vandets tryk.
Snart efter tegnede der sig for mine ojne nogle former af genstande, der knap nok var slorede pa afstand. Det viste sig at v?re de pr?gtige forreste flader af klipper, der var bekl?dt med de skonneste eksemplarer af zoofyter, og jeg blev lige med det samme slaet af en s?rlig virkning i disse omgivelser.
Klokken var ti om morgenen. Solstralerne ramte vandoverfladen under en temmelig spids vinkel, og ved forbindelsen med deres lys, der blev oplost ved brydningen som gennem et prisme, nuanceredes blomster, klipper, smaplanter, muslingeskaller, polypper pa deres rande af
solspektrets syv farver. Det var et under, en ojnenes lyst, dette virvar af farvetoner, som et helt kalejdoskop af gront, gult, orange, violet, indigo, blat, med et ord, hele en hidsig kolorists palet. At jeg dog ikke kunne meddele Conseil de st?rke folelser, der steg op i mig — og kappes med ham i beundrende udrab! At vi ikke, som kaptajn Nemo og hans ledsager, kunne udveksle tanker ved hj?lp af aftalte tegn! Derfor talte jeg i mangel af bedre med mig selv, jeg rabte i den kobberdase, som bekl?dte mit hoved, og brugte maske mere luft, end det var rigtigt, til unyttige ord.
Conseil var ligesom jeg standset foran dette pr?gtige syn. Det var tydeligt, at den v?rdige unge mand over for disse eksempler pa zoofyter og bloddyr stod og systematiserede, stadig systematiserede. Polypper og pighuder vrimlede pa bunden. De forskellige ledkoraller, cornularier som lever isoleret, grupper af jomfruelige stjernekoraller, der ellers betegnes med navnet» hvid koral«, de strittende svampe af form som champignoner, soanemoner, der h?ngte fast ved deres muskelskive, dannede en blomsterhave, der fik glans af bl?regopler, smykket med deres lille krave af azurbla tentakler, sostjerner, som prydede sandet, og vortede slangestjerner, fine kniplinger, handbroderede af najader og med udtungede kanter, der balancerede pa de svage bolger, som blev fremkaldt af vore bev?gelser. Det var en virkelig sorg for mig, at jeg under mine fodtrin knuste stralende eksemplarer af bloddyr, som i tusindvis var stroet ud over bunden, koncentriske kammuslinger, hammersnegle, virkelig springende muslinger, topsnegle, rode hjelme og englevingede kamesnegle, soharer og mange andre af dette oceans utallige frembringelser. Men vi matte videre, og vi gik fremad, medens flokke af sobl?rer bolgede over vore hoveder, mens de lod deres ultramarinbla tentakler flyde efter sig, meduser, hvis opalfarvede eller lyserode sk?rm med en azurbla blondekant beskyttede os mod solstralerne, og hav-panopyrerne, som i morket havde bestroet vor vej med fosforescerende lysglimt.
Alle disse undere skimtede jeg i en kvart mils afstand n?sten uden at standse, mens jeg fulgte kaptajn Nemo, som kaldte mig til sig med en handbev?gelse. Havbundens natur ?ndredes hurtigt. Efter sandsletten kom vi til et omrade med kl?brigt dynd, som amerikanerne kalder» ooze«, og som udelukkende bestar af kisel— og kalkskaller. Sa kom vi igennem en pr?rie af alger, havplanter, som vandene endnu ikke havde revet lose, og hvis v?kst var overdadig. Disse t?t bevoksede pl?ner var blide mod fodderne, og kunne male sig med de blodeste t?pper der v?ves af menneskehand. Men samtidig med, at det gronne bredte sig under vore trin, forlod det ikke vore hoveder. Havplanter, henhorende til den righoldige algefamilie, hvoraf man kender mere end to tusind arter, krydsedes ved vandoverftladen og dannede en let baldakin. Jeg sa lange band af tang flyde, nogle med bl?rer, andre rorformede, laurencia, cladaphora med sa fint lovv?rk, rhodomenia palmata, der lignede vifter af kaktus. Jeg bem?rkede, at de gronne planter holdt sig n?rmest havoverfladen, mens de rode holdt sig middeldybt nede og overlod til de sorte eller brune hydrofyter at sorge for at danne haver og blomsterbede i havets dybe bunde.
Disse alger er virkelig et mirakel, et af verdensfloraens undere. Denne familie frembringer pa en gang klodens mindste og storste planter; thi sa vel som man har talt fyrretyve tusind af disse ufattelige smaplanter pa en flade pa fem kvadratmillimeter, har man indsamlet tang, hvis l?ngde var over fem hundrede meter.
Det var ca. halvanden time siden vi havde forladt
Nu var bunden ved at s?nke sig i en iojnefaldende skraning. Lyset antog en ensartet farvetone. Vi naede en dybde pa hundrede meter og var altsa under et tryk pa ti atmosf?rer. Men min dykkerdragt var sadan indrettet efter forholdene, at jeg pa ingen made led under dette tryk. Jeg folte blot et vist ubehag i fingerleddene, og denne ulempe var endda ikke l?nge om at forsvinde. Med henyn til den tr?thed, som man matte vente af denne vandring pa to timer med en udrustning, som jeg var sa lidt vant til, var den ikke indtruffet. Hjulpet af vandet foretoges mine bv?gelser rned overraskende lethed.
Ankommet til denne dybde pa tre hundrede fod opfattede jeg endnu solens straler, men svagt. Efter deres intense sk?r var fulgt et rodligt tusmorke, midt imellem dag og nat. Men vi kunne se tilstr?kkeligt til at finde vej, og det var endnu ikke nodvendigt at s?tte Ruhmkorffapparaterne i virksomhed. I dette ojeblik standsede kaptajn Nemo. Han ventede, til jeg havde naet ham, og pegede pa nogle morke masser, som fra skyggen tradte frem lidt fra os.
Det er Cresposoens skove, t?nkte jeg, og jeg tog ikke fejl.
Kapitel 17
En skov under havet
Vi var endelig ankommet til udkanten af denne skov, uden tvivl en af de smukkeste i kaptajn Nemos umadelige dom?ne. Han betragtede den som sin ejendom og tiltog sig de samme rettigheder over den, som de forste mennesker havde i de forste dage efter verdens skabelse. Hvem ville for ovrigt have bestridt hans ejendomsret til dette undersoiske omrade? Hvilken anden endnu dristigere pioner ville v?re kommet med okse i handen for at rydde det morke krat?
Denne skov bestod af store tr?agtige planter, og sa snart vi var tr?ngt ind under dens m?gtige kroner, blev mit blik straks slaet af en ejendommelig tilbojelighed hos deres grene — en tilbojelighed, som jeg forst nu lagde m?rke til.
Ingen af de urter, der d?kkede havbunden som et t?ppe, ingen af de grene, der strittede fra buskene, krob eller krummede sig eller strakte sig i et horisontalt plan. Alle h?vede sig mod oceanets overflade. Hverken fibre eller band, hvor spinkle de end var, der ikke holdt sig sa ranke som jernst?nger! Tang og lianer udviklede sig efter en streng og lodret linie, behersket af t?theden i det element, der havde fostret dem. I ovrigt ubev?gelige; nar jeg skilte disse planter ad med min hand, indtog de straks igen deres forste stilling. Her havde de lodrette linier magten.
Jeg v?nnede mig hurtigt til denne m?rkelige v?kst sa vel som til det relative morke, der omgav os. Skovbunden var bestroet med spidse stenblokke, som det var vanskeligt at undga. Undervandsfloraen forekom mig temmelig komplet, rigere end den ville have v?ret i de arktiske eller tropiske zoner, hvor planterne er mindre talrige. Men i nogle minutter sammenblandede jeg uvilkarligt rigerne med hinanden, sa jeg tog zoofyter for hydrofyter, dyr for planter. Og hvem ville ikke have taget fejl? Fauna og flora kommer hinanden sa n?r i denne verden under havet.
Jeg lagde m?rke til, at alt, hvad der horte til planteriget, kun holdt sig til bunden ved en svag forbindelse. Blottet for rodder, ligegyldigt om det var et fast legeme, sand, konkylier, skaller eller rullesten, som bar dem, kr?vede de ikke andet end et stottepunkt, ingen n?ring. Disse planter gar kun ud fra sig selv, og grundlaget for deres eksistens er i dette vand, som holder dem oppe, som ern?rer dem. Storstedelen udskyder i stedet for lov lameller af kapriciose former indenfor en begr?nset farveskala, som kun omfatter rosa, karmin, gront, olivengront, rodgult og brunt. Jeg gensa, men her ikke torrede som eksemplarerne pa
