— Minsandten! sagde Conseil, det er alligevel bedre at v?re i det end over eller under det.
— Men forst efter at man har kastet f?ngselsbetjente, sluttere og fangevogtere ud, tilfojede Ned Land.
— Hvordan det, Ned? T?nker De for alvor pa at s?tte Dem i besiddelse af dette fartoj?
— For fuldt alvor, svarede canadieren.
— Det er umuligt.
— Hvorfor dog, hr. professor? Der kan tilbyde sig en eller anden gunstig lejlighed, og jeg kan ikke se, hvad der skulle hindre os i at drage fordel deraf. Hvis der kun er en snes mand om bord i denne maskine, tror jeg ikke de kan sla to franskm?nd og en canadier tilbage!
Det var bedre at ga ind pa canadierens forslag end at diskutere det. Derfor nojedes jeg med at svare:
— Lad lejligheden komme, mester Land, og lad os sa se! Men indtil da beder jeg Dem, hehersk Deres utalmodighed. Man kan kun handle med list, og det er ikke ved at hidse Dem op at De far gunstige lejligheder til at opsta. Lov mig derfor, at De vil acceptere situationen uden alt for megen vrede!
— Det lover jeg Dem, hr. professor, svarede Ned Land i en kun lidet beroligende tone. Ikke et voldsomt ord skal udga af min mund, ikke en brutal bev?gelse skal forrade mig, selv nar serveringen ikke sker med den onskelige regelm?ssighed.
— Jeg har Deres ord, Ned, svarede jeg.
Sa blev konversationen afbrudt, og hver af os gav sig til at t?nke efter for sig selv. Jeg tilstar, at jeg for mit vedkommende og trods harpunerens selvtillid ikke n?rede nogen illusioner. Jeg troede ikke pa disse gunstige lejligheder, hvorom Ned Land havde talt. For at blive sa sikkert manovreret kr?vede undervandsbaden et talrigt mandskab, og folgelig ville vi i tilf?lde af kamp have at gore med alt for st?rk modstand. For ovrigt var det fremfor alt nodvendigt at v?re frie, og det var vi ikke. Jeg sa ikke selv noget middel til at flygte fra denne sa hermetisk tillukkede celle af metalplader. Om den m?rkelige chef i denne bad sa blot havde en hemmelighed at bevare — hvad der i det mindste forekom sandsynligt — ville han ikke lade os bev?ge os frit omkring pa sit skib. Men ville han befri sig for os med vold eller en dag kaste os af i en eller anden afkrog pa jorden? Det var hvad vi ikke vidste. Alle disse hypoteser syntes mig yderst plausible, og man matte v?re harpuner for at habe pa at genvinde friheden.
Jeg forstod iovrigt, at Ned Lands ideer forv?rredes ved de overvejelser, som tog magten i hans hjerne. Jeg horte lidt efter lidt forbandelser brumme dybt nede i hans strube, og jeg sa hans bev?gelser blive truende. Han rejste sig, gik rundt som et vildt dyr i bur, sparkede og slog med knytn?ve i v?ggene. Men tiden gik da; sulten plagede grusomt, og denne gang viste stewarden sig ikke. Og det var alt for l?nge at glemme vor stilling som skibbrudne, hvis man virkelig havde gode hensigter overfor os.
Plaget af fornemmelserne i sin robuste mave blev Ned Land mere og mere ophidset, og trods hans givne ord frygtede jeg oprigtigt en eksplosion, nar han kom til at sta over for en af m?ndene pa skibet.
I endnu to timer steg Ned Lands vrede. Canadieren kaldte, rabte, men forg?ves. Metalv?ggene var dove. Jeg horte ikke selv nogen lyd i det indre af denne bad, der lod til at v?re uddod. Den rorte sig ikke, for jeg ville bestemt have m?rket skrogets rysten under skruens indflydelse. Utvivlsomt neddykket i vandenes afgrund horte den ikke mere til pa jorden. Hele denne dystre tavshed var skr?kindjagende.
Med hensyn til vor forladthed, vor isolation inde i denne celle, vovede jeg ikke at beregne, hvor l?nge den kunne vare. De forhabninger, som jeg havde fattet efter vort mode med skibets chef, udslettedes lidt efter lidt. Blidheden i denne mands blik, hans ansigts hojsindede udtryk, fornemheden i hans holdning, alt forsvandt fra min erindring. Jeg sa igen denne gadefulde personlighed sadan som han nodvendigvis matte v?re, ubarmhjertig, grusom. Jeg folte, at han stod udenfor menneskeheden, var utilg?ngelig for enhver folelse af medlidenhed, en uforsonlig fjende af sine medmennesker, som han matte have viet et uforg?ngeligt had!
Men ville denne mand da lade os do af sult, indelukkede i dette sn?vre f?ngsel, overgivet til de frygtelige fristelser, som den voldsomme sult fremkalder? Denne forf?rdelige tanke fik en skr?kkelig intensitet i mit sind, og idet fantasien hjalp til, folte jeg mig gennemtr?ngt af en vanvittig r?dsel. Conseil holdt sig rolig, Ned Land brummede.
I dette ojeblik hortes en larm udenfor. Skridt genlod pa metalflisen. Der blev rort ved lasene, doren abnedes, stewarden kom til syne.
For jeg havde gjort en bev?gelse for at hindre ham deri, havde canadieren kastet sig over den ulykkelige; han havde v?ltet ham omkuld; han holdt ham pa halsen. Stewarden var ved at kv?les under hans m?gtige hand.
Conseil forsogte allerede at tr?kke harpunerens halvkvalte offer ud af hans h?nder, og jeg ville til at forene mine kr?fter med hans, da jeg pludselig blev naglet til stedet af disse ord udtalt pa fransk: Rolig, mester Land, og De, hr. professor, v?r sa venlig at hore pa mig!
Kapitel 10
Somanden
Det var skibets chef, der talte saledes. Ved hans ord rejste Ned Land sig straks. Pa et tegn fra sin herre gik stewarden, der n?sten var kvalt, vaklende ud; men sadan var chefens magt pa skibet, at ikke en bev?gelse forradte det nag, denne mand matte v?re besj?let af mod canadieren. Conseil, der mod sin vilje var interesseret, og jeg, der var bestyrtet, ventede i tavshed pa udfaldet af dette optrin.
Chefen, der med armene over kors stod og stottede sig til et hjorne af bordet, iagttag os med dyb opm?rksomhed. Bet?nkte han sig pa at tale? Fortrod han de ord, han lige havde udtalt pa fransk? Det kunne man tro.
Efter nogle ojeblikkes tavshed, som ingen af os t?nkte pa at bryde, sagde han med rolig og indtr?ngende stemme:
— Mine herrer, jeg taler lige gerne fransk, engelsk, tysk og latin. Jeg kunne altsa have svaret Dem ved vort forste mode, men jeg ville forst l?re Dem at kende, sa t?nke efter. Deres firdobbelte beretning, der var absolut sandsynlig i det v?sentlige, bekr?ftede Deres identitet for mig. Jeg ved nu, at tilf?ldet har bragt i min n?rv?relse hr. Pierre Aronnax, professor i naturhistorie ved museet i Paris, hans tjener Conseil, og Ned Land, canadier af oprindelse, harpuner pa fregatten
Jeg bojede mig samtykkende. Det var ikke et sporgsmal chefen stillede mig. Altsa var der ikke noget at svare. Denne mand udtrykte sig med fuldkommen utvungethed uden nogen accent. Hans s?tningsbygning var klar, hans ord korrekte, hans veltalenhed bem?rkelsesv?rdig. Og dog havde jeg ikke folelsen af, at han var min landsmand. Han fortsatte samtalen i folgende vendinger:
— De har utvivlsomt fundet, min herre, at jeg har ventet l?nge med at afl?gge Dem denne anden visit. Det er, fordi jeg, da jeg var blevet bekendt med Deres identitet, efter moden overvejelse ville bestemme hvilken afgorelse jeg skulle tr?ffe overfor Dem. Jeg har vaklet l?nge. Hojst ubehagelige omst?ndigheder har bragt Dem til en mand, der har brudt med menneskeheden. De er kommet og har forstyrret min tilv?relse. .
— Ufrivilligt, sagde jeg.
— Ufrivilligt? svarede den ubekendte, idet han h?vede stemmen en smule. Er det ufrivilligt,
Jeg opdagede i disse ord en undertrykt irritation. Men jeg havde et helt naturligt svar at give pa disse beskyldninger, og jeg gav det.
