En verdensomsejling under havet

— Det er klart, svarede jeg.

— Hvis vand ikke er helt usammenpresseligt, er det i det mindste meget lidt sammenpresseligt. I virkeligheden er denne reduktion efter de nyeste beregninger kun fire hundrede og seksogtredive timilliontedele pr. atmosf?re eller for hver tredive fods dybde. Hvis det drejer sig om at ga tusind meter ned, regner jeg med en reduktion af rumfanget under et tryk, der er ?kvivalent med trykket af en vandsojle pa tusind meter, det vil sige under et tryk pa hundrede atmosf?rer. Denne reduktion vil altsa v?re pa fire hundrede og seksogtredive hundredetusindedele. Jeg matte altsa oge v?gten til femten hundrede og tretten, syvoghalvfjerds hundrededele tons i stedet for femten hundrede og syv, to tiendedele tons. V?gtforogelsen ville altsa kun v?re seks tons og syvoghalvtreds hundrededele.

— Kun?

— Kun, hr. Aronnax, og denne beregning er let at verificere. Jeg har supplerende reservoirer, der er i stand til at rumme hundrede tons. Jeg kan altsa ga ned til betydelige dybder. Nar jeg vil stige op til overfladen og v?re i niveau med den, er det nok at lukke vand ud og at tomme alle reservoirerne helt, hvis jeg onsker, at Nautilus skal rage op med en tiendedel af sit rumfang.

Mod disse r?sonnementer der var stottet pa tal, havde jeg intet at indvende.

— Jeg indrommer rigtigheden af Deres beregninger, chef, svarede jeg, og det ville v?re dumt af mig at bestride dem, siden erfaringen hver dag viser deres rigtighed. Men jeg aner i ojeblikket tilstedev?relsen af en virkelig vanskelighed…

— Hvilken, min herre?

— Nar De er i tusind meters dybde, er Nautilus’ v?gge udsat for et tryk pa hundrede atmosf?rer. Hvis De sa i det ojeblik ville tomme de supplerende reservoirer for at lette Deres bad og igen stige op til overfladen, var det nodvendigt, at pumperne overvandt dette tryk pa hundrede atmosf?rer, som er pa hundrede kilogram pr. kvadratcentimeter. Til det behoves en kraft…

— Som kun elektriciteten kan give mig, skyndte kaptajn Nemo sig at sige. Jeg siger Dem igen, min herre, at mine maskiners dynamiske kraft er n?sten ubegr?nset. Nautilus’ pumper har en vidunderlig styrke, og De ma have set det, da deres vandsojler som en rivende strom styrtede sig over Abraham Lincoln. For ovrigt betjener jeg mig kun af mine supplerende reservoirer for at na de middelstore dybder pa femten hundrede til to tusinde meter, og det er med det formal at spare pa mine apparater. Nar jeg sa far lyst til at besoge oceanets dybder to eller tre mil under overfladen, bruger jeg langsommere, men ikke mindre ufejlbarlige manovrer.

— Hvilke, hr. kaptajn?

— Dette forer mig naturligt til at sige Dem, hvordan Nautilus manovreres.

— Jeg er utalmodig efter at erfare det.

— For at styre denne bad til styrbord, til bagbord, med et ord for at manovrere i et horisontalt plan, bruger jeg et almindeligt ror med stor udveksling, siddende yderst i agterstavnen, og som et hjul og flere taljer far til at virke. Men jeg kan ogsa bev?ge Nautilus nedefra opad og oppefra nedad, i et vertikalt plan, ved hj?lp af to skratstillede planer, der er f?stet til dens sider i vandliniens midtpunkt, bev?gelige planer, der er i stand til at indtage alle stillinger, og som manovreres indvendig fra ved hj?lp af kraftige loftest?nger. Holdes disse planer parallelt med baden, bev?ger den sig horisontalt. H?lder de, folger Nautilus denne h?ldende stilling, og under fremdriften fra sin skrue s?nker den sig, idet den folger en diagonal sa langstrakt som det passer mig, eller stiger, idet den folger en anden diagonal. Og hvis jeg vil endnu hurtigere tilbage til overfladen, kobler jeg skruen fra, og vandets tryk far Nautilus til at stige vertikalt som en ballon, der fyldt med brint hurtigt h?ver sig i luften.

— Bravo, hr. kaptajn, udbrod jeg. Men hvordan kan rorg?ngeren folge den rute De giver ham midt i vandet?

— Rorg?ngeren er placeret i et glasbur, som rager op pa den overste del af Nautilus’ skrog og er forsynet med linseformede ruder.

— Glas, der er i stand til at modsta sadanne tryk?

— Absolut. Krystal, der er skrobeligt ved stod, frembyder dog betydelig modstand. I de erfaringer med fiskeri ved elektrisk lys, som man gjorde i 1864, midt i de nordiske have, har man set plader af dette stof af en tykkelse pa blot syv millimeter modsta et tryk pa seksten atmosf?rer, alt imens de lod ophedede straler passere, som fordelte varmen uj?vnt pa dem. Nu er de glas, som jeg benytter mig af, ikke mindre end enogtyve centimeter i midten, det vil sige tredive gange den tykkelse.

— Ganske vist, kaptajn Nemo; men for at kunne se er det alligevel nodvendigt, at lyset forjager morket, og jeg sporger mig selv, hvordan man midt i de morke vande…

— Bag rorg?ngerens bur er der anbragt en m?gtig elektrisk projektor, hvis straler oplyser havet i en halv mils afstand.

— Ah, bravo, tre gange bravo, hr. kaptajn! Nu forstar jeg den fosforescens fra den formentlige narhval, som i sa hoj grad har mystificeret de l?rde! I den anledning vil jeg sporge Dem om sammenstodet mellem Nautilus og Scotia, som vakte sa stor opsigt, var resultatet af et tilf?ldigt mode?

— Fuldst?ndig tilf?ldigt, min herre. Jeg navigerede to meter under vandoverfladen, da stodet kom. Jeg har for ovrigt set, at det ikke har haft nogen ulykkelige folger.

— Ingen, min herre. Men med hensyn til Deres mode med Abraham Lincoln?…

— Hr. professor, det har gjort mig ondt for et af de bedste skibe i den tapre amerikanske marine, men man angreb mig, og jeg matte forsvare mig! Jeg nojedes dog med at s?tte fregatten ude af stand til at gore mig fortr?d — den har nok kunnet reparere sine skader i den n?rmeste havn.

— Ah, chef! udbrod jeg med overbevisning, Deres Nautilus er sandelig en vidunderlig bad!

— Ja, hr. professor, svarede kaptajnen virkelig bev?get, og jeg elsker den som kod af mit kod! Hvis alt betyder fare pa et af Deres skibe, som er underkastet oceanets tilf?ldigheder, hvis det forste indtryk pa dette hav er fornemmelsen af afgrunden, som holl?nderen Jansen sa rigtigt har sagt det, har menneskehjertet intet mere at frygte under det og om bord pa Nautilus. Ingen buler at frygte, for denne bads dobbeltskrog har jernets stivhed; ingen takkelage, som slingren eller duvning slider pa; ingen sejl, som vinden river lose; ingen kedler, som dampen fort?rer; ingen ildebrand at frygte, da dette skib er lavet af stal og ikke af tr?; ikke kul, som slipper op, da elektriciteten er dens meaniske drivkraft; intet mode at frygte, da det er ene om at sejle i de dybe vande; intet uvejr at trodse, da det nogle meter under vandet finder den absolutte ro. Sadan er det, min herre. Dette er skibet fremfor alle andre! Og om det er sandt, at ingenioren har mere tillid til skibet end skibsbyggeren, og skibsbyggeren mere end kaptajnen selv, forstar De altsa, med hvilken tillid jeg stoler pa min Nautilus, da jeg pa en gang er dens kaptajn, dens bygmester og dens planl?gger.

Kaptajn Nemo udfoldede en henforende veltalenhed. Hans br?ndende blik, hans lidenskabelige handbev?gelser forvandlede ham. Ja, han elskede sit skib, som en fader elsker sit barn!

Men et sporgsmal, maske indiskret, var naturligt, og jeg kunne ikke lade v?re at stille det.

— De er altsa ingenior kaptajn Nemo?

— Ja, hr. professor, svarede han, jeg har studeret i London, i Paris, i New York, pa den tid da jeg beboede de jordiske fastlande.

— Men hvordan har De i hemmelighed kunnet konstruere denne beundringsv?rdige Nautilus?

— Hvert stykke af den, hr. Aronnax, er kommet til mig fra forskellige dele af kloden, og med forvansket adresse. Dens kol blev smedet i Creusot, dens skrueaksel hos Pen & Co. i London, dens skrogs stalplader hos Leard i Liverpool, dens skrue hos Scott i Glasgow. Dens reservoirer er fabrikeret af Cail & Co. i Paris, dens maskine hos Krupp i Preussen, dens spidse forstavn i v?rksteder i Motala i Sverige, dens pr?cisionsinstrumenter has Brodrene Hart i New York o.s.v., og alle disse leverandorer har faet mine planer under forskellige navne.

— Men, fortsatte jeg, det har v?ret nodvendigt at samle, at tilpasse alle disse saledes fabrikerede stykker?