En verdensomsejling under havet

oprigtighed i tvivl. Hvordan kunne man for ovrigt antage, at konstruktionen af denne undervandsbad var undgaet offentlighedens ojne? At bevare en hemmelighed under sadanne forhold er meget sv?rt for en privatmand og afgjort umuligt for en stat, hvis handlinger alle uophorligt bliver overvaget af rivaliserende magter.

Efter foresporgsler i England, i Frankrig, i Rusland, i Preussen, i Spanien, i Italien, i Amerika, ja, endog i Tyrkiet, blev hypotesen om en undersoisk Monitor altsa definitivt forkastet.

Men uhyret dukkede op igen til trods for de stadige vittigheder, som smabladene sp?kkede det med, og pa denne vis slog folks fantasi sig snart los i en eventyrlig ichtyologis mest absurde drommerier.

Ved min ankomst til New York havde flere personer gjort mig den ?re at sporge mig til rads om det omtalte f?nomen. Jeg havde i Frankrig offentliggjort et tobinds v?rk i kvart med titlen: De store Havdybders Mysterier. Denne bog, der is?r blev paskonnet af den videnskabelige verden, havde gjort mig til specialist i denne ret u?nsede del af naturhistorien. Man spurgte mig om min mening. Udover at jeg ikke kunne n?gte sagens realitet, holdt jeg mig tilbage med en absolut afvisning. Men snart blev jeg med ryggen mod muren nodt til at udtale mig klart. Og» den velbarne professor Pierre Aronnax, fra Museet i Paris «blev endog af New York Herald opfordret til at formulere sine meninger.

Jeg fojede mig. Jeg talte, fordi jeg ikke kunne tie. Jeg diskuterede sporgsmalet fra alle sider, politisk og videnskabeligt, og jeg giver her et uddrag af en meget fyldig artikel, som jeg offentliggjorde i nummeret for den 30. april.

«Saledes, «skrev jeg,»er det altsa nodvendigt, nar man har undersogt de forskellige hypoteser en efter en, og efter at alle andre formodninger er forkastet, at antage eksistensen af et havdyr af overordentlig styrke.

Oceanets store dybder er os totalt ubekendte. Intet lod har kunnet na dem. Hvad sker der i disse dybe afgrunde? Hvilke v?sner findes og kan leve tolv eller femten mil under havoverfladen? Det kan man n?ppe g?tte sig til.

Imidlertid kan det sporgsmal man har stillet mig, antage form af et dilemma.

Enten kender vi alle de forskellige v?sner, som bebor vor planet, eller vi kender ikke dem alle.

Hvis vi ikke kender dem alle, hvis naturen endnu har hemmeligheder for os i ichtyologien, er intet mere rimeligt end at indromme eksistensen af fisk eller hvaler, af nye arter eller endog sl?gter, med organismer, der v?sentlig horer til pa sumpet bund, og som bebor de dybder, der er utilg?ngelige for undersogelse, og som en eller anden h?ndelse, en lyst, et lune om man vil, med lange mellemrum forer mod oceanets overflade.

Hvis vi derimod kender alle de levende arter, er det nodvendigt at soge det omtalte dyr blandt de allerede katalogiserede havv?sner, og i det tilf?lde vil jeg v?re tilbojelig til at antage eksistensen af en k?mpe-narhval.

Den almindelige narhval eller havets enhjorning nar ofte en l?ngde af tres fod. Multiplicer denne dimension med fem eller endog med ti, tildel denne hval en styrke, der star i forhold til dens storrelse, forst?rk dens angrebsvaben, og De far det sogte dyr. Det vil have de proportioner, som blev bestemt af officererne pa Shannon, det organ, der kr?ves til gennemboring af Scotia, og den nodvendige styrke til at sk?re hul pa et dampskibskrog.

Narhvalen er i virkeligheden bev?bnet med en slags elfenbensspyd, som visse naturforskere kalder en hellebard. Det er en fortand, som har stalets hardhed. Man har fundet nogle af disse t?nder boret ind i kroppen pa de bardehvaler, som narhvalerne altid med held angriber. Andre er ikke uden besv?r blevet trukket ud af skibsskrog, som de var gaet tv?rs igennem, som et bor tr?nger igennem en tonde. Det medicinske fakultets museum i Paris ejer et af disse forsvarsvaben, der er to meter og femogfyrre centimeter langt og har et omfang pa otteogfyrre centimeter ved grunden.

Nuvel, antag at vabnet er ti gange st?rkere og dyret ti gange kraftigere, slyng det frem med en hastighed pa tyve mil i timen, multiplicer dets masse med dets hastighed, og De opnar et stod, der er i stand til at frembringe en katastrofe som den skete.

Til der kommer fyldigere oplysninger stemmer jeg altsa for en narhval af kolossale dimensioner, ikke bev?bnet med en hellebard, men med et veritabelt spyd ligesom de pansrede fregatter eller krigsv?ddere, med hvis masse og fremdrivende kraft den vil v?re pa hojde.

Sadan kan det uforklarlige f?nomen forklares, medmindre der, til trods for hvad man har skimtet, set, m?rket og erfaret — ikke er noget, hvad der endnu er muligt!»

De sidste ord var udslag af fejhed fra min side; men jeg ville til et vist punkt d?kke min v?rdighed som professor og ikke give for megen grund til latter hos amerikanerne, der ler meget, nar de ler. Jeg holdt en bagdor aben. I virkeligheden var jeg sikker pa uhyrets eksistens.

Min artikel blev ivrigt diskuteret, sa den vakte opsigt i vide kredse. Den fik et vist antal tilh?ngere. Den losning, som den foreslog, gav for ovrigt fantasien frit spil. Menneskeanden finder behag i storslaede forestillinger om overnaturlige v?sener. Nu er havet netop det, der bedst befordrer dem, det eneste element, hvor disse giganter — overfor hvilke landdyrene, elefanter og n?sehorn, kun er dv?rge — kan opsta og udvikle sig. Vandmasserne b?rer de storste kendte arter af pattedyr, og maske rummer de bloddyr af uforlignelig v?kst, skaldyr, skr?kindjagende at se, som hummere pa hundrede meter eller krabber, der vejede to hundrede tons, ville v?re. Hvorfor ikke? Forhen var de landdyr, der levede i tidligere geologiske perioder, de firfoddede, de firh?ndede, krybdyrene, fuglene, byggede efter gigantiske mal. Skaberen havde stobt dem i en kolossal form, som tiden lidt efter lidt har formindsket. Hvorfor skulle havet ikke i sine ukendte dybder have bevaret disse eksempler pa en anden tidsalders liv, det hav, der aldrig ?ndres, mens det faste land n?sten uophorligt omdannes? Hvorfor skulle det ikke i sit skod skjule de sidste varianter af disse titaniske arter, hvis ar er sekler og sekler artusinder?

Men jeg lader mig henrive til drommerier, som ikke l?nger sommer sig for mig. Nok om disse kim?rer, som tiden for mig har forvandlet til frygtelige realiteter. Jeg gentager det, dengang dannedes den offentlige mening om f?nomenets natur, og publikum antog uden modstand eksistensen af et forunderligt v?sen, der ikke havde noget f?lles med de sagnagtige soslanger.

Men om nogle deri kun sa et rent videnskabeligt problem, var andre mere positive, fremfor alt i Amerika og i England, og indstillet pa at rense oceanet for dette frygtelige uhyre, for at sikre den oceangaende trafik. Industri— og handelsblade behandlede hovedsagelig sporgsmalet fra dette synspunkt. Shipping and Mercantile Gazette, Lloyd, Paqueboat, Revue maritime et coloniale, alle de blade, der havde tilknytning til assuranceselskaberne, som truede med at s?tte pr?mierne op, var enstemmige pa dette punkt.

Da den offentlige mening var fremsat, var De forenede Stater de forste, der tog fat. I New York gjorde man forberedelser til en ekspedition, bestemt til at forfolge narhvalen. En hurtig fregat, Abraham Lincoln, blev sat i stand til at stikke til sos snarest muligt. Arsenalerne blev abnet for kaptajn Farragut, som virksomt fremskyndede udrustningen af sin fregat.

Pr?cist fra det ojeblik, da man havde besluttet sig til at forfolge uhyret, viste det sig ikke mere — sadan som det altid plejer

at ga. I to maneder horte man ikke nogen tale om det. Intet skib modte det. Det sa ud til, at denne enhjorning havde kendskab til de r?nker, der blev smedet mod den. Man havde talt sa meget om den, og det gennem det transatlantiske kabel! Vittige hoveder foreslog da, at dette snedige v?sen havde standset et eller andet telegram pa vejen og nu drog fordel af det!

Da fregatten var udrustet til langfart og forsynet med v?ldige fiskeredskaber, vidste man altsa ikke mere, hvor man skulle dirigere den hen. Og utalmodigheden voksede, da man den 3. juli erfarede, at en af San Francisco-liniens dampere pa vej fra Californien til Shanghai tre uger for havde modt dyret igen i det nordlige Stillehav.

Det rore, der vaktes af denne efterretning, var overordentligt. Man indrommede ikke kaptajn Farragut fireogtyve timers ventetid. Hans proviant var om bord, hans bunkers var overfyldte med kul. Der manglede ikke en af mandskabet i rullen. Han behovede kun at t?nde under sine kedler, at fyre op, at kaste los! Man ville ikke have tilgivet ham en halv dags forsinkelse. For ovrigt onskede kaptajn Farragut blot at komme af sted.

Tre timer for Abraham Lincoln forlod Brooklyns pier modtog jeg et brev, affattet i folgende vendinger:

Hr. professor Aronnax, fra Museet i Paris, Hotel Femte Avenue.

New York.