En verdensomsejling under havet

stalbel?gning og tynget af en blybund, er veritable sma leydnerflasker, hvori elektriciteten er meget hojsp?ndt. Ved det letteste stod udlades den, og hvor kraftigt dyret end er, falder det dodt om. Jeg tilfojer, at disse kapsler ikke er storre end nummer fire, og at magasinet i et almindeligt gev?r kan indeholde ti af dem.

— Jeg skal ikke sige mere, svarede jeg, idet jeg rejste mig fra bordet, og jeg har blot at tage mit gev?r. For ovrigt, der hvor De gar hen, gar jeg ogsa hen.

Kaptajn Nemo forte mig hen mod Nautilus’ agterstavn, og idet vi passerede Ned og Conseils kahyt, kaldte jeg pa mine to kammerater, som straks fulgte os.

Dern?st kom vi til en tilstodende celle, der var n?r ved maskinrummet, og i hvilken vi skulle ifore os vore promenadedragter.

Kapitel 16

Vandring pa en slette

Denne celle var egentlig Nautilus’ arsenal og garderobe. Et dusin dykkerdragter, der var oph?ngt pa v?ggen, var parate til deltagerne i turen.

Ved at se dem viste Ned Land en ojensynlig afsky for at kl?de sig om i sadan noget.

— Men, k?re Ned, sagde jeg, Crespooens skove er udelukkende undersoiske skove!

— Na! sagde den skuffede harpuner, der sa sine dromme om frisk kod svinde bort. Og De, hr. Aronnax, De vil virkelig tage det toj pa?

— Det er absolut nodvendigt, mester Ned.

— Gor som De vil, min herre, svarede harpuneren med et skuldertr?k; men medmindre man tvinger mig til det, skal jeg ikke have noget af det!

— Man vil ikke tvinge Dem til noget, mester Ned, sagde kaptajn Nemo.

— Og Conseil tor nok? spurgte Ned.

— Jeg folger min herre, overalt hvor herren gar hen, svarede Conseil. Pa et signal af kaptajnen kom to m?nd af bes?tningen for at hj?lpe os med at ifore os disse tunge, vandt?tte dragter, der var lavet af gummi uden syning og behandlet pa en made, sa de kunne modsta betydelige tryk. Det var sa at sige et panser, pa en gang bojeligt og modstandsdygtigt. Disse dragter bestod af bukser og troje. Bukserne endte med tykt fodtoj forsynet med tunge saler af bly. Trojens stof var forst?rket med tynde kobberplader, som d?kkede brystet, forsvarede det mod vandtrykket og tillod lungerne at fungere frit; dens ?rmer endte med blodgjorte handsker, der ikke pa nogen made hindrede handens bev?gelser.

Man kunne se, at disse forbedrede dykkerdragter var langt fra den uformelige slags med korkkyrads, ?rmelose trojer, havdragter, tornystre o.s.v., som blev opfundet og lovprist i det attende arhundrede.

Kaptajn Nemo, en af hans f?ller — en slags Herkules, som matte v?re vidunderlig st?rk, — Conseil og jeg havde snart kl?dt os om i disse dykkerdragter. Det drejede sig nu kun om at indpasse hovedet i dets metalkugle. Men for jeg begyndte pa dette foretagende, bad jeg kaptajnen om tilladelse til at undersoge de gev?rer, som var bestemt for os.

En af Nautilus’ matroser viste mig et almindeligt gev?r, hvis hule kolbe af stalplader var af en ret stor dimension. Den tjente til beholder for den komprimerede luft, som en ventil, styret af en stang pa lasen, lod slippe ud i metallobet. Et projektilmagasin, der var udhulet i selve kolben, indeholdt en snes elektriske kugler, der ved hj?lp af en fjeder automatisk placerede sig i bosselobet. Sa snart et skud var losnet, var det n?ste parat til at ga af.

— Kaptajn Nemo, sagde jeg, dette vaben er fuldendt og let at behandle. Jeg onsker blot at prove det. Men hvordan kommer vi til bunden af havet?

— I dette ojeblik, hr. professor, er Nautilus strandet pa ti meter vand, og vi behover blot at tage af sted.

— Men hvordan kommer vi ud?

— Det skal De straks fa at se.

Kaptajn Nemo stak hovedet ind i den kuglerunde kalot. Conseil og jeg gjorde ligesa, ikke uden at have hort canadieren udslynge et ironisk» God jagt!«Det overste af vore dragter endte i en kobberkrave med skruegang, pa hvilken denne metalhjelm skruedes fast. Tre huller, der var beskyttet af tykt glas, tillod os at se i alle retninger, blot ved at dreje hovedet inde i denne kugle. Sa snart den var pa plads, begyndte Rouquayrolapparatet, der var anbragt pa vore rygge, at fungere, og jeg for mit vedkommende trak vejret uden vanskelighed.

Med Ruhmkorfflampen oph?ngt ved mit b?lte, med gev?r i hand, var jeg parat til at tage af sted. ?rlig talt havde det dog v?ret mig umuligt at tage et skridt indelukket i disse tunge kl?der og naglet til gulvet af mine blysaler.

Men dette tilf?lde var forudset; thi jeg folte, at man skubbede mig ind i et lille kammer, der stodte op til garderoben. Mine ledsagere, der blev bugeret pa samme made, fulgte mig. Jeg horte en dor, der var forsynet med t?tningslister, blive lukket bag os, og et dybt morke omgav os.

Efter nogle minutter naede en skarp flojten mit ore. Jeg folte en vis kuldefornemmelse stige fra mine fodder til mit bryst. Fra det indre af baden havde man tydelig nok med en hane abnet for vandet, som udefra tr?ngte ind pa os, og hvoraf dette kammer snart var fuldt. Nu abnedes en anden dor, der var anbragt i siden pa Nautilus. Et svagt lys faldt ind pa os. Et ojeblik efter betradte vore fodder havets bund.

Og hvorledes skulle jeg nu kunne fort?lle om de indtryk, som denne vandring under havet har efterladt mig? Ord er afm?gtige til at berette om sadanne vidundere! Nar selv penselen er ude af stand til at skildre de s?rlige virkninger i det vade element, hvordan skulle sa pennen kunne gengive dem?

Kaptajn Nerno gik foran, og hans ledsager fulgte nogle skridt bag os. Conseil og jeg holdt os t?t sammen, som om et ordskifte havde v?ret muligt tv?rs igennem vore metalhjelme. Allerede nu folte jeg ikke l?ngere tyngden af min dragt, mine sko, min luftbeholder eller v?gten af den tykke kugle, hvori mit hoved rystede som en mandel i sin skal. Neds?nket i vandet tabte alle disse ting lige sa stor en del af deres v?gt, som v?gten af det fortr?ngte vand, og jeg folte mig meget vel tilpas ved denne fysiske lov, som Arkimedes har erkendt. Jeg var ikke mere en tr?g masse, og jeg havde temmelig stor bev?gelsesfrihed.

Det lys, der naede grunden lige til tredive fod under oceanets overflade, forbavsede mig ved sin styrke. Solstralerne gik let igennem denne vandmasse og spredte dens farver. Jeg skelnede tydeligt genstande i en afstand af hundrede meter. Derude nuanceredes bunden i fine afskygninger af ultramarint, sa blanede den i det fjerne og udslettedes midt i et ubestemt morke. Dette vand, som omgav mig, var virkelig kun en slags luft, t?ttere end jordens atmosf?re, men n?sten lige sa gennemsigtig. Oven over mig opdagede jeg havets rolige overflade.

Vi gik pa fint sand, ikke furet som det pa strandbredderne, der bevarer aftrykket af donninger. Dette bl?ndende t?ppe var en veritabel reflektor og kastede solens straler tilbage med forbavsende intensitet.

Derfra kom dette umadelige genskin, som gennemtr?ngte alle de flydende molekyler. Mon man vil tro mig, hvis jeg pastar, at jeg her i tredive fods dybde kunne se som i fuldt dagslys?

I et kvarter gik jeg pa dette lysende sand, der var d?kket af et ikke m?rkbart stov af muslingeskaller. Nautilus skrog, der tegnede sig som et langt sk?r, forsvandt lidt efter lidt, men nar det var blevet nat midt i vandet, skulle dens lanterne lette vor tilbagevenden til skibet ved at udsende sine straler med fuldkommen klarhed. En virkning, der er vanskelig at forsta for den, som kun pa landjorden har set disse hvidlige lysbundter sa kraftigt fremh?vet. Der far det stov, hvormed luften er m?ttet, dem til at se ud som en lysende tage; men pa havet, sa vel som under havet, forplanter disse elektriske lysstraler sig med uforlignelig klarhed.

Imidlertid gik vi stadig videre, og den udstrakte sandslette syntes at v?re uden gr?nser. Med h?nderne fjernede jeg de flydende t?pper, der lukkede sig igen bag mig, og sporene af mine skridt udslettedes straks under