En verdensomsejling under havet

— Ja… virkelig… maske, svarede canadieren, som nok var rokket af disse tal, men ikke ville give sig.

— Nuvel, har jeg overbevist Dem?

— De har overbevist mig om en ting, hr. naturforsker, det er, at hvis sadanne dyr eksisterer i havenes dyb, er det nodvendigt, at de er sa st?rke, som De siger.

— Men hvis de ikke eksisterer, st?dige harpuner, hvordan vil De sa forklare den ulykke, der h?ndte Scotia?

— Det er maske… sagde Ned tovende.

— Kom nu med det!

— Fordi… det ikke er sandt, svarede canadieren, idet han uden at vide det gentog et beromt svar fra Arago.

Men dette svar beviste harpunerens stivsindethed og intet andet. Den dag tr?ngte jeg ikke l?ngere ind pa ham. Ulykken pa Scotia kunne ikke afvises. Hullet eksisterede sa sandt som det havde v?ret nodvendigt at stoppe det, og jeg mener ikke, at eksistensen af et hul kan bevises mere kategorisk. Nu var dette hul ikke opstaet af sig selv, og da det ikke var forarsaget af undersoiske klipper eller undervandsmaskiner, matte det nodvendigvis skyldes et gennemborende organ hos et dyr.

Efter min mening og efter alle de tidligere udledte grunde tilhorte dette dyr hvirveldyrenes r?kke, pattedyrenes klasse, de fiskeformedes gruppe, og endelig hvalernes orden. Med hensyn til den familie, hvortil det horte, bardehval, kaskelot eller delfin, med hensyn til den sl?gt, hvoraf det var et medlem, til den art, hvori det var passsende at indordne den, var det sporgsmal man matte belyse senere. For at besvare dem var det nodvendigt at dissekere dette ukendte uhyre, for at dissekere det matte man fa fat pa det, for at fa fat pa det harpunere det — hvad der var Ned Lands sag — for at harpunere det, se det — hvad der var mandskabets sag — og for at se det tr?ffe det — hvad der afhang af tilf?ldigheder.

Kapitel 5

Pa lykke og fromme

I nogen tid blev Abraham Lincolns rejse ikke ramt af nogen s?rlig h?ndelse. Der frembod sig dog en omst?ndighed, der satte Ned Lands vidunderlige dygtighed i relief, og viste hvilken tillid man skyldte ham.

I rum so ud for Falklandsoerne kom fregatten den 30. juni i forbindelse med amerikanske hvalfangere, og vi erfarede, at de ikke vidste noget om narhvalen. Men en af dem, kaptajnen pa Monroe, vidste at Ned Land var om hord pa Abraham Lincoln, og bad om hans hj?lp til at jage en hval, som var i sigte. Kaptajn Farragut, der var ivrig efter at se Ned Land i arbejde, gav ham lov til at begive sig om bord pa Monroe. Og sk?bnen var vor canadier sa gunstig, at i stedet for en hval harpunerede han to med et dobbelt hug, ramte den ene lige i hjertet og fik fat pa den anden efter en forfolgelse pa nogle minutter.

Hvis uhyret nogensinde fik med Ned Lands harpun at gore, ville jeg bestemt ikke holde noget pa uhyret.

Fregatten sejlede langs Amerikas sydostkyst med vidunderlig hastighed. Den 3. juli var vi ved indsejlingen til Magellansstr?det ud for Cap Vierge. Men kaptajn Farragut ville ikke tage den snoede passage og manovrerede, sa han kom til at runde Kap Horn.

Mandskabet gav ham enstemmigt ret. Og var det egentlig sandsynligt, at man kunne mode narhvalen i dette smalle str?de? Et stort antal af matroserne bekr?ftede, at uhyret ikke kunne passere det,»at det var alt for stort til det!»

Den 6. juli, henimod klokken tre om eftermiddagen, passerede Abraham Lincoln femten somil mod syd denne ensomme o, denne afsides klippe ved den yderste ende af det amerikanske fastland, den som de hollandske som?nd gav deres fodebys navn, Kap Horn. Kursen blev sat mod nordvest, og dagen efter piskede fregattens skrue Stillehavets vande.

— Luk ojnene op! Luk ojnene op! gentog Abraham Lincolns matroser.

Og de spilede dem umadeligt op. Ojnene og kikkerterne var ganske vist en smule bl?ndede af udsigten til de to tusind dollars og var ikke et ojeblik i ro. Dag og nat iagttog man oceanets overflade, og de dagblinde, hvis evne til at se i morket forogede deres chancer med halvtreds procent, havde gode muligheder for at vinde prisen.

Skont denne lokkemad n?ppe tiltrak mig, var jeg ikke den mindst opm?rksamme pa skibet. Idet jeg var ligegyldig over for sol og regn og kun gav nogle minutter til maltider, nogle timer til sovn, forlod jeg ellers ikke skibets d?k. Snart l?net med skansekl?dningen forude, snart stottet mod r?lingen agter, slugte jeg med beg?rlige ojne det skummende kolvand, som lyste i havet, sa langt ojet rakte. Og hvor mange gange har jeg ikke deltaget i stabens, i mandskabets sindsbev?gelse, nar en eller anden lunefuld hval h?vede sin sortladne ryg over bolgerne. D?kket blev befolket pa et ojeblik. Lugerne udspyede en strom af matroser og officerer. Andelos, med ?ngsteligt blik fulgte hver af dem hvalens kurs. Jeg stirrede ogsa, stirrede sa jeg var ved at odel?gge mine nethinder, ved at blive blind deraf, medens Conseil, som altid flegmatisk, i en rolig tone gentog:

— Hvis herren ville have den godhed at spile ojnene mindre op, ville herren se meget bedre!

Unodig sindsbev?gelse! Abraham Lincoln ?ndrede kurs, sejlede hen mod det signalerede dyr, en almindelig bardehval eller en simpel kaskelot, som snart forsvandt under et kor af forbandelser.

Det gode vejr holdt sig imidlertid. Rejsen fortsatte under de bedste betingelser. Det var nu den uheldige arstid sydpa, for denne zones juli svarer til vor januar i Europa; men havet var stadig roligt, og det var let at holde udkig i vid omkreds.

Ned Land viste stadig den mest hardnakkede vantro; han lod endog som han slet ikke undersogte havoverfladen, undtagen nar han havde vagt — i hvert fald ikke, nar der ikke var en hval i sigte. Og dog kunne hans vidunderlige synsstyrke have v?ret til god nytte. Men i otte af tolv timer la denne st?dige canadier i sin kahyt og l?ste eller sov. Hundrede gange bebrejdede jeg ham hans ligegyldighed.

— Pyh, svarede han, der er ikke noget, hr. Aronnax, og om der er et eller andet dyr, hvad chance har vi sa for at fa oje pa det? Gar vi ikke frem pa lykke og fromme? Man siger, at man har set dette uopsporlige dyr i rum so i Stillehavet, det vil jeg godt ga med til; men der er allerede gaet to maneder efter dette mode, og hvis man regner med vor narhvals temperament, holder den ikke af ret l?nge at mugne op i de samme farvande. Den er begavet med en vidunderlig evne til fremdrift. Nu ved De bedre end jeg, hr. professor, at naturen ikke gor noget, der er meningslost, og den giver ikke et af naturen langsomt dyr evnen til at bev?ge sig hurtigt, hvis det ikke har brug for den. Altsa, hvis dyret eksisterer, er det allerede langt borte!

Det matte jeg indromme. Vi drog abenbart frem i blinde. Men hvordan kunne man b?re sig anderledes ad? Vore muligheder var nu ogsa meget begr?nsede. Men endnu tvivlede ingen pa et heldigt udfald, og ikke en af skibets matroser ville have holdt noget mod narhvalen eller mod dens snarlige tilsynekomst.

Den 20. juli blev Stenbukkens Vendekreds krydset pa 105° l?ngde og den 27. i samme maned passerede vi ?kvator pa den hundrede og tiende meridian. Efter denne pejling tog fregatten en mere afgjort vestlig retning og kom ind i Stillehavets centrale omrader. Kaptajn Farragut t?nkte med god grund, at det var bedre at soge de dybe vande og at fjerne sig fra fastlande og oer, som dyret tilsyneladende altid havde undgaet at n?rme sig,»utvivlsomt, fordi der ikke var vand nok til det!«sagde badsmanden. Fregatten passerede altsa i rum so Pomotuoerne, Marquesaoerne, Sandwichoerne, sejlede over Krebsens Vendekreds pa 132° l?ngde og tog kursen mod de kinesiske have.

Endelig var vi pa skuepladsen for uhyrets seneste optr?den. Og for at sige det rent ud, livet var gaet i sta om bord. Hjerterne b?vede af skr?k og forberedte sig pa en fremtid med uhelbredelige pulsarelidelser. Hele mandskabet led under en nervos oversp?ndthed, som jeg ikke kan give nogen ide om. Man spiste ikke, man sov ikke. Utalelig ophidselse forarsagedes tyve gange om dagen af et fejlskon, et synsbedrag hos en af de matroser,