en kraftig kikkert, som samtidig var en altid skydeklar kanon.
Den, som siger canadisk, siger ogsa fransk, og sa lidt meddelsom Ned Land end var, ma jeg indromme, at han fattede en vis hengivenhed for mig. Uden tvivl tiltrak min nationalitet ham. Det var for ham en lejlighed til at tale og for mig til at hore dette Rabelais’ gamle sprog, der endnu bruges i nogle canadiske provinser. Harpunerens familie stammede fra Quebec og udgjorde allerede en stamme af dristige fiskere, pa den tid da denne by horte til Frankrig.
Lidt efter lidt fik Ned smag for at passiare, og jeg elskede at hore ham fort?lle om sine eventyr i Polarhavene. Han fortalte om sine fangster og sine kampe med stor naturlig poesi. Hans beretning fik en episk form, og jeg troede at lytte til en canadisk Homer, der sang de hojnordiske egnes Iliade.
Jeg skildrer nu denne mand sadan, som jeg virkelig kender ham. Der er sket det, at vi er blevet gamle venner, forenede af dette uforanderlige venskab, som opstar og bef?stes under de frygteligste omst?ndigheder. Ah, du tapre Ned! Jeg kunne onske at leve endnu i hundrede ar blot for i l?ngere tid at kunne mindes dig!
Og hvad var nu Ned Lands mening om havuhyret? Jeg ma tilsta, at han n?ppe troede pa narhvalen, og at han som den eneste om bord ikke delte den almindelige overbevisning. Han undgik endog at drofte dette emne, med hvilket jeg mente jeg en dag burde ga los pa ham.
En pr?gtig aften, den 30. juli, d.v.s. tre uger efter vor afrejse befandt fregatten sig pa hojde med Kap Blanc tredive somil i l? af Patagoniens kyst. Vi havde passeret Stenbukkens Vendekreds, og Magellanstr?det abnede sig mindre end syv hundrede mil mod syd. Inden otte dage ville
Siddende pa»hytten «snakkede Ned Land og jeg om et og andet, mens vi betragtede dette hemmelighedsfulde hav, hvis dybder indtil nu er forblevet utilg?ngelige for menneskeojne. Ganske naturligt forte jeg samtalen hen pa k?mpenarhvalen, og jeg fremsatte de forskellige muligheder for held eller uheld pa vort togt.
Da jeg sa, at Ned lod mig tale uden at sige noget videre, gik jeg mere direkte ind pa ham.
— Hvordan, spurgte jeg, kan De, Ned, undga at v?re overbevist om eksistensen af den hval vi forfolger? Har De s?rlige grunde til at vise Dem sa vantro?
Harpuneren betragtede mig i nogle ojeblikke, for han svarede, slog sig med sin ene hand i sin brede pande, en vane, han havde, lukkede ojnene som for at t?nke sig om, og sagde til sidst:
— Maske nok, hr. Arronnax!
— De, Ned, hvalfanger af profession, og som dog er kendt med de store havpattedyr, De, hvis fantasi let burde acceptere hypotesen om enorme hvaler, De burde v?re den sidste til at tvivle under sadanne forhold!
— Det er det, som vildleder Dem, hr. professor, svarede Ned. Det gar an, at menigmand tror pa us?dvanlige kometer, som gar gennem rummet, eller pa eksistensen af antediluvianske uhyrer, som befolker jordens indre, men hverken en astronom eller en geolog tror pa sadanne kim?rer. Ej heller en hvalfanger. Jeg har forfulgt mange hvaler, jeg har harpuneret et stort antal af dem og dr?bt adskillige, men sa kraftige og sa veludrustede de end var, kunne hverken deres haler eller deres forsvarsmidler have faet hul pa en dampers stalplader.
— Ned, man fort?ller dog om fartojer, som narhvalens tand er gaet tv?rs igennem.
— Tr?skibe, det er muligt, svarede canadieren, og jeg har dog aldrig set det. Lige til jeg far bevis pa det modsatte, n?gter jeg at bardehvaler, kaskelotter eller narhvaler kan have en sadan virkning.
— Hor pa mig, Ned…
— Nej, hr. professor, nej. Alt hvad De vil undtagen det. Maske en gigantisk bl?ksprutte?
— Endnu mindre, Ned. Bl?ksprutten er kun et bloddyr, og selve det navn antyder dens kods svage konsistens. Om end bl?ksprutten, som slet ikke horer til hvirveldyrenes r?kke, var hundrede fod lang, var den helt ufarlig for skibe som
— Hr. naturforsker, fortsatte Ned, i en temmelig drilagtig tone, De forts?tter altsa med at antage eksistensen af en enorm hval?
— Ja, Ned, jeg gentager det med en overbevisning, som hviler pa kendsgerningernes logik. Jeg tror pa eksistensen af et pattedyr, v?ldigt af bygning, horende til hvirveldyrenes r?kke, ligesom bardehvalerne, kaskelotterne eller delfinerne og forsynet med et hornformet vaben, hvis gennemtr?ngningskraft er overordentlig.
— Hm, kom det fra harpuneren, der rystede pa hovedet som den, der ikke vil lade sig overbevise.
— L?g m?rke til, min v?rdige canadier, fortsatte jeg, at om et sadant dyr eksisterer, hvis det lever i oceanets dyb, hvis det soger de vade lejer nogle mil under havoverfladen, ma det nodvendigvis have en organisme hvis soliditet trodser enhver sammenligning.
— Og hvorfor skal det have en sa kraftig organisme?
— Fordi det har behov for en uberegnelig styrke for at opretholde livet i dybderne og modsta deres tryk.
— Virkelig? sagde Ned, som betragtede mig, mens han kneb det ene oje til.
— Ja, virkelig, og nogle tal vil uden besv?r bevise Dem det.
— Ah! Tal! svarede Ned. Man kan lave, hvad man vil med tal!
— I forretninger, Ned, men ikke i matematik. Hor pa mig. Lad os antage, at en atmosf?res tryk udgores af trykket af en vandsojle, der er treogtredive fod hoj. I virkeligheden vil sojlens hojde v?re mindre, siden det drejer sig om havvand, hvis v?gtfylde er storre end ferskvandets. Nuvel, nar De dykker ned, — lige sa mange gange De har toogtredive fod over Dem, lige sa mange gange b?rer Deres krop et tryk lig med atmosf?rens, det vil sige flere kilogram pa hver kvadratcentimeters overflade. Det folger deraf, at tre hundrede og tyve fod nede er dette tryk pa ti atmosf?rer, pa hundrede atmosf?rer i en dybde af tre tusinde, to hundrede fod, og pa tusinde atmosf?rer i en dybde af toogtredive tusinde fod, skal vi sige circa to en halv mil. Hvad der er det samme som at sige, at hvis De kan na ned til denne dybde i oceanet, ma hver kvadratcentimeter af Deres krops overflade tale et tryk pa tusind kilogram. Min gode Ned, ved De nu, hvor mange kvadratcentimeters overflade De har?
— Det aner jeg ikke, hr. Arronnax.
— Ca. sytten tusind.
— Sa meget?
— Og da i virkeligheden det atmosf?riske tryk er lidt storre end et kilogram pr. kvadratcentimeter, b?rer Deres sytten tusind kvadratcentimeter i dette ojeblik et tryk pa sytten tusind, fem hundrede og otteogtres kilogram.
— Uden at jeg l?gger m?rke til det?
— Uden at De l?gger m?rke til det. Og nar De ikke bliver knust under et sadant tryk, er det fordi luften tr?nger ind i Deres krop med et lige sa stort tryk. Derfor er der en fuldkommen ligev?gt mellem det ydre tryk og det indre tryk, som neutraliserer hinanden, hvad der tillader Dem at b?re dem uden vanskelighed. Men i vandet er det noget andet.
— Ja, det forstar jeg, svarede Ned, der var blevet mere opm?rksom, fordi vandet omgiver mig og ikke tr?nger ind i mig.
— Netop, Ned. Saledes at De altsa toogtredive fod under havoverfladen b?rer et tryk pa sytten tusind, fem hundrede og otteogtres kilogram; tre hundrede og tyve fod nede, ti gange dette tryk, lad os sige hundrede og femoghalvfjerds tusinde, seks hundrede og firs kilogram; tre tusind, to hundrede fod nede hundrede gange sa meget, lad os sige sytten hundrede, seksoghalvtreds tusind, otte hundrede kilogram; to og tredive tusind fod nede endelig tusind gange dette tryk, nemlig sytten millioner, fem hundrede, otteogtres tusind kilogram, det vil sige, De ville v?re klemt sa flad som om man trak Dem frem mellem pladerne i en hydraulisk presse.
— Det var som pokker, udbrod Ned.
— Nuvel, min v?rdige harpuner, hvis hvirveldyr, der er flere hundrede meter lange og tilsvarende i omfang, opretholder livet i sadanne dybder, hvis deres overflade udgor flere millioner kvadratcentimeter, er det til milliarder af kilogram, man ma beregne det pres de er underkastet. Regn sa ud, hvordan deres benbygnings modstand og deres organismes styrke ma v?re for at modsta sadanne tryk.
— De ma nodvendigvis, svarede Ned Land, v?re lavet af stalplader pa otte tommer ligesom pansrede fregatter.
— Ganske rigtigt, Ned, og t?nk sa pa den ravage en sadan masse kan forarsage, nar den med et eksprestogs hurtighed bliver slynget mod et skibsskrog.
