En verdensomsejling under havet

maskinmestrene til deres maskine. Der blev ojeblikkelig slaet bak, og Abraham Lincoln faldt af mod bagbord og beskrev en halvcirkel.

— Stot som den gar! Fuld kraft frem! rabte kaptajn Farragut.

Disse ordrer blev udfort, og fregatten fjernede sig hurtigt fra det lysende fyrsted.

Jeg tog fejl. Den ville fjerne sig, men det overnaturlige dyr n?rmede sig med en hastighed, der var dobbelt sa stor som skibets.

Vi var andelose. Forbavselse, snarere end frygt, holdt os stumme og ubev?gelige. Dyret halede ind pa os med legende lethed. Det gjorde turen rundt om fregatten, som nu lob fjorten knob, og indhyllede den i sine elektriske straler som i lysende stov. Sa fjernede den sig to eller tre somil, efterladende en fosforescerende stribe, der kunne sammenlignes med de damphvirvler som et eksprestogs lokomotiv sender bagud. Fra horisontens dybe morke, hvor dyret lob ud for at tage tillob, for det pludselig hen imod Abraham Lincoln med en skr?kindjagende hastighed, standsede brat tyve fod fra dens barkholtplader, udsluktes — ikke ved at synke under vandet, siden dens straleglans ikke undergik nogen gradvis formindskelse — men pludselig og som om kilden til dens lysende udstraling pludselig blev udtomt. Sa viste den sig pa den anden side af skibet, hvad enten den var drejet udenom eller var gledet under dets skrog. Hvert ojeblik kunne der indtr?ffe en kollision, som ville v?re sk?bnesvanger for os.

Jeg blev imidlertid forbavset over fregattens manovrer. Den flygtede og angreb ikke. Den blev forfulgt, den, som burde forfolge, og jeg gjorde en bem?rkning derom til kaptajn Farragut. Hans ansigt, i almindelighed sa uforstyrreligt, var pr?get af en udefinerlig forundring.

— Hr. Aronnax, svarede han mig, jeg ved ikke hvilket frygteligt v?sen jeg har at gore med, og jeg vil ikke uklogt risikere min fregat midt i dette morke. Hvordan skal man for ovrigt angribe det ukendte, hvordan forsvare sig mod det? Lad os afvente dagslyset, sa vil rollerne blive byttet om.

— De n?rer ikke l?ngere tvivl om dyrets natur, hr. kaptajn?

— Nej, hr. professor, det er ojensynligt en gigantisk narhval, men desuden en elektrisk narhval.

— Maske kan man lige sa lidt n?rme sig den som til en elektrisk al eller rokke, tilfojede jeg.

— Ganske rigtigt, svarede chefen, og hvis den i sig har en tilintetgorende elektrisk kraft, er den utvivlsomt det frygteligste dyr, der nogensinde er udgaet fra Skaberens hand. Det er derfor jeg tager mig i agt, hr. professor.

Hele bes?tningen blev oppe om natten. Ingen t?nkte pa at sove. Abraham Lincoln, der ikke kunne gore sig g?ldende ved hurtighed, havde mindsket sin fart og holdt dampen nede. Pa sin side efterlignede narhvalen fregatten, lod sig vugge af bolgerne og syntes bestemt pa ikke at forlade kamppladsen.

Henimod midnat forsvandt den imidlertid eller for at bruge et mere passende udtryk, den» slukkedes «som en stor lysende arm. Var den flygtet? Man matte frygte det, ikke habe det. Men syv minutter for et om morgenen lod en oredovende tuden sig hore, i lighed med den, som en vandsojle frembringer, nar den drives ud med yderste voldsomhed.

Kaptajn Farragut, Ned Land og jeg var nu pa»hytten «og kastede beg?rlige blikke gennem det dybe morke.

— Ned Land, spurgte kaptajnen, har De tit hort hvalerne brole?

— Ofte, hr. kaptajn, men aldrig den slags hvaler, som har indbragt mig to tusind dollars ved forste blik.

— De har virkelig ret til pr?mien. Men sig mig, er denne larm ikke den som hvalerne laver, nar de stoder vandet ud af deres n?sebor?

— Det er den samme stoj, hr. kaptajn, men denne er sa meget st?rkere, at der ikke er nogen sammenligning. Man kan heller ikke tage fejl pa dette punkt. Det er ganske bestemt en hval, som holder sig dernede i vandet. Med Deres tilladelse, hr. kaptajn, vil vi snakke et par ord med den i morgen ved daggry, tilfojede harpuneren.

— Hvis den er i humor til at hore pa Dem, mester Land, indskod jeg i en kun lidt overbevist tone.

— Nar jeg kommer den pa fire harpunl?ngders afstand, skal den nok blive nodt til at hore pa mig, svarede canadieren.

— Men for at komme den n?r, fartsatte kaptajnen, ma jeg stille en hvalfangerbad til Deres disposition?

— Utvivlsomt, hr. kaptajn.

— Det betyder at s?tte mine folks liv pa spil?

— Og mit, svarede harpuneren blot.

Henimod klokken to om morgenen kom den lysende ild igen til syne, ikke mindre intens, fem mil i l? af Abraham Lincoln. Trods afstanden, trods vindens og havets brusen, horte man tydeligt den frygtelige hamren af dyrets hale og selv dets stonnende andedr?t. Det var, i det ojeblik da den enorme narhval kom til oceanets overflade for at ande som om luften styrtede ned i dens lunger som dampen i de m?gtige cylindre i en maskine pa to tusind hestekr?fter.

Nada! t?nkte jeg, en hval med samme styrke som et kavalleriregiment, det ma v?re en smuk hval!

Alle blev pa deres post lige til daggry, og man forberedte sig pa kamp. Fiskeredskaberne blev anbragt langs lonningerne. N?stkommanderende lod lade en af disse harpunkanoner, som slynger en harpun ud i en afstand af en somil, og de lange jagtbosser med eksplosive kugler, der tilfojer sar, som er dodbringende, selv for de st?rkeste dyr. Ned Land var tilfreds med at sk?rpe sin harpun, et frygteligt vaben i hans hand.

Klokken seks begyndte dagen at gry, og med morgenrodens forste sk?r forsvandt narhvalens elektriske straler. Klokken syv var der tilstr?kkeligt dagslys, men meget t?t morgentage indsn?vrede horisonten, og selv de bedste kikkerter kunne ikke gennemtr?nge den. Folgen var skuffelse og vrede.

Jeg hejsede mig op i mesanmastens r?er. Nogle officerer havde allerede anbragt sig i mastetoppene.

Klokken otte rullede tagen tungt over bolgerne, og dens store hvirvler h?vede sig lidt efter lidt. Horisonten udvidedes og blev samtidig klarere. Pludselig og som den foregaende dag lod Ned Lands stemme sig hore.

— Det sogte v?sen tv?rs om bagbord, rabte harpuneren.

Alles blikke rettedes mod det angivne punkt.

Der, halvanden mil fra fregatten, ragede et langt, sortladent legeme en meter op over bolgerne. Dets hale bev?gedes voldsomt og frembragte en betydelig hvirvelstrom. Aldrig havde noget haleapparat pisket havet med en sadan styrke. Et umadeligt kolvand af stralende hvidhed markerede dyrets rute og beskrev en langstrakt kurve.

Fregatten n?rmede sig til hvalen. Jeg undersogte den ganske fordomsfrit. Rapporterne fra Shannon og Helvetia havde overdrevet dens dimensioner en smule, og jeg anslog dens l?ngde til blot to hundrede og halvtreds fod. Med hensyn til dens omfang kunne jeg kun vanskeligt vurdere det; men alt i alt forekom dyret mig at v?re beundringsv?rdigt proportioneret i sine tre dimensioner.

Medens jeg iagttog dette f?nomenale v?sen, udstodtes to v?ld af damp og vand og steg til en hojde af fyrretyve meter, og dette samlede min opm?rksomhed om dets andedr?t. Jeg sluttede deraf definitivt, at det horte til hvirveldyrenes r?kke, pattedyrenes klasse, de fiskeformedes gruppe, hvalernes orden. Her kunne jeg endnu ikke sige mere. Hvalernes orden indeholder tre familier: bardehvaler, kaskelotter og delfiner, og det er i den sidste narhvalen horer til. Hver af disse familier deles i flere sl?gter, hver sl?gt i arter, hver art i varieteter. Varietet, art, sl?gt og familie manglede jeg endnu, men jeg tvivlede ikke pa at kunne komplettere min klassifikation ved himlens og kaptajn Farraguts hj?lp.

Mandskabet afventede utalmodigt chefens ordrer. Efter at denne opm?rksomt havde iagttaget dyret, lod han forstemesteren tilkalde. Maskinmesteren kom lobende.

— Har De tryk pa, maskinmester? sagde chefen.

— Ja, hr. kaptajn, svarede ingenioren.

— Godt! Forst?rk ilden, og fuld kraft frem!

Tre hurraer hilste denne ordre. Kampens time var slaet. Nogle ojeblikke efter udspyede fregattens to skorstene stromme af sort rog, og d?kket dirrede under dampkedlernes rysten.

Abraham Lincoln, der blev jaget frem af sin kraftige skrue, styrede lige mod dyret. Dette lod ligegyldigt skibet n?rme sig til en halv kabell?ngdes afstand; det formaede at dykke, men begyndte at flygte, og nojedes sa med at holde afstanden.

Denne forfolgelse vedblev i omtrent tre kvarter, uden at fregatten halede to favne ind pa hvalen. Det var altsa abenbart, at ved at ga frem pa den made naede man den aldrig.