En verdensomsejling under havet

— Hr. professor, jeg havde indrettet mine v?rksteder pa en ode o, midt i oceanet. Der har mine arbejdere, det vil sige mine gode kammerater, som jeg har opl?rt og uddannet, og jeg gjort vor Nautilus f?rdig. Da sa arbejdet var til ende, har ilden odelagt hvert spor af vort ophold pa denne o, som jeg ville have spr?ngt i luften, hvis jeg havde kunnet.

— Sa er det tilladt mig at tro, at dette skibs fabrikationspris er umadelig?

— Hr. Aronnax, et jernskib koster elleve hundrede og femogtyve francs pr. ton. Nu er Nautilus justeret til femten hundrede tons. Det bliver altsa til seksten hundrede og syvogfirs tusind francs, lad os sige to millioner, nar dens udstyr medregnes, lad os antage fire eller fem millioner med de kunstv?rker og de samlinger den rummer.

— Et sidste sporgsmal, kaptajn Nemo.

— V?rsagod, hr. professor.

— De er altsa rig?

— Umadelig rig, min herre, og jeg kunne, uden at det ville genere mig, betale Frankrigs g?ld pa ti milliarder!

Jeg betragtede noje den m?rkelige personlighed, som talte sadan til mig. Misbrugte han min godtroenhed? Fremtiden matte vise mig det.

Kapitel 14

Den sorte flod

Den del af jordkloden, der optages af havene, vurderes til tre millioner, otte hundrede toogtredive tusind, fem hundrede otteoghalvtreds kvadratmyriameter, det vil sige mere end otteogtredive millioner hektar. Denne flydende masse omfatter to milliarder, to hundrede og halvtreds millioner kubikmil, og kunne danne en kugle med en diameter pa tresindstyve mil, hvis v?gt ville v?re tre kvintillioner tons. Og for at forsta dette tal, ma man sige til sig selv, at en kvintillion er i forhold til en milliard som en milliard til en ener, det vil sige, at der er lige sa mange milliarder i en kvintillion som enere i en milliard. Men denne flydende masse er meget n?r den m?ngde vand, som alle jordens floder lader stromme ud i fyrretyve tusinde ar.

Igennem de geologiske epoker fulgte vandperioden efter ildperioden. Oceanet var fra begyndelsen altomfattende. I silurtiden kom sa lidt efter lidt bjergtoppe til syne, oer dukkede op, forsvandt under delvise syndfloder, viste sig pany, voksede sammen, dannede kontinenter, og endelig fikseredes landene geografisk, sadan som vi ser dem. Det faste havde erobret syvogtredive millioner, seks hundrede og syvoghalvtreds kvadratmil fra det flydende, det vil sige tolv tusind, ni hundrede og seksten millioner hektar.

Fastlandenes form tillod at dele vandene i fem verdenshave: Det Nordlige Ishav, det Sydlige Ishav, det Indiske Ocean, Atlanterhavet, Stillehavet.

Stillehavet str?kker sig fra nord til syd mellem de to polarcirkler, og fra vest til ost mellem Asien og Amerika over en str?kning pa et hundrede femogfyrre l?ngdegrader. Det er det roligste af havene; dets stromme er brede og langsomme, dets tidevand af middelhojde, nedboren er rigelig. Sadan var det ocean, som min sk?bne nu kaldte mig til at gennemstrejfe under de mest ejendommelige forhold.

— Hr. professor, sagde kaptajn Nemo, hvis De vil, skal vi nu notere vor nojagtige position og bestemme udgangspunktet for denne vor rejse. Klokken er et kvarter i tolv. Jeg stiger nu op pa vandoverfladen.

Kaptajnen trykkede tre gange pa et elektrisk ringeapparat. Pumperne begyndte at sende vandet ud af tankene; manometrets viser markerede ved de forskellige tryk Nautilus’ opstigende bev?gelse, sa standsede den.

— Vi er oppe, sagde kaptajnen.

Jeg begav mig til den centrale trappe, der udmundede pa platformen. Jeg gik op ad metaltrinene, og gennem de abne luger kom jeg til den overste del af Nautilus.

Platformen ragede blot firsindstyve centimeter op. Nautilus’ for— og agterstavn viste tydeligt den tendannede form, som berettigede sammenligning med en lang cigar. Jeg bem?rkede, at dens stalplader, der var taglagte, lignede de sk?l, som d?kker de store landkrybdyrs legemer. Jeg fandt da en meget naturlig forklaring pa, at denne bad, trods de bedste kikkerter, stadig var blevet taget for et havdyr.

Hen imod midten af platfonnen dannede baden, der halvt var indsat i skibsskroget, en let udv?kst. Forude og agter h?vede der sig to ikke s?rlig hoje bure med skra v?gge og til dels lukkede af tykke glaslinser, det ene bestemt til rorg?ngeren, som styrede Nautilus, i det andet stralede den m?gtige elektriske lanterne, som oplyste dens rute.

Havet var pragtfuldt, himlen ren. Det lange fartoj pavirkedes n?ppe af oceanets brede bolger. En let brise fra ost krusede vandoverfladen. Horisonten var fri for tage og muliggjorde de bedste observationer.

Vi havde intet i sigte. Ikke et sk?r, ikke en o. Abraham Lincoln var borte. Et uendeligt ode.

Kaptajn Nemo var bev?bnet med sin sekstant og tog solhojden, som skulle give ham breddegraden. Han ventede i nogle minutter, til himmellegemet kom i plan med horisonten. Mens han foretog observationen, var der ikke en af hans muskler, der sk?lvede, og instrumentet havde ikke v?ret mere ubev?geligt i en marmorhand.

— Middag, sagde han. Hr. professor, nar De vil…

Jeg kastede et sidste blik pa dette lidt gullige hav med landkending af Japan, og jeg steg igen ned i den store salon.

Der var kaptajnen i f?rd med at gore sit bestik og ved hj?lp af kronometret beregne sin l?ngdegrad, som han kontrollerede med de foregaende observationer af timevinkler. Sa sagde han:

— Hr. Aronnax, vi er pa et hundrede og syvogtredive grader og femten minutters vestlig l?ngde…

— Fra hvilken meridian? spurgte jeg ivrigt, idet jeg habede, at kaptajnens svar ville robe mig hans nationalitet.

— Min herre, svarede han, jeg har forskellige kronometre, der er indstillet efter meridianerne i Paris, Greenwich og Washington. Men til ?re for Dem skal jeg betjene mig af den fra Paris.

Det svar blev jeg ikke klogere af. Jeg bukkede, og chefen fortsatte:

— Syvogtredive grader og femten minutters l?ngde vest for meridianen i Paris og pa tredive grader og syv minutter nordlig bredde, det vil sige omtrent tre hundrede mil fra Japans kyster. Det er i dag den 8. november ved middag, at vor opdagelsesrejse under havet begynder.

— Ma Gud bevare os! svarede jeg.

— 0g nu, hr. professor, tilfojede kaptajnen, overlader jeg Dem til Deres studier. Jeg har lagt ruten til ost- nordost i halvtreds meters dybde. Her er kort i stor malestok, hvorpa De kan folge den. Salonen er til Deres disposition, og jeg beder Dem om tilladelse til at tr?kke mig tilbage.

Kaptajnen bukkede. Jeg blev tilbage optaget af mine tanker. De drejede sig alle om denne chef pa Nautilus. Skulle jeg nogensinde fa at vide til hvilken nation denne m?rkelige mand horte, der gjorde sig til af ikke at hore til nogen? Dette had, som han havde viet menneskeheden, dette had, som maske str?bte mod frygtelige h?vnakter, hvem havde fremkaldt det? Var han en af disse miskendte videnskabsm?nd, et af disse genier, som man» havde voldt sorg«, med Conseils udtryk, en moderne Galilei eller en af disse videnskabsm?nd, der som amerikaneren Maury havde faet sin karriere slaet i stykker af politiske revolutioner? Jeg kunne endnu ikke sige det. Mig, som tilf?ldet havde kastet ind pa hans skib, mig, hvis liv han holdt i sine h?nder, mig, modtog han koldt, men g?stfrit. Blot havde han aldrig taget den hand, som jeg rakte ham. Han havde aldrig rakt mig sin.

I en hel time blev jeg ved at v?re fordybet i disse tanker, idet jeg sogte at tr?nge ind i dette mysterium, der var sa interessant for mig. Sa f?stedes mit blik pa det m?gtige verdenskort, der la udfoldet pa bordet, og jeg