— Et sidste sporgsmal, sagde jeg i det ojeblik, da dette uforklarlige v?sen ville tr?kke sig tilbage.
— Tal, hr. professor.
— Hvordan ma jeg tiltale Dem?
— Min herre, svarede han, for Dem er jeg kun kaptajn Nemo, og Deres ledsagere og De er for mig kun passagerer pa
Kaptajn Nemo kaldte. En steward kom til syne. Kaptajnen gav ham sine ordrer i dette m?rkelige sprog, som jeg ikke kendte. Sa sagde han, idet han vendte sig mod canadieren og Conseil:
— Et maltid venter Dem i Deres kahyt. V?r sa god at folge denne mand!
— Det kan man ikke sige nej til! svarede harpuneren.
Conseil og han gik endelig ud af den celle, hvori de havde v?ret lukket inde i mere end tredive timer.
— Og nu, hr. Aronnax, er vor frokost parat. Tillad mig at ga foran.
— Som De onsker, hr. kaptajn.
Jeg fulgte kaptajn Nemo, og da jeg var kommet gennem doren, gik jeg ad en slags elektrisk oplyst korridor, der lignede gangene i andre skibe. Efter en passage pa en halv snes meter abnedes igen en dor foran mig.
Jeg tradte nu ind i en spisesal, udsmykket og mobleret med kr?sen smag. Hoje egetr?sskabe indlagt med ornamenter af ibenholt rejste sig ved begge endev?gge i denne sal, og pa deres buede hylder stralede fajancer, porcel?ner og glas af uvurderlig kostbarhed. Solvtoj blinkede under de straler, der spredtes fra et lysende loft, hvor fint malerarbejde d?mpede og mildnede pragten.
Midt i salen stod et rigt d?kket bord. Kaptajn Nemo anviste mig den plads, jeg skulle indtage.
— Tag plads, sagde han til mig, og spis som den, der ma v?re ved at do af sult.
Frokosten bestod af et antal anretninger, hvortil alene havet havde ydet indholdet, og af nogle retter, hvis natur og oprindelse jeg var uvidende om. Jeg ma indromme, at alt var godt, men med en s?rlig smag, som jeg dog let v?nnede mig til. Disse forskellige n?ringsmidler forekom mig at v?re rige pa fosfor, og jeg t?nkte, at de matte stamme fra havet.
Kaptajn Nemo sa pa mig. Jeg spurgte ham ikke om noget, men han g?ttede mine tanker og besvarede af sig selv de sporgsmal, som jeg br?ndte efter at stille ham.
— De fleste af disse retter er Dem ubekendte, sagde han. De kan imidlertid forsyne Dem deraf uden frygt. De er sunde og n?rende. I lang tid har jeg givet afkald pa landjordens n?ringsmidler, og jeg befinder mig ikke darligere derved. Mit mandskab, som er kraftige m?nd, lever ikke anderledes end jeg.
— Altsa kommer alle disse n?ringsmidler fra havet? spurgte jeg.
— Ja, hr. professor, havet opfylder alle mine krav. Snart tager jeg mine net pa sl?b, og jeg tr?kker dem op, n?sten bristef?rdige. Snart gar jeg pa jagt, omgivet af dette element, som synes at v?re utilg?ngeligt for mennesker, og jeg jager det vildt op, som lever i mine undersoiske skove. Mine hjorder gr?sser ligesom den gamle hyrde Neptuns uden frygt pa oceanets uendelige pr?rier. Der har jeg en udstrakt ejendom, som jeg selv udnytter, og som stadig af Skaberens hand bliver tilsaet med alle ting.
Jeg betragtede kaptajn Nemo med en vis forbavselse, og jeg svarede ham:
— Jeg forstar s?rdeles vel, min herre, at Deres net forsyner Dem med udm?rkede fisk til Deres bord; jeg forstar mindre godt, at De forfolger havvildtet i Deres skove under havet, men jeg forstar slet ikke, at et stykke kod, selv nok sa lille, figurerer pa Deres menu.
— Min herre, svarede kaptajn Nemo, jeg bruger aldrig kodet af landdyr.
— Men dette, begyndte jeg igen, og pegede pa et fad, hvor der endnu var nogle skiver filet.
— Det, som De tror er kod, hr. professor, er ikke andet end filet af havskildpadde. Her er ligeledes nogle delfinlevere, som De ville tage for en ragout af svinekod. Min kokkenchef er en mester i kogekunst og ekcellerer i at konservere disse oceanets forskellige produkter. Smag pa alle disse retter. Her er en henkogt sopolse, som en malaj erkl?rede for enestaende i verden, her er en creme, hvortil m?lken blev leveret af hvalernes m?lkekirtler, og sukker fra de store tangplanter i Nordsoen, og tillad mig endelig at byde Dem kandiserede soanemoner, der er lige sa gode som de mest velsmagende frugter.
Og jeg smagte, mere af nysgerrighed end som kender, mens kaptajn Nemo fortryllede mig med sine usandsynlige beretninger.
— Men, hr. Aronnax, dette hav, sagde han, denne odsle plejemoder, er utr?ttelig; hun giver mig ikke blot foden, men ogsa kl?derne. De stoffer, som De er kl?dt i, er v?vede af bestemte muslingers byssustrade; de er farvet med antikkens purpur og nuancerede i violet, en farve, som jeg har uddraget af Middelhavets soharer. De parfumer, som De vil finde pa toiletbordet i Deres kahyt, er et destillat af havplanter. Deres seng er redt med oceanets blodeste b?ndeltang. Deres pen bliver en hvalbarde, Deres bl?k den v?ske, der udsondres af de otte— eller tiarmede bl?ksprutter. Alt kommer nu til mig fra havet, som alt en dag vil vende tilbage dertil!
— De elsker havet, hr. kaptajn!
— Ja, jeg elsker det! Havet er alt! Det d?kker de syv tiendedele af jordkloden. Dets andepust er rent og sundt! Det er den umadelige orken hvor mennesket aldrig er ene, thi han foler livet sk?lve ved sin side. Havet er b?rer af en overnaturlig og odsel eksistens; det er kun bev?gelse og k?rlighed; det er den levende uendelighed, som en af vore digtere har sagt. Og virkelig, hr. professor, abenbarer naturen sig her i de tre riger, mineralriget, planteriget og dyreriget. Dette sidste er i stort omfang repr?senteret af de fire grupper af polypdyr, tre klasser af leddyr, fem klasser af bloddyr, tre klasser af hvirveldyr, pattedyr, krybdyr og de utallige legioner af fisk, en uendelig dyreorden, som t?ller mere end tretten tusind arter, hvoraf kun en tiendedel horer til i ferskvand. Havet er naturens umadelige reservoir. Det er med havet, kloden sa at sige er begyndt, og hvem ved, om den ikke vil ende med det! Der er den dybeste ro. Havet tilhorer ikke despoterne. Pa dets overflade kan de endnu udove deres ubillige rettigheder, k?mpe, opsluge hinanden og overfore alle de jordiske r?dsler dertil. Men tredive fod under dets overflade horer deres magt op, deres indflydelse udslettes, deres kraft forsvinder. Ah, min herre, lev, lev i havets skod! Der alene er der uafh?ngighed! der anerkender jeg ingen herre! Der er jeg fri!
Kaptajn Nemo tav pludselig midt i sin overstrommende begejstring. Havde han ladet sig rive med ud over sin vante tilbageholdenhed? Havde han sagt for meget? I nogle ojeblikke gik han omkring i st?rkt opror. Sa faldt hans nerver til ro, hans ansigt fik sin s?dvanlige kulde, og idet han vendte sig mod mig, sagde han:
— Hr. professor, hvis De vil se
Kapitel 11
Nautilus
Kaptajn Nemo rejste sig. Jeg fulgte ham. En dobbelt dor, der var anbragt agter i salen, abnedes, og jeg tradte ind i et rum af samme dimensioner som det, jeg lige havde forladt.
Det var et bibliotek. Hoje mobler af sort palisander indlagt med kobber bar pa deres brede hylder et stort antal boger i ensartede bind. De fulgte salens v?gge og endte forneden i m?gtige, med morkebrunt l?der betrukne sofaer, der rundede sig pa hojst komfortabel vis. Lette, bev?gelige l?sepulte, som man efter behag kunne fjerne eller tr?kke til sig, tillod at anbringe derpa den bog, man var ved at l?se. I midten stod et stort bord, d?kket med tryksager, hvorimellem nogle allerede gamle aviser kom til syne. Det elektriske lys fyldte ganske dette harmoniske interior og faldt fra flere matslebne kugler, der halvejs var indsat i loftets ornamenter. Jeg betragtede med virkelig beundring denne sa sindrigt indrettede sal og kunne n?ppe tro mine egne ojne.
— Kaptajn Nemo, sagde jeg til min v?rt, som lige havde anbragt sig pa en sofa, her er et bibliotek, som ville v?re en pryd for mere end et af kontinentets paladser, og jeg er sandelig forundret, nar jeg t?nker pa, at det kan folge Dem til det dybeste hav.
— Hvor finder man mere ensomhed, mere tavshed, hr. professor? spurgte kaptajn Nemo. Tilbyder Deres
