En verdensomsejling under havet

Kaptajn Farragut snoede rasende den t?tte hartot, som v?ldede frem pa hans hage.

— Ned Land! rabte han.

Canadieren efterkom ordren.

— Nuvel, mester Land, spurgte chefen, rader De mig endnu til at s?tte mine skibsbade i havet?

— Nej, hr. kaptajn, svarede Ned Land, for dette dyr lader sig kun tage, hvis det selv vil.

— Hvad skal vi sa gore?

— S?t dampen op, hvis De kan, hr. kaptajn. Jeg for min del, med Deres tilladelse forstas, vil installere mig pa vaterstaget under bovsprydet, og hvis vi kommer pa harpunl?ngde, harpunerer jeg.

— Gor som De vil, Ned, svarede kaptajn Farragut. Maskinmester, rabte han, s?t trykket op!

Ned Land begav sig pa sin post. Fyrene blev aktivt forst?rket; skruen ydede treogfyrre omdrejninger i minuttet, og dampen brod ud af ventilerne. Da loggen var kastet, konstaterede man, at Abraham Lincoln lob med en fart af atten en halv mil i timen.

Men det forbandede dyr gik ogsa med en hastighed pa atten en halv mil.

Endnu en time holdt fregatten dette tempo, uden at komme en favn n?rmere. Det var ydmygende for en af de hurtigste sejlere i den amerikanske marine. En skjult vrede greb om sig mellem folkene. Matroserne sk?ldte ud over uhyret, som for resten ikke nedlod sig til at svare dem. Kaptajn Farragut nojedes ikke mere med at vride sit fipsk?g, han bed i det.

Maskinmesteren blev tilkaldt endnu en gang.

— Har De naet maksimum af trykket? spurgte kaptajnen ham.

— Ja, hr. kaptajn, svarede maskinmesteren.

— Og Deres ventiler er belastede?

— Til seks en halv atmosf?re.

— Belast dem til ti atmosf?rer.

Det var en amerikansk ordre sa det forslog. Man har ikke gjort mere pa Missisippi for at distancere en konkurrent!

— Conseil, sagde jeg til min gode tjener, som befandt sig n?r ved mig, er du klar over, at vi sandsynligvis springer i luften?

— Som det behager herren! svarede Conseil.

Nuvel, jeg tilstar, det mishagede mig ikke at tage denne risiko.

Ventilerne blev belastede. Kullet styrtede ned i fyrene. Ventilatorerne sendte luftstromme pa de glodende kul. Abraham Lincolns hastighed ogedes. Dens master sk?lvede lige ned i deres spor, og roghvirvlerne kunne n?ppe komme igennem de alt for sn?vre skorstene. Man kastede loggen for anden gang.

— Nuvel, signalgast? spurgte kaptajn Farragut.

— Nitten tre tiendedele mil, hr. kaptajn.

— Forst?rk ilden!

Maskinmesteren adlod. Manometret viste ti atmosf?rer. Men hvalen fyrede utvivlsomt ogsa op, og uden at genere sig lob den sine nitten tre tiendedele mil.

Hvilken forfolgelse! Nej, jeg kan ikke beskrive den sindsbev?gelse, som fik hele mit v?sen til at sk?lve. Ned Land holdt sig pa sin post med harpunen i handen. Flere gange lod dyret os komme n?rmere.

— Vi nar den! Vi nar den! udbrod canadieren.

Sa i det ojeblik, da han belavede sig pa at sla til, gjorde hvalen sig fri med en hastighed, som jeg ikke kan ansla til mindre end tredive mil i timen. Og endda tillod den sig, mens vi var pa vor maksimale hastighed, at spotte fregatten ved at lobe rundt om den! Et rasende skrig undslap fra alle struber.

Ved middagstid var vi ikke kommet videre end klokken otte om morgenen.

Kaptajn Farragut besluttede sig da til at bruge mere direkte midler.

— Aha! sagde han, dette dyr bev?ger sig hurtigere end Abraham Lincoln. Nuvel! Vi skal se, om det distancerer dens kegleformede projektiler. Mester, m?nd til kanonen forude!

St?vnens kanon blev ojeblikkelig ladet og indstillet. Skuddet gik af, men kuglen passerede nogle fod over hvalen, som holdt sig en halv somil borte.

— Den n?ste, mere beh?ndigt! rabte chefen, og fem hundrede dollars til den, der gennemhuller dette infernalske dyr!

En gammei kanoner med grat sk?g — jeg kan endnu se ham for mig — med roligt oje, koldblodigt ansigtsudtryk n?rmede sig kanonen, satte den i stilling og sigtede l?nge. En kraftig detonation dundrede, og mandskabets hurrarab blandede sig med den.

Kuglen naede sit mal, den slog mod dyret, men ikke pa normal vis, og glidende pa dets runde overflade gik den tabt to somil ude i havet.

— Na sadan! sagde den gamle kanoner rasende, den slyngel er altsa pansret med sekstommers plader!

— Forbandet! rabte kaptajn Farragut.

Jagten begyndte igen, og kaptajn Farragut l?nede sig hen imod mig og sagde:

— Jeg skal forfolge det dyr lige til min fregat eksploderer!

— Ja, svarede jeg, og det gor De ret i!

Man kunne habe, at dyret ville blive tr?t, og at det ikke ville v?re sa ligegyldigt over for tr?theden som en dampmaskine. Men det blev der ikke noget af. Timerne gik, uden at det viste noget tegn pa udmattelse.

Det ma imidlertid siges til Abraham Lincolns ros, at den k?mpede med utr?ttelig sejhed. Jeg anslar den str?kning, som den gennemlob pa denne forf?rdelige dag, den 6. november, til ikke mindre end fem hundrede kilometer! Men natten kom og indhyllede det urolige ocean i sine skygger.

I dette ojeblik troede jeg, at vor ekspedition var endt, og at vi aldrig mere ville fa dette fantastiske dyr at se. Jeg tog fejl. Klokken ti halvtreds om aftenen kom det elektriske lys igen til syne, tre mil i l? fra fregatten, lige sa rent, lige sa intenst som i den foregaende nat.

Narhvalen sa ud til at v?re ubev?gelig. Maske sov den, udmattet af sit dagv?rk, og overlod sig til bolgernes vuggen? Der var en chance, som kaptajn Farragut besluttede at udnytte.

Han gav sine ordrer. Abraham Lincoln blev holdt pa langsom fart og gled forsigtigt frem for ikke at v?kke sin modstander. I rum so er det ikke sj?ldent at mode dybt indslumrede hvaler, som man sa angriber med held, og flere end en var blevet harpuneret af Ned Land, mens de sov. Canadieren begav sig hen for at genindtage sin plads i bovsprydets vaterstag.

Fregatten n?rmede sig uden stoj, standsede maskinen to kabell?ngder fra dyret og gled langsomt videre. Om bord var man andelos. En dyb tavshed radede pa d?kket. Vi var ikke hundrede fod fra den br?ndende ild, hvis straler blev st?rkere og bl?ndede vore ojne.

I dette ojeblik, da jeg stod l?net mod skansekl?dningen forude, sa jeg under mig Ned Land haget fast i klyvernettet med den ene hand og svingende sin frygtelige harpun med den anden. N?ppe tyve fod skilte ham fra det ubev?gelige dyr. Pludselig udlostes sp?ndingen i hans arm voldsomt, og harpunen blev slynget. Jeg horte det tonende stod af vabenet, som syntes at have ramt et hardt legeme.

De elektriske straler udsluktes pludseligt, og to enorme skypumper slog ned pa fregattens d?k, lob som en rivende strom fra for til agter, v?ltede m?nd omkuld, kn?kkede rundholternes tove.

Der kom et frygteligt stod, og slynget over r?lingen, uden at have tid til at holde mig fast, blev jeg kastet i havet.

Kapitel 7

En hval af en ukendt art