I dette ojeblik stodte jeg mod et hardt legeme. Jeg klamrede mig til det. Sa m?rkede jeg, at man trak i mig, at man forte mig op til vandoverfladen, at jeg tabte vejret, og jeg besvimede.
Utvivlsomt kom jeg hurtigt til mig selv igen, takket v?re de kraftige gnidninger, som blev tildelt mit legeme. Jeg abnede ojnene pa klem…
— Conseil, mumlede jeg.
— Herren har ringet? svarede Conseil.
Ved det sidste lys fra manen, som s?nkede sig mod horisonten, opdagede jeg i dette ojeblik en skikkelse, som ikke var Conseil, og som jeg straks genkendte.
— Ned! udbrod jeg.
— Netop, hr. professor, ham, som render efter sin pr?mie! svarede canadieren.
— De blev styrtet i havet ved stodet mod fregatten?
— Ja, hr. professor, men mere begunstiget end De kunne jeg omtrent med det samme s?tte foden pa en svommende o.
— En o?
— Eller rettere sagt, pa vor gigantiske narhval.
— Forklar Dem, Ned.
— Blot det, at det snart gik op for mig, hvorfor min harpun ikke kunne fa hul pa den og blev slov mod dens hud.
— Hvorfor, Ned, hvorfor?
— Det er fordi dette dyr er lavet af stalplader, hr. professor!
Det er nodvendigt, at jeg her tager mig sammen, at jeg genopliver mine erindringer, at jeg selv kontrollerer mine pastande.
Canadierens ord havde bevirket et pludseligt omsving i min hjerne.
Jeg hejsede mig hurtigt op pa toppen af det halvt neddykkede v?sen eller det objekt, der tjente os som tilflugtssted. Jeg folte mig for med foden. Det var abenhart et hardt og uigennemtr?ngeligt legeme, og ikke den blode substans som udgor de store havpattedyrs legemer.
Men dette harde legeme kunne v?re et rygskjold af ben som de antediluvianske dyrs, og jeg kunne derfor have lov til at klassificere uhyret blandt amfibiereptilerne, sasom skildpadder eller alligatorer.
Nuvel! Nej! Den sortladne ryg, som holdt mig oppe, var glat, poleret, ikke taglagt. Den gav ved slag en metallisk klang, og sa utroligt som det var, forekom den — hvad siger jeg! — var den lavet af sammenboltede plader.
Der var ingen tvivl mulig. Dyret, uhyret, naturf?nomenet, som havde ?gget hele den videnskabelige verdens nysgerrighed, forvirret og vildledt fantasien hos som?nd pa de to halvkugler, det var virkelig nodvendigt at erkende, at det var et endnu mere forbavsende f?nomen, et f?nomen lavet af menneskehand.
Opdagelsen af det mest eventyrlige, mest mytologiske v?sen ville ikke i den grad have overrasket min fornuft. At det, der er underfuldt, kommer fra Skaberen, det er ligetil. Men pludselig, for sine ojne, at finde det umulige realiseret mystisk og menneskeligt, det er til at blive sindsforvirret af.
Man kunne imidlertid ikke tvivle. Vi la pa ryggen af en slags undervandsbad, som sa vidt jeg kunne skonne fremtradte i form af en umadelig stalfisk. Ned Land havde sin opfattelse parat. Conseil og jeg kunne kun slutte os til ham.
— Men altsa, sagde jeg, indeslutter dette apparat en bev?gelsesmekanisme og et mandskab til at manovere den?
— Ojensynligt, svarede harpuneren, og ikke des mindre har denne flydende o ikke givet noget livstegn i de tre timer jeg har beboet den.
— Bev?ger dette fartoj sig ikke?
— Nej, hr. Aronnax. Det lader sig vugge pa bolgerne, men det bev?ger sig ikke.
— Vi ved imidlertid, uden for enhver tvivl, at det er i stand til at bev?ge sig med stor hastighed. Da nu en maskine er nodvendig til at producere denne hastighed og en mekaniker til at passe denne maskine, slutter jeg deraf…, at vi er reddede.
— Hm! sagde Ned Land i en reserveret tone.
I dette ojeblik og som for at give mig ret i min argumentation, hortes en kogen agter i denne m?rkv?rdige fremtoning, hvis drivkraft abenbart var en skrue, og den satte sig i bev?gelse. Vi havde kun tid til at hage os fast til den overste del, som ragede omtrent firs centimeter op over vandet. S?rdeles heldigt for os var hastigheden ikke overv?ldende.
— Sa l?nge han navigerer horisontalt, mumlede Ned Land, har jeg ikke noget at sige. Men hvis han far den ide at dykke, giver jeg ikke to dollars for lille mig!
Endnu mindre kunne canadieren have sagt. Det blev altsa uops?tteligt at komme i forbindelse med de v?sener, hvad det end var for nogen, der var lukket inde bag denne maskines flanker. Pa dens overflade sogte jeg efter en abning, en luge, et mandehul«, for at bruge det tekniske udtryk; men de r?kker af bolte, der solidt var slaet i pladernes sammenfojninger, var lige og ensartede.
Sa forsvandt manen for ovrigt og efterlod os i buldrende morke. Det var nodvendigt at vente pa dagslyset for at finde pa midler til at komme ind i det indre af dette undersoiske fartoj.
Saledes afhang vor redning altsa udelukkende af humoret hos de mystiske gaster, som styrede denne maskine, og hvis de dykkede, var vi fortabte! Med undtagelse af dette tilf?lde tvivlede jeg ikke pa muligheden af at komme i forbindelse med dem. Og hvis de ikke selv fremstillede deres indandingsluft, var det faktisk nodvendigt, at de fra tid til anden kom op til oceanets overflade for at forny deres forsyning med andedr?tsmolekyler. Altsa var det nodvendigt med en abning, der satte fartojets indre i forbindelse med atmosf?ren.
Med hensyn til habet om at blive reddet af kaptajn Farragut matte det fuldst?ndig opgives. Vi blev sl?bt mod vest, og jeg anslog vor hastighed, der var forholdsvis moderat, til op mod tolv somil i timen. Skruen, der piskede bolgerne med matematisk nojagtighed, dukkede undertiden op og fik det fosforescerende vand til at sprojte i vejret. Henad klokken fire om morgenen ogedes maskinens hastighed. Vi kunne vanskeligt holde ud til denne svimlende medriven, for bolgerne ramte os som piskeslag. Heldigvis fik Ned fat pa en stor fortojningsring, der var f?stet til den overste del af stalpladeryggen, og det lykkedes os at klamre os godt fast til den.
Endelig gik den lange nat til ende. Min ufuldkomne erindring tillader mig ikke at genopspore alle indtrykkene. En eneste enkelthed rinder mig i hu. I nogle af vindens og havets stille ojeblikke troede jeg at hore ubestemte lyde, en slags flygtig harmoni frembragt af fjerne akkorder. Hvad var det dog for et mysterium med denne undersoiske sejlads, hvorpa hele verden forg?ves havde sogt forklaringen? Hvilke v?sener levede i dette m?rkelige fartoj? Hvilken mekanisk drivkraft tillod den at bev?ge sig med en sa vidunderlig hastighed?
Dagen kom. Morgenens tager indsvobte os, men det varede ikke l?nge, for de sonderreves. Jeg skulle til at foretage en omhyggelig undersogelse af skroget, som pa sin overste del dannede en slags horisontal platform, da jeg lidt efter lidt m?rkede det dykke ned.
— Ah, for tusind dj?vle, udbrod Ned Land, idet han bankede med sin fod pa den klingende stalplade, luk dog op, I ug?stfri som?nd! Men det var vanskeligt at skaffe sig orenlyd under skruens oredovende hamren. Lykkeligvis standsede neddykningsbev?gelsen.
Pludselig opstod i det indre af fartojet en larm af jernbeslag, der blev voldsomt bev?gede. En plade h?vedes, en mand kom til syne, udstodte et m?rkeligt rab og forsvandt straks.
Nogle ojeblikke efter kom otte kraftige fyre til syne og sl?bte os i tavshed ind i deres frygtelige maskine.
Kapitel 8
Mobilis in mobile
