— Min herre, sagde jeg, De er utvivlsomt uvidende om de diskussioner, der har fundet sted i Amerika og Europa om Dem. De ved ikke, at forskellige ulykker, fremkaldt af sammenstod med Deres undersoiske apparat, har foruroliget den offentlige mening i de to kontinenter. Jeg skal forskane Dem for de utallige hypoteser, hvormed man har sogt at forklare det ufarklarlige f?nomen, hvis hemmelighed De alene kender. Men De skal vide, at da
Et svagt smil udlostes pa chefens l?ber; sa svarede han i en roligere tone:
Hr. Aronnax, tor De pasta, at Deres fregat ikke havde forfulgt og beskudt en undervandsbad lige sa vel som et uhyre?
Dette sporgsmal forvirrede mig, for kaptajn Farragut ville sikkert ikke have bet?nkt sig derpa. Han ville have troet, det var hans pligt at odel?gge et sadant apparat lige sa vel som en gigantisk narhval.
— De forstar altsa, min herre, fortsatte den ubekendte, at jeg er i min gode ret til at behandle Dem som fjender?
Jeg svarede ikke og af gode grunde. Til hvad nytte diskutere en sandsynlig pastand, nar selv de bedste argumenter kunne odel?gges med magt?
— Jeg har bet?nkt mig l?nge, vedblev chefen. Intet forpligtede mig til at vise Dem g?stfrihed. Hvis jeg skulle skille mig af med Dem, havde jeg ingen interesse i at gense Dem. Jeg kunne igen s?tte Dem pa dette skibs platform, der har tjent Dem som tilflugtssted. Jeg kunne dykke ned i havet og glemme, at De nogensinde havde eksisteret. Var jeg ikke i min gode ret til det?
— Det var maske en barbars ret, svarede jeg, det var ikke et civiliseret menneskes ret.
— Hr. professor, svarede kaptajnen hurtigt, jeg er ikke det, De kalder et civiliseret menneske. Jeg har brudt med hele samfundet, af grunde som jeg alene har ret til at vurdere. Jeg adlyder altsa ikke dets love, og jeg opfordrer Dem til aldrig at paberabe Dem sadanne overfor mig.
Dette var ikke til at misforsta. Et lyn af vrede og foragt havde opt?ndt den ubekendtes ojne, og jeg anede en frygtelig fortid i denne mands liv. Ikke blot havde han sat sig udenfor de menneskelige love, men han havde gjort sig uafh?ngig, fri i ordets st?rkeste betydning, udenfor alles r?kkevidde. Hvem ville dog vove at forfolge ham pa havenes bund, nar han pa deres overflade tilintetgjorde de anslag, man forsogte mod ham? Hvilket skib kunne modsta sammenstodet med hans undersoiske monitor? Hvilket panser, hvor t?t det end var, kunne tale hugget af hans skibssnabel? Intet menneske kunne kr?ve ham til regnskab for hans handlinger. Gud, hvis han troede pa Gud, og hans samvittighed, hvis han havde nogen, var de eneste dommere han kunne v?re afh?ngig af.
Disse tanker gik hurtigt gennem mit sind, medens denne m?rkelige personlighed tav, fordybet og ligesom tilbagetrukket i sig selv. Jeg betragtede ham med interesseblandet r?dsel og uden tvivl ligesom Odipus betragtede sfinksen.
Efter en temmelig lang tavshed tog kaptajnen igen ordet.
— Jeg har altsa tovet, sagde han, men jeg har t?nkt, at mine interesser kunne forenes med den naturlige medfolelse, som hvert menneskeligt v?sen har ret til. De forbliver pa mit skib, siden sk?bnen har henkastet Dem her. De vil v?re frie her, og til geng?ld for denne frihed, der forovrigt er helt relativ, pal?gger jeg Dem kun en eneste betingelse, Deres ord pa at underkaste Dem den vil v?re tilstr?kkeligt for mig.
— Tal, min herre, svarede jeg, jeg antager, at denne betingelse er sadan, at et h?derligt menneske kan ga ind pa den?
— Ja, min herre, og her er den. Det er muligt, at visse uforudsete begivenheder noder mig til at henvise Dem til Deres kahytter i nogle timer eller nogle dage, alt efter forholdene. Da jeg ikke onsker nogensinde at bruge magt, venter jeg en passiv lydighed af Dem, i et sadant tilf?lde endnu mere end i alle andre. Idet jeg handler saledes, patager jeg mig Deres ansvar, jeg frigor Dem fuldst?ndigt; thi det er mig, der gor det umuligt for Dem at se, hvad der ikke bor ses. Gar De ind pa denne betingelse?
Der skete altsa om bord ting, der i alt fald var ejendommelige, og som ikke burde ses af mennesker, der ikke havde sat sig udenfor samfundets love! Mellem de overraskelser, som fremtiden havde i behold til mig, kunne denne ikke v?re den mindste.
— Vi gar ind pa det, svarede jeg. Blot beder jeg Dem, min herre, om tilladelse til at henvende et sporgsmal til Dem, et eneste.
— Tal, min herre!
— De har sagt, vi er fri pa Deres skib?
— Fuldkomment!
— Jeg sporger Dem da, hvad De forstar ved denne frihed?
— Naturligvis friheden til at ga, at komme, at se, at iagttage overhovedet alt, der foregar her — undtagen i visse sj?ldne tilf?lde — kort sagt, den frihed som vi selv nyder, mine ledsagere og jeg.
Det var klart, at vi slet ikke forstod hinanden.
— Undskyld, min herre, begyndte jeg igen; men denne frihed er kun den, enhver fange har til at bev?ge sig i sit f?ngsel! Det kan ikke v?re nok for os!
— Det er imidlertid nodvendigt, at det er nok for Dem!
— Hvorledes? Vi skal give afkald pa nogen sinde at gense vort f?dreland, vore venner, vore for?ldre!
— Ja, min herre. Men at give afkald pa atter at patage sig dette utalelige jordiske ag, som mennesker tror er friheden, er maske ikke sa pinligt, som De tror!
— Nej, hor nu, udbrod Ned Land, jeg vil aldrig give mit ord pa ikke at prove at udfri mig!
— Jeg forlanger ikke Deres ord, mester Land, svarede chefen koldt.
— Min herre, svarede jeg, ophidset mod min vilje, De misbruger Deres stilling overfor os. Det er grusomhed!
— Nej, min herre, det er ikke grusomhed, det er barmhjertighed. De er mine fanger efter en kamp! Jeg beholder Dem, skont jeg med et ord kunne styrte Dem tilbage i oceanets afgrunde! De har angrebet mig! De har opdaget en hemmelighed, som intet menneske i verden burde tr?nge ind i, hele min tilv?relses hemmelighed. Og De tror, at jeg vil sende Dem tilbage til denne jord, som ikke mere skal kende mig! Aldrig! Idet jeg holder Dem tilbage, er det ikke Dem, jeg beskytter, det er mig selv!
Disse ord angav fra chefens side en beslutning, mod hvilken intet argument kunne gore sig g?ldende.
— Altsa, min herre, gik jeg videre, De tillader os ganske simpelt at v?lge mellem liv og dod?
— Ganske simpelt.
— Mine venner, sagde jeg, der er intet at svare pa et sporgsmal, der er stillet sadan. Men intet ord binder os til dette skibs herre!
— Intet, min herre, svarede den ubekendte. Sa fortsatte han i en mildere tone:
— Tillad mig nu at fuldende, hvad jeg har at sige Dem. Jeg kender Dem, hr. Aronnax. De vil maske ikke beklage Dem sa meget som Deres ledsagere over det tilf?lde, som knytter Dem til min sk?bne. Blandt de boger, som jeg bruger til mine k?reste studier, vil De finde det v?rk, De har offentliggjort om havets store dybder. Jeg har ofte l?st det. De er gaet sa vidt i Deres v?rk som den jordiske videnskab tillod Dem. Men De ved ikke alt, De har ikke set alt. Lad mig da sige Dem, hr. professor, De vil ikke komme til at fortryde den tid, De tilbringer pa mit skib. De kommer til at rejse i et vidunderligt land. Overraskelse, forf?rdelse vil sandsynligvis blive Deres s?dvanlige sindstilstand. De vil ikke let sloves overfor det syn, der uophorligt vil frembyde sig for Deres blik. Pa en ny tur i den undersoiske verden, — hvem ved, maske den sidste — vil jeg gense alt det, jeg har kunnet studere pa bunden af de have, jeg sa ofte har gennemsejlet, og De bliver min studief?lle. Fra idag tr?der De ind i et nyt element, De skal fa noget at se, som endnu ikke er set af noget menneske — thi jeg og mine t?ller ikke mere med — og Deres planet vil, takket v?re mig, overgive Dem sine sidste hemmeligheder.
Jeg kan ikke n?gte det; disse chefens ord havde stor indvirkning pa mig. Jeg var ramt pa mit omme punkt, og jeg glemte for et ojeblik, at betragtningen af disse sublime ting ikke kunne opveje den tabte frihed. For ovrigt regnede jeg med, at fremtiden ville afgore dette alvorlige sporgsmal. Derfor nojedes jeg med at svare:
— Min herre, om end De har brudt med menneskeheden, ma jeg tro, at De ikke forn?gter enhver menneskelig folelse. Vi er skibbrudne, der er blevet g?stfrit modtaget pa Deres skib, det vil vi ikke glemme. Hvad mig angar, n?gter jeg ikke, at hvis den videnskabelige interesse kunne opsluge endog behovet for frihed, ville det, som modet med Dem lover mig, tilbyde mig store erstatninger.
Jeg t?nkte, at chefen ville r?kke mig handen for at besegle vor overenskomst. Det gjorde han ikke. Jeg beklagede det for hans egen skyld.
