En verdensomsejling under havet

arbejdsv?relse pa museet Dem lige sa fuldkammen ro?

— Nej, min herre, og jeg bor tilfoje, at det er meget fattigt i sammenligning med Deres. De ejer her seks a syv tusind bind…

— Tolv tusind, hr. Aronnax. Det er de eneste band, der knytter mig til landjorden. Men jeg var f?rdig med verden, den dag da min Nautilus for forste gang dukkede ned under vandene. Den dag kobte jeg mine sidste bind, mine sidste hefter, mine sidste aviser, og efter den tid onsker jeg at tro, at menneskeheden hverken har t?nkt eller skrevet mere. Disse boger er for ovrigt til Deres disposition, hr. professor, og De kan frit bruge dem.

Jeg takkede kaptajn Nemo, og jeg n?rmede mig bibliotekets hylder. Naturvidenskabelige og filosofiske boger, skonlitteratur pa alle sprog var der i overflod; men jeg sa ikke et eneste nationalokonomisk v?rk; den slags syntes at v?re absolut bandlyst om bord. En m?rkelig detalje: alle bogerne var opstillet i fl?ng, hvilket sprog de end var skrevet pa, og denne blanding viste, at Nautilus kaptajn uden vanskelighed kunne l?se de bind, som hans hand tilf?ldigvis greb.

Blandt disse boger bem?rkede jeg hovedv?rker af gamle og moderne mestre, det vil sige alt det smukkeste menneskeanden har frembragt, i historie, poesi, i roman og videnskab, fra Homer til Victor Hugo, fra Xenofon til Michelet, fra Rabelais til George Sand. Men ganske s?rlig rigt var videnskaben repr?senteret i dette bibliotek; boger om mekanik, ballistik, hydrografi, meteorologi, geografi, geologi o.s.v. havde her en ikke mindre betydningsfuld plads end naturhistoriske v?rker, og jeg forstod, at de forst og fremmest var genstand for kaptajnens studier. Jeg sa her alt af Humboldt, alt af Arago og Foucault, arbejder af Henry Sainte-Claire Deville, Chasles, Milne-Edwards, Quatrefages, Tyndall, Faraday, Berthelot, abbed Secchi, Petermann, kaptajn Maury, Agassiz o.s.v., afhandlinger fra Academie des sciences, meddelelser fra forskellige selskaber for geografi o.s.v., og smukt placerede de to bind, som maske havde skaffet mig den forholdsvis godhjertede modtagelse hos kaptajn Nemo. Blandt Joseph Bertrands v?rker gav hans bog med titlen» Astronomiens Grundl?ggere «mig en bestemt dato; og da jeg vidste, at den var udkommet i lobet af 1865, kunne jeg deraf slutte, at Nautilus’ indretning ikke gik tilbage til en tidligere epoke. Altsa havde kaptajn Nemo for hojst tre ar siden begyndt sin eksistens under havet. Jeg habede for ovrigt, at senere arbejder ville tillade mig yderligere at fastsla denne epoke nojagtigt; men jeg havde tid til at foretage denne efterforskning, og jeg ville ikke yderligere forsinke vores tur gennem Nautilus’ vidundere.

— Min herre, sagde jeg til kaptajnen, jeg takker Dem, fordi De har stillet Deres bibliotek til min radighed. Der er videnskabelige klenodier deri, og jeg skal nok fa udbytte af det.

— Denne sal er ikke blot et bibliotek, sagde kaptajn Nemo, den er ogsa et rygev?relse.

— Et rygev?relse? udbrod jeg. Man ryger altsa her pa skibet?

— Absolut!

— Sa, min herre, er jeg nodt til at tro, at De har bevaret forbindelsen med Havana.

— Aldeles ikke, svarede kaptajnen. Tag denne cigar, hr. Aronnax, og skont den ikke kommer fra Havana, bliver De tilfreds med den, hvis De er kender.

Jeg tog den cigar, som blev mig tilbudt, og hvis form mindede om havanesernes; men den sa ud til at v?re rullet af guldblade. Jeg t?ndte den ved et lille kulb?kken, der stod pa en elegant broncefod, og jeg indandede de forste drag af den med den nydelse det er for en tobakselsker, der ikke har roget i to dage.

— Den er udm?rket, sagde jeg, men det er ikke tobak.

— Nej, svarede kaptajnen, denne tobak kommer hverken fra Havana eller fra Orienten. Det er en slags nikotinrig alge, som havet forsyner mig med, ikke uden nogen paholdenhed. Savner De havanacigarerne, min herre?

— Hr. kaptajn, jeg foragter dem fra denne dag.

— Ryg altsa som De har lyst til og uden at diskutere disse cigarers oprindelse. Ingen statsadministration har kontrolleret dem, men jeg tror ikke, de derfor er mindre gode.

— Tv?rtimod.

I dette ojeblik abnede kaptajn Nemo en dor over for den ad hvilken jeg var tradt ind i biblioteket, og jeg tradte ind i en umadelig og pr?gtig oplyst salon.

Det var et m?gtigt firsidet rum med afskarne hjorner, ti meter langt, seks meter bredt, fem meter hojt. Et lysende loft, dekoreret med lette arabesker, spredte et klart og mildt lys over alle de vidundere, der var ophobede i dette museum. For det var virkelig et museum, hvori en intelligent og odsel hand havde forenet alle naturens og kunstens skatte med den kunstneriske uorden, der kendetegner en malers atelier.

Cirka tredive mesterv?rker i ensartede rammer, med en stralende vabensamling oph?ngt imellem dem, prydede v?ggene, der var betrukket med stof i et stilrent monster. Der sa jeg hojst v?rdifulde l?rreder, som jeg for storstedelen havde beundret i europ?iske privatsamlinger og pa maleriudstillinger. De gamle mestres forskellige skoler var repr?senteret af en madonna af Rafael, en jomfru af Leonardo da Vinci, en nymfe af Correggio, en kvinde af Tizian, en tilbedelse af Veronese, en himmelfart af Murillo, et portr?t af Holbein, en munk af Velasques, en martyr af Ribera, en kermesse af Rubens, to flamske landskaber af Teniers, tre sma genremalerier af Gerhard Dou, af Metsu, af Poul Potter, to l?rreder af Gericault og Prud'hon, nogle marinebilleder af Backhuysen og af Vernet. Blandt v?rker af moderne malerkunst fik jeg oje pa billeder signeret af Delacroix, Ingres, Decamps, Troyon, Meissonier, Daubigny, o.s.v., og nogle beundringsv?rdige gengivelser af marmor— og broncestatuer, i mindre format efter de smukkeste modeller fra antikken, h?vede sig pa deres piedestaler i hjornerne i dette pr?gtige museum. Den tilstand af forundring, som Nautilus kaptajn havde forudsagt mig, begyndte allerede at bem?gtige sig mit sind.

— Hr. professor, sagde nu denne m?rkelige mand, De vil undskylde den formloshed, hvormed jeg modtager Dem, og den uorden, der hersker i denne salon.

— Min herre, svarede jeg, er det tilladt mig, uden at jeg forsoger at fa at vide hvem De er, at se en kunstner i Dem?

— En amator, i det hojeste, min herre. Tidligere elskede jeg at samle disse smukke arbejder skabte af menneskehand. Jeg var en beg?rligt sogende, en utr?ttelig snushane, og jeg har kunnet samle nogle kostbare ting. De er mine sidste erindringer om den jord, der er dod for mig. I mine ojne er de moderne kunstnere allerede som de gamle; de eksisterer i to eller tre tusind ar, og jeg blander dem sammen i mine tanker. Mestrene har ingen alder.

— Og disse komponister, sagde jeg, idet jeg pegede pa partiturer af Weber, Rossini, Mozart, Beethoven, Haydn, Meyerbeer, Herold,

Wagner, Auber, Gounad og mange andre, som la spredt pa et orgel af stor model, som optog en af salonens v?gge.

— Disse komponister, svarede kaptajn Nemo, er Orfeus’ samtidige, thi de kronologiske forskelle udviskes i de dodes erindring, og jeg er dod, hr. professor, lige sa vel som de af Deres venner, der ligger seks fod under jorden.

Kaptajn Nemo tav og syntes hensunket i dybe drommerier. Jeg betragtede ham med levende bev?gelse, mens jeg i stilhed analyserede hans ejendommelige fysiognomi. Stottet pa hjornet af et kostbart mosaikbord sa han mig ikke mere, han havde glemt min tilstedev?relse.

Jeg respekterede denne fordybelse, og jeg vedblev at lade denne salons rige kuriositeter passere revy.

Ved siden af kunstv?rkerne indtog de naturhistoriske sj?ldenheder en meget vigtig plads. De bestod hovedsagelig af planter, af konkylier og andre af oceanets frembringelser, som matte v?re kaptajn Nemos personlige fund. Midt i salonen faldt et elektrisk oplyst springvand tilbage i en kumme, der var lavet af en eneste k?mpemusling. Den fint tungede rand af denne skal, der leveres af de storste acephale bloddyr, var omtrent seks meter i omkreds; den overgik altsa i storrelse de smukke k?mpemuslinger, republikken Venezia sk?nkede Frans den Forste, og hvoraf der i Saint Sulpice-kirken i Paris er blevet to gigantiske vievandskar.

Omkring denne kumme var i elegante vitriner med kobberrammer ordnet og etiketteret de storste fra havet kommende kostbarheder, som nogensinde er stillet frem for en naturhistorikers blik. Man vil forsta min faglige gl?de.

Zoofyternes afdeling fremviste meget ejendommelige arter af sine to r?kker, polypdyr og pighuder. I den forste gruppe orgelkoraller, hornkoraller i vifteform, blode svampe fra Syrien, isis fra Molukkerne, sofjer, en