Denne redning blev fuldendt med lynets hast. Mine kammerater og jeg havde ikke haft tid til at finde os til rette. Jeg ved ikke, hvad de folte ved at blive bragt ind i dette flydende f?ngsel, men for min del isnede en hurtig sk?lven min overhud. Hvem havde vi at gore med? Uden tvivl en ny slags pirater, som udnyttede havet pa deres made.
N?ppe var den sn?vre luge lukket over mig, for et dybt morke indhyllede mig. Mine ojne, der var gennemtr?ngt af lyset udenfor, kunne ikke skelne noget. Jeg folte mine nogne fodder klamre sig til trinene pa en jernstige. Ned Land og Conseil fulgte mig, grebet af kraftige h?nder. Forneden af stigen blev en dor abnet og straks igen lukket med klangfuld rungen.
Vi var alene. Hvor? Jeg kunne ikke sige det, n?ppe forestille mig det. Alt var sort, men sa absolut sort, at mine ojne nogle minutter efter endnu ikke havde v?ret i stand til at opfatte et af disse ubestemmelige lyssk?r, som ellers strommer gennem den dybeste nat.
Imidlertid gav Ned Land, der var rasende over disse metoder, sin harme frit lob.
— For tusind dj?vle, udbrod han, her er der folk, der kunne l?re skotter noget om g?stfrihed! De mangler ikke andet end at v?re menneske?dere! Det skal ikke overraske mig, men jeg forsikrer, at man ikke skal ?de mig, uden at jeg protesterer.
— Tag det med ro, k?re Ned, tag det med ro, svarede Conseil fredsommeligt. Hids Dem ikke op i utide. Vi er endnu ikke pa risten!
— Pa risten, nej, svarede canadieren, men utvivlsomt i ovnen. Her er sort nok. Heldigvis har jeg ikke mistet min bowie-knife*), og jeg ser stadig klart nok til at bruge den. Den forste af de banditter, der l?gger hand pa mig…
— Lad v?re at hidse Dem op; Ned, sagde jeg nu til harpuneren, og uds?t os ikke for fare ved unodig voldsomhed. Hvem ved, om der ikke er nogen, der kan hore os. Lad os hellere prove at fa at vide, hvor vi er!
Jeg famlede mig frem. Efter fem skridt kom jeg til en jernv?g, lavet af sammenboltede plader. Sa vendte jeg om og stodte pa et tr?bord, i hvis n?rhed nogle skamler stod i r?kke. Gulvet i dette f?ngsel var d?kket af et tykt formiumlag, som d?mpede lyden af skridt. De nogne v?gge robede ikke noget spor af dore eller vinduer. Conseil, der gik en omgang i modsat retning, sluttede sig til mig, og vi kom igen til midten af denne kahyt, som matte v?re tyve fod i l?ngden og ti fod i bredden. Hvad angar loftshojden, kunne Ned Land trods sin hoje skikkelse ikke male den.
En halv time var allerede forlobet uden at situationen havde ?ndret sig, da vore ojne pludselig kom fra det dybeste morke til det voldsomste lys. Vort f?ngsel oplystes pludseligt, det vil sige, det fyldtes med et lysende stof sa skarpt, at jeg ikke straks kunne tale dets skin. Pa hvidheden, intensiteten, genkendte jeg den elektriske belysning, som opstod omkring det undersoiske fartoj som et pr?gtigt fosforescerende f?nomen. Efter uvilkarligt at have lukket ojnene abnede jeg dem igen, og jeg sa, at den lysende kraft udgik fra en matsleben halvkugle, som rundede sig i den overste del af kahytten.
— Endelig kan man se klart her! udbrod Ned Land, som med sin kniv i handen holdt sig parat til forsvar.
— Ja, svarede jeg, og risikerede en antitese, men situationen ser derfor ikke mindre sort ud.
— Gid herren ville v?re talmodig, sagde den uforstyrrelige Conseil.
Den pludselige belysning i kahytten havde tilladt mig at undersoge dens mindste detaljer. Den indeholdt kun bordet og de fem skamler. Den usynlige dor matte v?re hermetisk tillukket. Ingen stoj naede vort ore. Alt syntes dodt i det indre af dette fartoj. Flyttede det sig, holdt det sig pa oceanets overflade, gik det ned i dets dybder? Det kunne jeg ikke g?tte.
Imidlertid var den lysende globe ikke blevet t?ndt uden grund. Jeg habede altsa, at der snart ville vise sig nogen af mandskabet. Nar man vil glemme folk, belyser man ikke deres fangehuller.
Jeg tog ikke fejl. En stoj af skodder lod sig hore, doren abnedes, to m?nd viste sig.
Den ene var lille, muskulos, bredskuldret, med st?rke lemmer, kraftigt hoved, rigeligt sort har, t?t sk?g, et levende og gennemtr?ngende blik, og med hele sin person pr?get af denne sydlandske livlighed, som i Frankrig er karakteristisk for provencalerne. Diderot har med megen ret h?vdet, at menneskets gestus er metaforisk, og denne lille mand var absolut det levende bevis derpa. Man folte, at han i sin daglige tale matte odsle med prosopopeer, metonymier og hypallager. Hvad jeg for resten aldrig blev i stand til at verificere; thi han brugte altid over for mig et ejendommeligt og absolut uforstaeligt sprog.
Den anden ubekendte fortjener en mere detaljeret beskrivelse. En discipel af Gratiolet eller Engel kunne have l?st i hans ansigt som i en aben bog. Jeg erkendte uden at tove hans dominerende egenskaber: selvtillid, thi hans hoved h?vede sig ?delt pa den bue, der dannedes af linjen mellem hans skuldre, og hans sorte ojne skuede frem med kold sikkerhed; — sindsro; thi hans hud, snarere bleg end rodmosset, meldte om blodets rolighed; — energi, som den hurtige sammentr?kning af hans ojenbryns muskler viste; — endelig mod; thi hans dybe andedrag robede stor livskraft.
Jeg tilfojer, at denne mand var stolt, at hans faste og rolige blik syntes at udstrale hojsindede tanker, og at der af alt dette tilsammen, ensartetheden i legemets og ansigtets bev?gelser, i folge fysiognomikernes iagttagelser fremgik en indiskutabel oprigtighed.
Jeg folte mig uvilkarligt beroliget i hans n?rv?relse, og jeg tog vort mode som et godt varsel.
Var denne personlighed femogtredive eller halvtreds ar, det kunne jeg ikke have angivet nojagtigt. Hans skikkelse var hoj, hans pande bred, hans n?se lige, hans mund skarpt tegnet, hans t?nder pr?gtige, hans h?nder smukke, lange, overordentlig» psykiske «for at bruge et ord fra kirognosien, det vil sige v?rdige til at tjene en ?del og lidenskabelig sj?l. Denne mand fremtradte visselig som den mest beundringsv?rdige type, jeg nogensinde havde set. En s?rlig detalje: hans ojne sad lidt langt fra hinanden og kunne pa en gang omfatte omtrent en fjerdedel af horisonten. Denne evne — jeg har senere verificeret det — forst?rkedes af en synsstyrke, der endda var Ned Lands overlegen. Nar denne ubekendte fikserede en genstand, rynkedes hans bryns linie, hans store ojne trak sig sammen som for at omskrive pupillerne og saledes indskr?nke synsvidden, — og han sa! Hvilket blik! Som om det forstorrede de genstande, der var formindsket af afstanden! Som om det udforskede en lige til sj?len! Som om det gennembrod disse flydende lag, der er sa uigennemsigtige for vore ojne, og som om det l?ste i det dybeste hav!…
De to ubekendte, der pa hovedet havde baretter lavet af skind af havodder og pa benene sostovler af s?lskind, bar kl?der af en s?rlig v?vning; de var bekvemme og tillod stor bev?gelsesfrihed.
Den hojeste af dem — ojensynlig skibets chef — monstrede os med yderste opm?rksomhed, uden at sige et ord. Sa vendte han sig mod sin ledsager og underholdt sig med ham i et sprog, som jeg ikke kendte. Det var et klangfuldt idiom, harmonisk, smidigt, og dets vokaler syntes underkastet en meget varieret betoning.
Den anden svarede med en hovedrysten og tilfojede to eller tre fuldkommen uforstaelige ord. Sa syntes han med sit blik at udsporge mig direkte.
Jeg svarede pa godt fransk, at jeg ikke forstod hans sprog; men det sa ikke ud til, at han forstod mig, og situationen blev temmelig forvirrende.
— Gid herren i alt fald ville fort?lle vores historie, sagde Conseil til mig. Disse herrer ville maske forsta nogle ord af den!
Jeg begyndte pa beretningen om vore eventyr, idet jeg artikulerede alle mine stavelser klart, og uden at udelade en eneste detalje. Jeg opgav vore navne og stillinger; sa pr?senterede jeg formelt professor Aronnax, hans tjener Conseil og harpunmester Ned Land.
Manden med de blide og rolige ojne lyttede til mig, fredsommeligt, ja hofligt og med bem?rkelsesv?rdig opm?rksomhed. Men intet i hans fysiognomi angav, at han havde forstaet min historie. Da jeg havde sluttet, udtalte han ikke et eneste ord.
Der var endnu den udvej tilbage, at tale engelsk. Maske kunne man gore sig forstaelig pa dette sprog, som n?sten er et verdenssprog. Jeg kendte det, sa vel som det tyske sprog, tilstr?kkeligt til at l?se det flydende, men ikke til at tale det korrekt. Her gjaldt det nu frem for alt om at blive forstaet.
— Na, nu er det Deres tur, sagde jeg til harpuneren. Nu ma De, mester Land, tr?kke det bedste engelsk
