En verdensomsejling under havet

nogen angelsakser nogen sinde har talt, rent ud af posen, og prov at v?re heldigere end jeg! Ned lod sig ikke node, men begyndte igen pa min beretning, sa jeg n?sten forstod den. Indholdet var det samme, men formen var anderledes. Canadieren blev revet med af sin karakter og lagde megen livlighed i sine ord. Han beklagede sig voldsomt over at v?re blevet f?ngslet uden hensyn til folkeretten, spurgte i kraft af hvilken lov man saledes holdt ham tilbage, pakaldte habeas corpus, truede med at forfolge dem, som utilborligt holdt ham indesp?rret, tog pa vej, gestikulerede, rabte, og til sidst lod han ved en udtryksfuld gestus forsta, at vi var ved at do af sult.

Hvad der var fuldkommen sandt, men vi havde n?sten glemt det.

Til harpunerens store forbavselse lod det ikke til, at han havde v?ret mere forstaelig end jeg. De besogende fortrak ikke en mine. Det var klart, at de hverken forstod Aragas eller Faradays sprog.

Meget forvirret efter forg?ves at have udtomt vore filologiske hj?lpekilder, vidste jeg ikke mere, hvordan jeg skulle b?re mig ad, da Conseil sagde til mig:

— Hvis herren tillader, skal jeg fort?lle det pa tysk.

— Hvorledes? Kan du tysk? udbrod jeg.

— Som en flaml?nder, om herren ikke har noget imod det!

— Tv?rtimod, det er jeg glad for. V?r sa god, min ven!

Og for tredje gang horte vi historien om vore forskellige oplevelser, nu fortalt med Conseils rolige stemme. Men trods fort?llerens elegante vendinger og smukke betoninger havde det tyske sprog ikke succes.

Drevet til det yderste samlede jeg endelig alt, hvad jeg havde tilbage fra mine forste studier, og patog mig at fort?lle vore eventyr pa latin. Cicero ville have holdt sig for orerne og sendt mig udenfor, men det lykkedes mig dog at komme igennem det. Samme negative resultat.

Da dette sidste forsog definitivt var mislykket, vekslede de to ubekendte nogle ord pa deres uforstaelige sprog og trak sig tilbage, endog uden at have henvendt sig til os med en af disse beroligende handbev?gelser, der forstas i alle verdens lande. Doren lukkedes.

— Det er en gemenhed! udbrod Ned Land, der eksploderede for tyvende gang. Hvad mener De? Her taler man fransk til dem, engelsk, tysk, latin til disse slyngler, og der er ikke en af dem, der er hoflig nok til at svare!

— V?r rolig, Ned, sagde jeg til den hidsige harpuner, vrede forer ikke til noget.

— Men er De klar over, hr. professor, vedblev vor ophidsede ven, at man nok sa nydeligt kan do af sult i dette jernbur?

— Pyt, sagde Conseil, med lidt filosofi kan man holde ud l?nge endnu!

— Mine venner, sagde jeg, det er ikke nodvendigt at tabe modet. Vi har befundet os i v?rre situationer. Gor mig derfor den tjeneste at vente med at danne Dem en mening om chefen og mandskabet pa dette fartoj.

— Min mening er helt f?rdig, svarede Ned Land. Det er nogle slyngler…

— Nuvel! Og fra hvilket land?

— Fra slynglernes land!

— Min gode Ned, det land er endnu ikke indtegnet tilstr?kkeligt pa noget verdenskort, og jeg tilstar, at disse to ubekendtes nationalitet er vanskelig at bestemme. Hverken engl?ndere, franskm?nd eller tyskere, det er alt, hvad man kan pasta. Dog vil jeg v?re fristet til at h?vde, at denne chef og hans n?stkommanderende er fodt pa lave breddegrader. Der er noget sydlandsk over dem. Men om de er spaniere, tyrkere, arabere eller indere, det tillader deres fysiske type mig ikke at afgore. Hvad angar deres sprog er det absolut uforstaeligt.

— Det er det ubehagelige ved ikke at kunne alle sprog, svarede Conseil, eller ulemperne ved, at man ikke kun har et eneste sprog.

— Hvad der ikke ville nytte noget! svarede Ned Land. Ser De ikke, at disse mennesker har et sprog for sig selv, et sprog, der er opfundet for at gore brave folk fortvivlede, nar de beder om at fa middagsmad. Men at abne munden, bev?ge k?berne, snappe med t?nderne og l?berne, kan man ikke sagtens forsta det overalt pa jorden? Er det ikke det, det betyder fra Quebec til Pomotuoerne, i Paris som hos antipoderne: Jeg er sulten! Giv mig noget at spise!

— Ah, sagde Conseil, der er folk, der er sa uintelligente!

Idet han sagde disse ord, abnedes doren. En stewardt*) tradte ind. Han bragte os kl?der, somandstrojer og — bukser, syet af et stof, hvis oprindelse jeg ikke kendte. Jeg skyndte mig at tage tojet pa, og mine kammerater gjorde ligesa.

Imens havde stewarden — stum, maske dov — d?kket bordet og anbragt tre kuverter der.

— Nu sker der noget alvorligt, sagde Conseil, og det tegner godt.

— Pyt, svarede den hadefulde harpuner, hvad fanden tror De man spiser her? Skildpaddelever, hajfilet, hajbof!

— Det far vi nok at se! sagde Conseil.

D?kket af solvklokker blev tallerkenerne anbragt symmetrisk pa dugen, og vi tog plads ved bordet. Vi havde afgjort at gore med civiliserede mennesker, og uden det elektriske lys, som stralede over os, ville jeg have troet, at jeg var i spisesalen pa hotel Adelphi i Liverpool eller pa Grand Hotel i Paris. Jeg ma dog sige, at der overhovedct ikke var hverken brod eller vin. Vandet var frisk og klart, men det var vand — hvad der ikke faldt i Ned Lands smag. Blandt de retter, der blev serveret for os, genkendte jeg flere slags fisk, der var l?kkert tilberedt, men om nogle retter, der for resten var udm?rkede, kunne jeg ikke udtale mig, og jeg kune ikke engang have sagt, om de stammede fra dyre— eller planteriget. Med hensyn til servicet var det elegant og yderst smagfuldt. Hvert stykke, ske, gaffel, kniv, tallerken bar et bogstav omgivet af en pamalet devise, og her ses det nojagtigt i faksimile:

Bev?gelig i det bev?gelige element! Denne devise passede nojagtigt til dette undersoiske apparat, pa betingelse af, at man oversatte pr?positionen IN med i og ikke med pa. Bogstavet N var utvivlsomt begyndelsesbogstavet til navnet pa den gadefulde person, der havde kommandoen pa havbunden.

Ned og Conseil gjorde sig ikke sa mange tanker. De spiste, og jeg tovede ikke med at folge deres eksempel. Jeg var for resten beroliget med hensyn til vor sk?bne, og det syntes mig klart, at vore v?rter ikke ville lade os do af sult.

Men alt far en ende her pa jorden, alt gar over, selv sulten hos folk, der ikke har spist i femten timer. Da vor appetit var tilfredsstillet, gjorde et behov for sovn sig uimodstaeligt g?ldende. En meget naturlig reaktion efter den uendelige nat, hvori vi havde k?mpet med doden.

— Jeg skal minsandten sove godt, sagde Conseil.

— Og jeg sover allerede, svarede Ned Land.

Mine to kammerater strakte sig pa gulvt?ppet i kahytten og var snart hensunket i dyb sovn.

Jeg for min del gav mindre let efter for denne voldsomme trang til sovn. Alt for mange tanker ophobedes i mit sind, alt for mange uloselige sporgsmal tr?ngtes der, alt for mange billeder holdt mine ojne halvt abne. Hvor var vi? Hvilken m?rkelig magt forte os med sig? Jeg folte — eller snarere jeg troede at fole — at apparatet gik ned mod dybere lag i havet. Voldsomme mareridt besatte mig. Jeg anede i disse mystiske tilflugtssteder en hel verden af ukendte dyr, som denne undersoiske bad syntes at v?re besl?gtet med, levende, bev?gende sig, frygtelig som de!… Sa faldt min hjerne til ro, min fantasi fandt hvile i en uklar dos og jeg faldt snart i en drommelos sovn.

Kapitel 9

Ned Lands vredesudbrud

Hvor l?nge denne sovn varede, ved jeg ikke; men det ma have v?ret l?nge, for den rettede os