En verdensomsejling under havet

manovrering af Nautilus.

I baggunden viste der sig et fjerde vandt?t skot, som adskilte dette mandskabskammer fra maskinrummet. En dor abnedes, og jeg befandt mig i den afdeling, hvor kaptajn Nemo — absolut en forsterangsingenior — havde ordnet sine bev?gelsesmekanismer.

Dette maskinrum, der var klart belyst, malte ikke mindre end tyve meter i l?ngden. Det var som en selvfolge delt i to afdelinger; den forste rummede de elementer, der producerede elektriciteten, og den anden den mekanisme, som overforte bev?gelsen til skruen.

Jeg blev straks overrasket over den helt ejendommelige lugt, som fyldte dette rum. Kaptajn Nemo lagde m?rke til min reaktion.

— Det er, sagde han, en udvikling af gas, der fremkommer ved brugen af natrium; men det er kun en ringe ulempe. Hver morgen renser vi for resten skibet ved at ventilere det i fri luft.

Imidlertid undersogte jeg Nautilus’ maskineri med abenlys interesse.

— De ser, sagde kaptajn Nemo, jeg bruger Bunzen-elementer og ikke Ruhmkorff-elementer. De havde v?ret utilstr?kkelige. Bunzen-elementerne er der ikke mange af, men de er kraftige og store, hvad der erfaringsm?ssigt er mere v?rd. Den producerede elektricitet ledes agterud, hvor den ved elektromagneter i stor dimension virker pa et s?rligt system af loftest?nger og tandhjulsforbindelser, som overforer bev?gelsen til skrueakslen. Skruen, hvis diameter er seks meter, kan med skruegangshojde pa syv en halv meter pr?stere indtil et hundrede og tyve omdrejninger i sekundet.

— Og sa opnar De?

— En hastighed pa halvtreds mil i timen.

Der var et mysterium her; men jeg tr?ngte mig ikke pa for at l?re det at kende. Hvordan kunne elektriciteten virke med en sadan v?lde? Hvor havde denne n?sten ubegr?nsede kraft sin oprindelse? Havde man faet den op i dens overordentlige sp?nding ved en ny slags induktionsspoler? Var det sadan, at et ukendt system af v?gtst?nger*) ved dens overforsel kunne forst?rke den i det uendelige? Det var, hvad jeg ikke kunne forsta.

— Kaptajn Nemo, sagde jeg, jeg konstaterer resultaterne og soger ikke at forklare dem. Jeg har set Nautilus manovrere omkring Abraham Lincoln, og jeg ved, hvad jeg har at holde mig til angaende dens hastighed. Men at komme frem er ikke nok. Det er nodvendigt at se, hvor man kommer hen! Det er nodvendigt at kunne styre til hojre, til venstre, opad, nedad! Hvordan nar De til de store dybder, hvor de finder en tiltagende modstand, som kan anslas til flere hundrede atmosf?rers tryk? Hvordan stiger De igen op til oceanets overflade? Hvordan endelig, holder De Dem i den hojde i vandet, der passer Dem? Er jeg indiskret, nar jeg sporger Dem om det?

— Pa ingen made, hr. professor, svarede kaptajnen efter en let toven, siden De aldrig skal forlade denne undervandsbad. Kom med ind i salonen. Det er vort virkelige arbejdsv?relse, og der skal De hore alt, som De bor vide om Nautilus!

Kapitel 13

Nogle tal

Et ojeblik efter sad vi pa en sofa i salonen, med t?ndte cigarer. Kaptajnen lagde foran mig en arbejdstegning, som viste vandret plan, snit og opstalt af Nautilus. Sa begyndte han en beskrivelse med folgende ord:

— Her ser De, hr. Aronnax, de forskellige dimensiomer af det fartoj, der b?rer Dem. Det er en meget langstrakt cylinder med koniske ender. Den n?rmer sig kendeligt til cigarform, en form, der allerede er anvendt i London i flere konstruktioner af samme art. L?ngden af denne cylinder er fra den ene ende til den anden nojagtig halvfjerds meter, og dens storste tv?rskibs drager er otte meter lang. Den er altsa ikke helt konstrueret efter forholdet en til ti, som de hurtigste dampskibe, men dens linier er tilstr?kkelig lange og deres forlob tilstr?kkelig langstrakt, til at det fortr?ngte vand let undslipper og ikke udgor nogen hindring for dens fart.

Disse to dimensiomer tillader Dem ved en simpel beregning at kende Nautilus’ overflade og rumfang. Dens overflade belober sig til et tusind og elleve, femogfyrre hundrededele kvadratmeter; dens rumfang er femten hundrede og to tiendedele kubikmeter — hvad der vil sige, at helt neddykket fortr?nger eller vejer den femten hundrede kubikmeter vand eller tons.

Da jeg lavede planerne til dette fartoj, som er bestemt til undersoisk fart, ville jeg have, at det i ligev?gt i vandet skulle v?re neddykket for ni tiendedeles vedkommende, og at det kun ragede op med en tiendedel. Folgelig matte det med disse foruds?tninger kun fortr?nge de ni tiendedele af sit rumfang, nemlig tretten hundrede, seksoghalvtreds og otteogfyrre hundrededele kubikmeter, det vil sige kun veje det samme antal tons. Jeg matte altsa ikke ga ud over denne v?gt, idet jeg konstruerede det i de for n?vnte dimensioner.

Nautilus er sammensat af to skrog, et indre og et ydre, forenede indbyrdes af T- formede jern, hvad der giver den en overordentlig stivhed. I virkeligheden har den takket v?re dette cellesystem en modstandskraft som en blok, som om den var massiv. Dens kl?dning kan ikke give efter, den h?nger ved af sig selv og ikke ved stramning af nitter, og dens konstruktions homogenitet, der skyldes materialernes perfekte samling, tillader den at trodse den voldsomste sogang.

De to skrog er fabrikeret af stalplader, hvis v?gtfylde er syv, otte tiendedele. Det forste er ikke mindre end fem centimeter tykt og vejer tre hundrede fireoghalvfems og seksoghalvfems hundrededele tons. Det andet lag, kolen, der er halvtreds centimeter hoj og femogtyve bred og alene vejer toogtres tons, maskinen, ballasten, forskelligt tilbehor og udstyrelse, skotter og de indre afstivningsbj?lker har en v?gt pa ni hundrede, enogtres og toogtres hundrededele tons, som lagt til de tre hundrede fireoghalvfems og seksoghalvfems hundrededele tons bliver den onskede sum af tretten hundrede seksoghalvtreds og otteogfyrre hundrededele tons. Er det klart?

— Ja, jeg forstar det godt, svarede jeg.

— Altsa, vedblev kaptajnen, nar Nautilus er kommet flot under disse forhold, rager den op med en tiendedel. Hvis jeg nu har indrettet reservoirer med en kapacitet lig med denne tiendedel, nemlig med et indhold pa et hundrede halvtreds og tooghalvfjerds hundrededele tons, og hvis jeg fylder dem med vand, vil baden, der da fortr?nger femten hundrede og syv tons eller vejer dem, v?re helt neddykket. Det er det der sker, hr. professor. Disse reservoirer findes i n?rheden af Nautilus’ bund. Jeg abner hanerne, de fyldes, og idet baden dykker ned, kommer den i niveau med vandoverfladen.

— Vel, hr. kaptajn, men nu kommer vi til den virkelige vanskelighed. At De kan v?re i niveau med havets overflade, det forstar jeg. Men kommer Deres undervandsmaskine, idet den dykker ned under denne overflade, ikke til at mode et tryk og folgelig et pres fra neden opad, som ma vurderes til en atmosf?res tryk pr. tredive fod vand, altsa omtrent et kilogram pr. kvadratcentimeter?

— Ganske rigtigt, min herre!

— Altsa ser jeg ikke, hvordan De kan tr?kke Nautilus ned midt i de flydende masser, med mindre De fylder den helt.

— Hr. professor, svarede kaptajn Nemo, det gar ikke an at sammenblande det statiske med det dynamiske, hvorved man uds?tter sig for alvorlige fejltagelser. Der behoves meget lidt arbejde for at na de dybe steder i oceanet, for alle legemer har tendens til at ga til bunds. Folg nu mit r?sonnement.

— Jeg lytter, chef.

— Nar jeg har villet bestemme den v?gtforogelse, som man ma give Nautilus for at s?nke den, har jeg kun behovet at besk?ftige mig med den reduktion af rumfang, som havvandet undergar efterhanden som man kommer dybere og dybere ned.