En verdensomsejling under havet

— Hr. professor, svarede kaptajn Nemo, min elektricitet er ikke den almindelige, og De ma tilgive mig, at det er alt, hvad jeg siger Dem derom.

— Jeg vil ikke v?re patr?ngende, min herre, og jeg vil nojes med at v?re meget forundret over et sadant resultat. Men et eneste sporgsmal, som De vel ikke besvarer, hvis det er indiskret. De elementer, som De bruger til at frembringe denne vidunderlige kraftkilde, ma hurtigt slides op. Hvordan erstatter De for eksempel zinken, nar De ikke har nogen forbindelse med land?

— Deres sporgsmal skal blive besvaret, sagde kaptajn Nemo. Jeg siger Dem med det samme, at der i havbunden er forekomster af zink, jern, solv, guld, som det ganske bestemt ville v?re gorligt at udnytte. Men jeg har ikke taget noget af disse metaller fra jorden, og kun af selve havet har jeg villet kr?ve midlerne til at frembringe min elektricitet.

— Af havet?

— Ja, hr. professor, og de midler svigter mig ikke. Jeg har virkelig kunnet etablere en strom mellem trade neds?nket i forskellige dybder, kunnet opna elektricitet ved den forskel i temperaturen, som de var udsat for, men jeg har foretrukket at bruge et mere praktisk system.

— Og det er?

— De kender havvandets sammens?tning. I tusind gram finder man seksoghalvfems en halv hundrededel vand og omtrent to to trediedele hundrededele natriumklorid, dern?st i ringe m?ngde klorider af magnium og kalium, magniumbromid, magniumsulfat, kalciumsulfat og kalciumkarbonat. De ser altsa, at der findes klornatrium i havvandet i forholdsvis betydelig m?ngde. Nu er det dette natrium, jeg udvinder af havvandet, og hvoraf jeg sammens?tter mine elementer.

— Natrium?

— Ja, min herre. Blandet med kviksolv danner det et amalgam, som erstatter zink i Bunzen-elementerne. Kviksolvet slides aldrig op. Kun natrium fort?res, og det forsyner havet mig med. Jeg siger Dem forovrigt, at natriumelementerne bor regnes for de kraftigste, og at deres elektromotoriske kraft er den dobbelte af zinkelementernes.

— Jeg forstar godt, hr. kaptajn, hvor udm?rket natrium er under de forhold, hvori De befinder Dem. Havet indeholder det. Vel. Men man ma dog skaffe det til veje, med et ord — udskille det. Og hvordan gor De det? Deres elementer kan abenbart bruges til denne udskillelse; men hvis jeg ikke tager fejl, vil det forbrug af natrium, der er nodvendigt til de elektriske apparater, v?re storre end den udskilte m?ngde. Det vil da ske, at De bruger mere natrium for at producere det end De producerer af det.

— Derfor, hr. professor, udskiller jeg det ikke ved hj?lp af elementer, og jeg anvender ganske simpelt varme fra kul.

— Kul fra landjorden? sagde jeg indtr?ngende.

— Lad os sige kul fra havet, om De vil, svarede kaptajn Nemo.

— Og De kan udnytte de undersoiske kullag?

— Hr. Aronnax, De skal fa mig at se ved arbejdet. Jeg beder Dem kun om en smule talmodighed, da De jo har tid til at v?re talmodig. Husk blot pa dette. Jeg skylder oceanet alt; det producerer elektricitet, og elektriciteten giver Nautilus varme, lys, bev?gelse, livet med et ord.

— Men ikke den luft, De indander?

— Ah, jeg kunne fremstille den til mit forbrug nodvendige luft, men det er unyttigt, da jeg stiger op til havoverfladen, nar det passer mig. Men om elektriciteten ikke forsyner mig med indandingsluft, sa driver den i det mindste de kraftige pumper, som opmagasinerer den i specielle reservoirer, hvad der tillader mig at forl?nge mit ophold i dybet efter behov og sa l?nge jeg vil.

— Chef, svarede jeg, jeg nojes med at beundre. De har ojensynligt fundet hvad menneskene utvivlsomt vil finde engang, elektricitetens sande dynamiske styrke.

— Jeg ved ikke, om de finder den, svarede kaptajn Nemo koldt. Hvordan det end er dermed, kender De allerede den forste anvendelse, jeg har gjort af denne kostelige kraftkilde. Det er den, som lyser for os med en uforanderlighed, en stadighed, som sollyset ikke har. Betragt nu dette ur; det er elektrisk og gar med en regelm?ssighed, som maler sig med de bedste kronometres. Jeg har inddelt det i fireogtyve timer, ligesom de italienske ure; thi for mig eksisterer der hverken nat eller dag, hverken sol eller mane, men blot dette kunstige lys, som jeg sl?ber med lige ned til havenes bund. Se, i dette ojeblik er klokken ti! — Netop!

— Endnu en anvendelse af elektriciteten. Den urskive, der er oph?ngt foran ojnene af Dem, tjener til at angive Nautilus’ hastighed. En elektrisk ledning s?tter den i forbindelse med loggens skrue, og dens visere angiver mig fartojets virkelige fart. Og, se her, i dette ojeblik lober vi med en moderat hastighed pa femten mil i timen.

— Det er vidunderligt, hr. kaptajn, svarede jeg, og jeg ser vel, at De har gjort ret i at bruge denne kraft, der er bestemt til at erstatte vinden, vandet og dampen.

— Vi er ikke f?rdige endnu, hr. Aronnax, sagde kaptajn Nemo, idet han rejste sig, og hvis De vil folge mig, besoger vi Nautilus agterstavn.

I virkeligheden kendte jeg allerede hele den forreste del af denne undervandsbad, hvis nojagtige inddeling fra midten til forstavnen var sadan: spisesalen pa fem meter, adskilt fra biblioteket ved et t?t skot, det vil sige uigennemtr?ngeligt for vand; biblioteket pa fem meter; den store salon pa ti meter, adskilt fra kaptajnens kammer af et nyt vandt?t skot; kaptajnens omtalte kammer pa fem meter; mit pa to og en halv meter, og endelig et luftreservoir pa syv en halv meter, som strakte sig lige til forstavnen. I alt femogtredive meters l?ngde. Gennem de vandt?tte skotter forte dore, som lukkedes hermetisk ved hj?lp af gummilister og gav fuld sikkerhed om bord pa Nautilus, i tilf?lde af at der viste sig en l?kage.

Jeg fulgte kaptajn Nemo gennem de tilstodende gange, og jeg kom til skibets midte. Der fandtes en slags brond, som abnede sig mellem to vandt?tte skotter. En jernstige, der var haget fast pa v?ggen, forte til den overste ende. Jeg spurgte kaptajnen, hvad denne stige brugtes til.

— Den forer op til baden, svarede han.

— Hvad, har De en bad? spurgte jeg, temmelig forbavset.

— Ja vist. En udm?rket skibsbad, let og synkefri, som bruges til udflugter og fiskeri.

— Men sa er De altsa nodt til at komme op til havoverfladen, nar De vil ga i baden?

— Pa ingen made. Denne bad h?nger fast ved den ovre del af Nautilus’ skrog og sidder i en fordybning, der er indrettet til at rumme den. Den er helt overd?kket, absolut vandt?t og holdes pa plads af solide bolte. Denne stige forer til et mandehul, der er brudt igennem Nautilus’ skrog, og svarer til et lignende hul gennem badens ene side. Det er gennem denne dobbelte abning, jeg kommer op i baden. Man lukker den ene, den i Nautilus, jeg lukker den anden, den i baden, ved hj?lp af klemmeskruer; jeg losner boltene, og baden stiger med vidunderlig hurtighed op til havoverfladen. Sa abner jeg lugen i d?kket, der hidtil har v?ret omhyggeligt lukket, jeg rejser masten, jeg hejser sejl eller griber mine arer, og jeg tager pa udflugt.

— Men hvordan kommer De tilbage?

— Jeg kommer ikke tilbage, hr. Aronnax, det er Nautilus, der kommer til mig.

— Efter Deres ordrer?

— Efter mine ordrer. En elektrisk ledning forbinder mig med den. Jeg sender et telegram, og det er tilstr?kkeligt.

— Naturligvis, sagde jeg, overv?ldet af disse vidundere, intet er simplere.

Da vi havde passeret trapperummet, som mundede ud pa platformen, sa jeg en to meter lang kahyt, hvori Conseil og Ned Land, henrykte over deres maltid, havde travlt med at hugge i sig. Sa abnedes en dor til det tre meter lange kokken, der la mellem skibets store proviantkamre.

Mere energisk og lydigere end selv gassen stod elektriciteten der for alt kokkenarbejdet. Ledningerne, der var fort ind under ovnene, forte til nogle platinsvampe en varme, som fordeltes og vedligeholdtes regelm?ssigt. Den varmede pa samme made nogle destillationsapparater, som ved fordampning skaffede udm?rket drikkevand. Fra kokkenet var der adgang til et komfortabelt indrettet badev?relse, hvis vandhaner leverede varmt og koldt vand efter behag. Op til kokkenet stodte mandskabskammeret, fem meter langt. Men doren var lukket, og jeg kunne ikke se dets indretning, som maske havde givet mig besked om det antal m?nd, der var nodvendige til