En verdensomsejling under havet

Da han ikke gjorde nogen hentydning til sit frav?r i de sidste otte dage, afholdt jeg mig fra at tale til ham derom, og jeg svarede blot, at mine ledsagere og jeg var parate til at folge ham.

— Blot, min herre, tilfojede jeg, vil jeg tillade mig at stille Dem et sporgsmal.

— Gor det, hr. Aronnax, og hvis jeg kan svare pa det, gor jeg det.

— Nuvel, hr. kaptajn, hvordan gar det til, at De som har brudt al forbindelse med jorden, ejer skove pa oen Crespo?

— Hr. professor, svarede kaptajnen, de skove, som jeg besidder, behover hverken solen eller dens lys eller dens varme. Hverken lover eller tigre eller pantere eller noget firfodet dyr f?rdes i dem. De kendes kun af mig. Det er ikke jordiske skove, men virkelige undersoiske skove.

— Undersoiske skove! udbrod jeg.

— Ja, hr. professor.

— Og De tilbyder at fore mig dertil?

— Netop.

— Til fods?

— Ja, endog torskoet.

— Pa jagt?

— Pa jagt!

— Med gev?r i handen?

— Med gev?r i handen!

Jeg betragtede Nautilus’ chef med en mine, der ikke kunne v?re smigrende for ham.

Hans hjerne er bestemt syg, t?nkte jeg. Han har haft et anfald, som har varet i otte dage, og som endda varer endnu. Det er skade! Han ma hellere v?re m?rkelig end gal.

Denne tanke kunne nok tydeligt l?ses pa mit ansigt, men kaptajn Nemo nojedes med at invitere mig til at folge ham, og jeg fulgte ham som den der er fattet pa alt.

Vi kom ind i spisesalen, hvor vi fandt frokosten serveret.

— Hr. Aronnax, sagde kaptajnen, jeg beder Dem uden videre at spise frokost sammen med mig. Vi kan tale sammen, mens vi spiser. Selv om jeg har lovet Dem en spadseretur i skoven, har jeg ikke pataget mig at sorge for, at De finder en restaurant der. Spis altsa nu til frokost som den, der sandsynligvis forst far middagsmad meget sent. Jeg nod maltidet. Det bestod af forskellige fisk og skiver af sopolser, udm?rkede zoofyter, anretninger af meget appetitv?kkende alger, sasom porphyria laciniata og laurentia primafetida. Hvad vi drak til var klart vand, hvortil jeg efter kaptajnens eksempel fojede nogle draber af en g?ret drik, der, som man gor pa Kamchatka, var uddraget af en alge, der kendes under navnet rhodomenia palmata.

Kaptajn Nemo spiste i begyndelsen uden at sige et eneste ord. Sa sagde han:

— Hr. professor, da jeg foreslog Dem at ga pa jagt i mine Cresposkove, troede De, at jeg modsagde mig selv. Da jeg fortalte Dem, at det drejede sig om undersoiske skove, troede De, at jeg var gal. Hr. professor, man skal aldrig domme mennesker tankelost.

— Men, hr. kaptajn, tror De…

— V?r sa god at hore pa mig, og De skal fa at se, om De kan anklage mig for galskab eller selvmodsigelse.

— Jeg lytter.

— Hr. professor, De ved lige sa vel som jeg, at et menneske kan leve under havet pa betingelse af, at han medbringer sit forrad af indandingluft. Nar der arbejdes under havet, far arbejderen, der er kl?dt i en vandt?t dragt og har hovedet indelukket i en metalkapsel, luft udefra ved hj?lp af trykpumper og aflobsregulatorer.

— Det er dykkernes udstyr, sagde jeg.

— Rigtigt, men under disse forhold er manden ikke fri. Han er bundet til den pumpe, der sender ham luft, med en gummislange, en veritabel l?nke, som holder ham fast ved jorden, og hvis vi skulle holdes sadan tilbage pa Nautilus, kunne vi ikke ga ret langt.

— Og midlet til at v?re frie? spurgte jeg.

— Det er at bruge Rouquayrol-Denayrouzes apparat, der er udt?nkt af to af Deres landsm?nd, men som jeg har forbedret til mit brug, og som vil tillade Dem pa disse nye fysiologiske betingelser at vove Dem ud, uden at Deres organer pa nogen made lider derunder. Det bestar af et reservoir af tykke stalplader, hvori jeg opmagasinerer luft under et tryk pa halvtreds atmosf?rer. Dette reservoir f?stes pa ryggen med remme som en soldats tornyster. Dens overste del danner et rum, hvorfra luften, fastholdt ved en bl?semekanisme, kun kan undslippe ved sit normale tryk. I Rouquayrolapparatet, sadan som det bruges, udmunder to gummislanger, der kommer fra dette rum, i en slags telt, der indeslutter brugerens n?se og mund; den ene tjener til indforelse af indandingsluft, den anden til aflob for den udandede luft, og den ene eller den anden lukkes efter vejrtr?kningens behov. Men jeg, der uds?ttes for et betydeligt tryk pa havbunden, har ligesom dykkerne mattet indeslutte mit hoved i en kobberkugle, og det er i denne kugle de to slanger til indanding og udanding udmunder.

— Udm?rket, kaptajn Nemo, men den luft, som De bringer med, ma hurtigt blive opbrugt, og sa snart den kun indeholder 15 procent ilt, bliver den ubrugelig.

— Utvivlsomt, men jeg har sagt Dem, hr. Aronnax, Nautilus’ pumper tillader mig at opmagasinere den under et betydeligt tryk, og pa disse betingelser kan apparatets reservoir levere indandingsluft i ni eller ti timer.

— Jeg har ikke flere indvendinger at gore, svarede jeg. Jeg sporger Dem blot, hr. kaptajn, hvordan kan De belyse Deres rute pa bunden af oceanet?

— Med Ruhmkorff-apparatet, hr. Aronnax. Hvis det forste apparat b?res pa ryggen, f?stes det andet til b?ltet. Det bestar af et Bunzenelement, som jeg s?tter i virksomhed, ikke med tvekulsurt kali, men med natrium. En induktionsspole modtager den producerede elektricitet og leder den til en s?rligt indrettet lygte. I denne lygte er der en glasslange, som blot indeholder en rest kulgas. Nar apparatet fungerer, bliver denne gas lysende og giver et hvidligt og stadigt lys. Saledes forsynet kan jeg ande og se.

— Kaptajn Nemo, De giver sa tilintetgorende svar pa alle mine sporgsmal, at jeg ikke mere vover at tvivle. Men hvis jeg virkelig er nodt til at boje mig for Rouquayrols og Ruhmkorffs apparater, ma jeg tage forbehold med hensyn til det gev?r, De vil bev?bne mig med.

— Men det er ikke et ildvaben, svarede kaptajnen.

— Det er altsa en luftbosse?

— Un?gteligt. Hvordan vil De have, at jeg skal fremstille krudt pa mit skib, nar jeg hverken har salpeter, eller svovl, eller kul?

— For resten, sagde jeg, for at skyde under vandet, i omgivelser, der er otte hundrede, femoghalvtreds gange tungere end luften, matte man overvinde en betydelig modstand.

— Det ville ikke v?re nogen hindring. Der eksisterer visse kanoner, forbedrede efter Fulton af engl?nderne Philip Coles og Burley, af franskmanden Furcy, af italieneren Landi, og de er forsynet med et s?rligt lukkesystem, som kan skyde under disse forhold. Men jeg gentager, da jeg ikke har krudt, har jeg erstattet det med komprimeret luft, som Nautilus’ pumper forsyner mig med i overflod.

— Men denne luft ma hurtigt bruges op?

— Ja, hvad sa? Har jeg ikke mit Rouquayrol-reservoir, der, nar det tiltr?nges, kan forsyne mig? Dertil er det tilstr?kkeligt med en passende hane. For resten, hr. Aronnax, vil De selv fa at se, at pa disse undersoiske jagter bruger man ikke meget hverken af luft eller kugler.

— Men det forekommer mig, at i dette halvmorke og midt i denne i forhold til atmosf?ren meget tunge v?ske, kan skuddene ikke r?kke langt og vanskeligt v?re dodbringende?

— Min herre, med dette gev?r er alle skud tv?rtimod dodbringende, og sa snart et dyr er truffet, om end aldrig sa let, falder det, ramt af lynet.

— Hvorfor det?

— Fordi det ikke er almindelige kugler, dette gev?r udsender, men sma glaskapsler — opfundet af den ostrigske kemiker Leniebroek — og som jeg har et betydeligt lager af. Disse glaskapsler, der er d?kket af en