En verdensomsejling under havet

anbragte en finger pa selve det punkt, hvor de observerede linier for l?ngde og bredde krydsedes.

Havet har sine floder ligesom fastlandene. Det er specielle stromninger, kendelige pa deres temperatur, deres farve, og af dem er den betydeligste kendt under det g?ngse navn Golfstrommen. Videnskaben har fastslaet retningen af fem hovedstromninger pa kloden: en i det nordlige Atlanterhav, en anden i det sydlige Atlanterhav, en tredie i det nordlige Stillehav, en fjerde i det sydlige Stillehav og en femte mod syd i det Indiske Ocean. Det er endog sandsynligt, at der tidligere har eksisteret en sjette strom mod nord i det Indiske Ocean, dengang det Kaspiske Hav og Aralsoen forenede med Asiens store soer dannede en og samme udstrakte vandflade.

Netop det angivne punkt pa verdenskortet blev gennemlobet af en af disse stromme, japanernes Kuro-Shio, den Sorte Flod, som efter at v?re lobet ud fra den Bengalske Bugt, hvor tropesolens lodrette straler opvarmer den, gar gennem Malakkastr?det, glider langs Asiens kyst, runder sig ud i det nordlige Stillehav lige til Aleuterne, medforende kamfertr?sstammer og andre tropiske produkter, og virker afstikkende fra oceanets bolger med sine varme vandes rene indigo. Det var denne strom, som Nautilus skulle til at gennemsejle. Jeg fulgte den med blikket, jeg sa den tabe sig i Stillehavets uendelighed, og jeg folte mig revet med af den, da Ned Land og Conseil kom til syne i doren til salonen.

Mine to brave f?ller stod som forstenede ved synet af de vidundere, der var ophobede for deres ojne.

— Hvor er vi? Hvor er vi? udbrod canadieren. I museet i Quebec?

— Hvis det behager herren, svarede Conseil, ma det snarere v?re pa hotel Somerard!

— Mine venner, svarede jeg, idet jeg gjorde tegn til dem om at tr?de ind, De er hverken i Canada eller i Frankrig, men virkelig om bord pa Nautilus og halvtreds meter under havets overflade.

— Man ma tro herren, siden herren siger det, svarede Conseil; men oprigtigt talt er denne salon skabt til at forbavse selv en flaml?nder som mig.

— Bliv forbavset og se dig om, min ven; thi for en systematiker som dig er der noget at tage fat pa her.

Jeg behovede ikke at opmuntre Conseil. Den brave unge mand stod l?net over vitrinerne og mumlede allerede ord fra naturhistorikernes sprog: gasteropodernes klasse, buccinoidernes familie, porcell?nssneglenes sl?gt, arter af cypr?a madagascariensis, o.s.v.

Imens blev jeg af Ned Land, der var meget lidt af en konkyliolog, udspurgt om mit samv?r med kaptajn Nemo. Havde jeg opdaget, hvem han var, hvorfra han kom eller hvor han skulle hen, hvor dybt han sl?bte os ned? Kort sagt, tusind sporgsmal, som jeg ikke havde tid til at svare pa.

Jeg fortalte ham alt, hvad jeg vidste, eller rettere sagt, hvor meget jeg ikke vidste, og jeg spurgte ham, hvad han pa sin side havde set eller hort.

— Jeg har hverken set eller hort noget! svarede canadieren. Jeg har ikke engang opdaget mandskabet pa denne bad. Mon det tilf?ldigvis ogsa er elektrisk?

— Elektrisk!

— Det kunne man minsandten v?re fristet til at tro. Men, hr. Aronnax, sagde Ned Land, som ikke var kommet bort fra sin ide, De kunne vel ikke sige mig, hvor mange der er om bord? Ti, tyve, halvtreds, hundrede?

— Jeg kan ikke sige Dem det, mester Land. For ovrigt, tro De mig, opgiv hellere forelobig denne ide om at s?tte Dem i besiddelse af Nautilus eller flygte fra den. Denne bad er et hovedv?rk i den moderne industri, og jeg ville v?re ked af ikke at have set den. Mange mennesker ville gerne tr?de ind i den situation, som vi er kommet i, om det sa blot var for at ga tv?rs igennem alle disse vidundere. Altsa, forhold Dem rolig, og lad os prove pa at se, hvad der sker omkring os.

— Se! udbrod harpuneren, men man ser ingenting, man far ikke noget at se i dette stalf?ngsel. Vi kommer frem, vi sejler som i blinde…

Da Ned Land udtalte disse ord, blev det pludselig morkt, og det var et totalt morke. Det lysende loft udsluktes, og sa hurtigt, at mine ojne pavirkedes smertefuldt, analogt med det indtryk den modsatte overgang fra dybt morke til det mest stralende lys giver.

Ingen af os sagde noget, vi rorte os ikke, vi vidste ikke, hvilken overraskelse, behagelig eller ubehagelig, der ventede os. Men en glidende lyd hortes. Man skulle tro, at der blev abnet luger pa Nautilus’ sider.

— Det er nok enden pa det hele, sagde Ned Land.

— Hydromedusernes orden, mumlede Conseil.

Pludselig blev det lyst pa begge siden af salonen, gennem to aflange abninger. De flydende masser sas st?rkt belyst af elektriske straler. To krystalplader skilte os fra havet. Jeg sk?lvede forst ved tanken om, at denne skrobelige v?g kunne knuses; men st?rke rammer af kobber holdt den og gav den en n?sten uendelig modstandskraft.

Havet sas tydeligt i en omkreds af en mil fra Nautilus. Hvilket syn! Hvilken pen kunne beskrive det! Hvem kunne udmale lysets virkninger gennem disse gennemsigtige flader og blidheden i dets gradvise fortoning til de laveste og de hojeste lag i oceanet!

Man kender havets gennemsigtighed. Man ved, at det er klarere end det vand, der v?lder frem fra en klippe. De mineralske og organiske substanser, der sv?ver i det, oger endog dets gennemsigtighed. Visse steder i oceanet, ved Antillerne, kan man gennem et hundrede og femogfyrre meter vand se sandbunden med overraskende klarhed, og solstralernes gennemtr?ngende kraft synes forst at standse i en dybde pa tre hundrede meter. Men i dette flydende element, som Nautilus gennemlob, opstod den elektriske straleglans i selve bolgernes midte. Det var ikke mere lysende vand, men flydende lys.

Hvis Erhembergs hypotese om en fosforescerende belysning af havbunden er rigtig, har naturen visselig reserveret et af sine mest vidunderlige skuespil for havets beboere, og jeg kunne domme om det her i disse tusindfoldige lysstraler. Pa begge sider havde jeg et vindue abent til uudforskede afgrunde. Salonens morke fremh?vede den ydre klarhed, og vi stirrede, som om dette rene krystal havde v?ret ruden i et umadeligt akvarium.

Nautilus syntes ikke at rore sig. Der manglede nemlig holdepunkter. Men undertiden gled vandets linier, delt af forstavnen, med overordentlig hastighed forbi vort blik.

Vi sad betagne og stottede os pa albuerne foran disse glasruder, og ingen af os havde endnu brudt tavsheden, da Conseil sagde:

— De ville se, min ven Ned, nuvel, De ser!

— M?rkeligt, m?rkeligt! kom det fra canadieren, som glemte sin vrede og sine planer om flugt og la under for en uimodstaelig tiltr?kning. Og man ville rejse sa langt, det skulle v?re, for at beundre dette syn!

— Ah, udbrod jeg, jeg forstar denne mands liv! Han har skabt sig en s?rlig verden, som reserverer ham sine mest forbavsende vidundere!

— Men fiskene! bem?rkede canadieren. Jeg kan ikke se nogen fisk!

— Hvad gor det, svarede Conseil, De kender dem jo ikke.

— Gor jeg ikke! Jeg er fisker, udbrod Ned Land.

Og om dette emne opstod der en diskussion mellem de to venner, for de kendte nok fiskene, men hver pa sin made.

Alle ved, at fiskene udgor den fjerde og sidste klasse i hvirveldyrenes r?kke. Man har med fuld ret defineret dem saledes: hvirveldyr, der har dobbelt blodomlob og koldt blod, der ander ved g?ller og er bestemt til at leve i vandet. De udgor to adskilte grupper, benfiskenes gruppe, det vil sige dem, hvis rygsojle bestar af benhvirvler, og bruskfiskene, det vil sige dem, hvis rygsojle bestar af bruskhvirvler.

Canadieren kendte maske denne distinktion, men Conseil vidste meget mere derom, og nu, da han havde sluttet venskab med Ned, kunne han ikke indromme, at han var mindre bel?st end denne. Derfor sagde han:

— Min ven Ned, De dr?ber fisk, De er en meget dygtig fisker. De har fanget et stort antal af disse interessante dyr. Men jeg vil v?dde pa at De ikke ved, hvordan man klassificerer dem.

— Jo, svarede harpuneren alvorligt. Man deler dem i fisk, som man kan spise, og fisk, som ikke kan spises!

— Sadan siger den, der kan lide god mad, svarede Conseil. Men sig mig, om De kender den forskel, der er