En verdensomsejling under havet

beundringsv?rdig virgularia fra havene omkring Norge, forskellige umbellula, sokorke, en hel serie af disse stjernekoraller, som min l?remester Milne-Edwards sa skarpsindigt har klassificeret i sektioner, og hvoriblandt bem?rkedes yndige flabelliner, oculiner fra oen Bourbon,»Neptuns vogn «fra Antillerne, pr?gtige varieteter af koraller, endelig alle arter af disse m?rkelige polypdyrkolonier, der tilsammen danner hele oer, som en dag bliver til fastlande. Blandt pighuderne, der er ejendommelige ved deres tornede ydre, repr?senterede asteroidea, sostjerner, sopalmer, fjerstjerner, sopindsvin, sopolser den komplette samling af individer i denne gruppe.

En konkyliolog, der var en smule nervos, ville bestemt v?re faldet i afmagt foran det endnu storre antal af andre vitriner, hvor eksemplarer af bloddyrenes r?kke var ordnede. Der sa jeg en samling af uberegnelig v?rdi, og som jeg vil mangle tid til at beskrive i dens helhed; for fuldst?ndigheds skyld vil jeg blot n?vne disse: fra det Indiske Ocean den elegante kongehammer, hvis regelm?ssige hvide pletter tradte skarpt frem pa en rod og brun baggrund; en kejserlig spondyl i livlige farver og ligefrem strittende af torne, en sj?ldenhed i europ?iske museer, og som jeg vurderede til tyve tusind francs; fra Ny Hollands have en almindelig hammersnegl, som er sv?r at fa fat pa; fra Senegal eksotiske bucarder, skrobelige hvide konkylier med dobbelte skaller, som et andepust kunne have spredt som en s?beboble; flere varieteter af vandkandemuslinger; fra Java nogle kalkror kantet med bladformede folder og meget eftertragtede af amatorzoologer; en hel r?kke af topsnegle, nogle gronligt-gule, fisket i Amerikas have, andre rodbrune, som holder til i Ny Hollands vande; her nogle, der var fra Mexicos golf og ejendommelige ved deres taglagte skal, der stjerner, fundet i sydlige have, og endelig den allersj?ldneste, den pr?gtige spore fra New Zealand; sa de smukke svovltelliner, kostelige arter af kythereer og venusmuslinger, den gitrede skive fra Trankebars kyster, den marmorerede tr?sko af stralende perlemor, de gronne papegojer fra Kinas have, den n?sten ukendte keglesnegl af arten c?nodulli, alle de varieteter af porcel?nssnegle, der bruges som penge i Indien og Afrika, conus gloria-maris, Ostindiens kostelige konkylie; endelig strandsnegle, delfineller, tarnsnegle, jantiner, ovuler, spiralsnegle, olivensnegle, bispehuer, hjelmsnegle, purpursnegle, trompetsnegle, harpesnegle, pigsn?kker, tritoner, ceriter, tensnegle, kamsnegle, albusk?l, vingesnegle, cleodarer, fine ag skrobelile konkylier, som videnskaben har givet sine mest fortryllende navne.

For sig selv og i s?rlige rum la udbredt de skonneste perler?kker, hvori det elektriske lys prikkede ildpunkter, rosafarvede perler, udrevet af pigmuslinger i det Rode Hav, gronne perler fra regnbuesoore, gule, bla, sorte perler, kuriose frembringelser af forskellige bloddyr fra alle have og visse blamuslinger fra Nordens vande, endelig flere uvurderlige eksemplarer, som var udskilt af de sj?ldneste ?gte perlemuslinger. Nogle af disse perler overgik et due?g i storrelse; de var lige sa meget v?rd som, ja, mere end den, som den franske opdagelsesrejsende Tavernier solgte for tre millioner til shahen af Persien, og overgik den anden perle, der tilhorte imanen af Muscat, og som jeg troede var enestaende i verden.

Saledes var det umuligt at beregne v?rdien af denne samling. Kaptajn Nemo matte have ofret millioner for at erhverve disse forskellige ting, og jeg spurgte mig selv, af hvilken kilde han oste for saledes at tilfredsstille sin samlerlidenskab, da jeg blev afbrudt af disse ord:

— De undersoger mine konkylier, hr. professor. De kan ogsa nok interessere en naturhistoriker; men for mig har de en charme mere; thi jeg har samlet dem alle med egen hand, og der er ikke pa jordkloden et hav, jeg ikke har udforsket.

— Jeg forstar, chef, jeg forstar Deres gl?de ved at ga omkring mellem sadanne kostbarheder. De er en af dem, der selv har skabt Deres skat. Intet af Europas museer ejer en lignende samling af oceanets frembringelser. Men hvis jeg opbruger al min beundring pa denne samling, hvad vil der sa blive tilbage deraf til det fartoj, der rummer den! Jeg onsker ikke at tr?nge ind i Deres hemmeligheder! Men jeg tilstar, at denne Nautilus, den bev?gende kraft, som den indeslutter i sig, de instrumenter, som tillader at manovrere den, den m?gtige styrke, som besj?ler den, alt dette v?kker i hojeste grad min nysgerrighed. I denne salon ser jeg oph?ngt pa v?ggene instrumenter, hvis bestemmelse er mig ukendt. Kan jeg fa noget at vide derom?

— Hr. Aronnax, svarede kaptajn Nemo, jeg har sagt Dem, at De skal v?re frit stillet pa min bad, og folgelig er der ikke forbudt Dem adgang noget sted pa Nautilus. De kan altsa efterse den i enkeltheder, og det vil v?re mig en fornojelse at v?re Deres cicerone.

— Jeg ved ikke, hvordan jeg skal takke Dem, min herre, men jeg vil ikke misbruge Deres imodekommenhed. Jeg sporger Dem blot, hvortil disse fysiske instrumenter er bestemte…

— Hr. professor, de samme instrumenter findes i mit kammer, og det er der, jeg skal have fornojelsen at forklare Dem deres brug. Men kom forst og se den kahyt, der er reserveret Dem. De ma da vide, hvordan De skal bo om bord pa Nautilus.

Jeg fulgte kaptajn Nemo, som gennem en af de dore, der var i hvert af salonens afskarne hjorner igen lod mig betr?de skibets gange. Han forte mig hen imod forstavnen, og der fandt jeg, ikke en kahyt, men et elegant kammer med seng, servante og forskellige andre mobler. Jeg kunne blot takke min v?rt.

— Deres kammer stoder op til mit, sagde han, idet han abnede en dor, og mit star i forbindelse med den salon, som vi lige har forladt. Jeg tradte ind i kaptajnens kammer. Det sa enkelt, n?sten klosteragtigt ud. En smal jernseng, et arbejdsbord, en servante og nogle fa andre mobler. Alt var d?mpet belyst. Intet komfortabelt. Kun det strengt nodvendige.

Kaptajn Nemo pegede pa en stol.

— V?r sa god at s?tte Dem, sagde han til mig. Jeg satte mig ned, og han tog ordet i folgende vendinger:

Kapitel 12

Alt ved elektricitet

— Min herre, sagde kaptajn Nemo, idet han viste mig de instrumenter, der var oph?ngt pa v?ggen i hans kammer, her er de apparater, der kr?ves til navigering af Nautilus. Her som i salonen har jeg dem altid for oje, og de viser mig min position og nojagtige retning midt i oceanet. Nogle er Dem bekendt, sasom termometret, der viser temperaturen i Nautilus’ indre, barometret, som viser luftens tryk og forudsiger vejrforandringer; hygrometret, som markerer luftens fugtighedsgrad; vejrglasset, hvori en blanding ved at oploses melder uvejrenes komme; kompasset, der viser mig min rute; sekstanten, som ved solhojden underretter mig om breddegraden; kronometrene, som tillader mig at beregne l?ngdegraden, og endelig kikkerterne til dag— og natbrug, som tjener til at undersoge hvert punkt i horisonten, nar Nautilus er steget op til havoverfladen.

— Det er en navigators s?dvanlige instrumenter, svarede jeg, og jeg kender brugen af dem. Men der er andre her, som uden tvivl svarer til Nautilus’ s?rlige krav. Den urskive, som jeg ser her, og som en bev?gelig viser lober hen over, — er det ikke et manometer?

— Jo, det er virkelig et manometer. Nar det er sat i forbindelse med vandet, hvis ydre tryk det viser, giver det mig derved med det samme den dybde, hvori mit fartoj befinder sig.

— Og disse lodder af en ny model?

— Det er termometriske lodder, som melder temperaturen i de forskellige vandlag.

— Og disse andre instrumenter, hvis anvendelse jeg ikke kan g?tte?

— Her ma jeg, hr. professor, give Dem nogle forklaringer, sagde kaptajn Nemo. V?r altsa sa god at hore efter.

I nogle ojeblikke tav han stille, sa sagde han:

— Der er en m?gtig virkende kraftkilde, lydig, hurtig, nem, som fojer sig efter alle behov, og som regerer som herre pa mit skib. Alt sker ved dens hj?lp. Den giver mig lys og varme, den er sj?len i mit mekaniske apparatur. Denne kraftkilde er elektriciteten.

— Elektriciteten! udbrod jeg ret overrasket.

— Ja, min herre!

— Men, chef, De har til radighed en overordentlig bev?gelseshastighed, som passer darligt sammen med elektricitetens styrke. Indtil nu har dens dynamiske magt stadig v?ret meget begr?nset og har kun kunnet producere svage kr?fter.