekastet dens billede.

Og nar jeg t?nkte pa denne elementernes dybe ro, sammenlignet med al den vrede, der ulmede imellem den ubegribelige Nautilus’ sider, folte jeg hele mit v?sen sk?lve.

Skibet holdt sig to mil fra os. Det havde n?rmet sig, idet det stadig sejlede hen mod det fosforescerende sk?r, der var tegn pa Nautilus’ tilstedev?relse. Jeg kunne se dets positionslys, gront og rodt, og dets hvide lanterne, der var oph?ngt hojt i stormastens stag. Et svagt gensk?r oplyste dets rigning, og