En verdensomsejling under havet

Kapitel 15

En skriftlig invitation

Den n?ste dag, den 9. november, vagnede jeg forst efter en tolv timer lang sovn. Conseil fulgte sin s?dvane og kom for at fa at vide» hvordan herren havde tilbragt natten «og tilbyde ham sin tjeneste. Han havde forladt sin ven canadieren sovende, som om han ikke havde bestilt andet hele sit liv.

Jeg lod den flinke fyr sludre los, som han havde lyst til, uden at svare ham alt for meget. Jeg spekulerede over kaptajn Nemos frav?r den foregaende dag, mens vi andre var sammen, og jeg habede at se ham i lobet af dagen.

Jeg havde snart igen ifort mig mit byssustoj. Dets natur fremkaldte mere end en gang bem?rkninger fra Conseil. Jeg bel?rte ham om, at det var fremstillet af de blanke og silkeagtige fibre, som binder skinkemuslingerne, en slags konkylier, der findes i overflod ved Middelhavets kyster, til klipperne. Tidligere lavede man smukke stoffer af dem, stromper, handsker; thi de var pa en gang meget blode og meget varme. Nautilus’ mandskab kunne altsa kl?de sig billigt uden at forlange noget af landjordens bomuldsplanter eller far eller silkeorme.

Da jeg var kl?dt pa, begav jeg mig til den store salon. Den var tom. Jeg fordybede mig i studiet af de konkyliologiske skatte, der var ophobet i vitrinerne. Jeg undersogte ogsa de store herbarier, der var fyldt med de sj?ldneste havplanter, som skont torrede bevarede deres forunderlige farver. Blandt disse kostbare hydrofyter bem?rkede jeg kransstillede cladostepher, pafugle-padiner, caulerper med vindrueblade, frob?rende callithamnier, sarte ceramier med sk?r af skarlagenrodt, agar, der var groet i vifteform, acetabularier, der lignede nedtrykte champignonhoveder og som l?nge blev regnet til zoofyterne, og endelig en hel r?kke tangarter.

Hele dagen gik hen, uden at jeg blev be?ret med kaptajn Nemos besog. Lugerne i salonen blev ikke abnet. Maske ville han ikke have at vi skulle blive blaserede overfor disse smukke ting.

Nautilus holdt stadig kursen mod ost-nordost med en hastighed pa tolv mil og i en dybde mellem halvtreds og tres meter.

Den n?ste dag, den 10. november, — samme forladthed, samme ensomhed. Jeg sa ikke nogen af mandskabet. Ned og Conseil tilbragte storstedelen af dagen sammen med mig. De var forbavsede over kaptajnens uforklarlige frav?r. Var denne ejendommelige mand syg? Ville han ?ndre sine planer med hensyn til os?

Nar alt kom til alt var vi, som Conseil sagde, fuldst?ndig frit stillede; vi fik l?kker og rigelig mad. Vor v?rt holdt sig inden for sin kontrakts regler. Vi kunne ikke beklage os, og for ovrigt bod selve ejendommeligheden i vor situation os sa smukke kompensationer, at vi endnu ikke havde ret til at anklage ham.

Den dag begyndte jeg den dagbog over disse eventyr, der har tilladt mig at genfort?lle dem med den mest samvittighedsfulde nojagtighed, og — en snurrig detalje — jeg skrev pa en slags papir, der var fremstillet af havets b?ndeltang.

Tidligt om morgenen den 11. november underrettede den friske luft, der bredte sig i Nautilus’ indre, mig om, at vi igen var kommet op til havoverfladen for at forny iltbeholdningen. Jeg gik til trappen i midten, og jeg steg op pa platformen.

Klokken var seks. Vejret var overskyet, havet grat, men roligt. Der var n?ppe nok en donning. Mon kaptajn Nemo, som jeg habede at tr?ffe deroppe, ville komme? Jeg sa kun rorg?ngeren, indelukket i sit glasbur. Siddende pa fremspringet af badens skrog indandede jeg med behag den saltm?ttede luft.

Lidt efter lidt spredtes tagen under pavirkning af solstralerne. Det stralende himmellegeme steg op over den ostlige horisont. Havet opflammedes af dets tilsynekomst som ved en lobeild. Skyerne spredtes i hojderne og antog heftige, vidunderligt nuancerede farvetoner, og talrige» kattetunger«*) varslede bl?st hele dagen.

Men hvad betod bl?st for denne Nautilus, som uvejr ikke kunne skr?mme!

Jeg stod og beundrede denne skonne solopgang, sa munter, sa oplivende, da jeg horte nogen komme op pa platformen.

Jeg forberedte mig pa at hilse pa kaptajn Nemo, men det var hans n?stkommanderende, — som jeg allerede havde set under kaptajnens forste besog — der kom til syne. Han gik frem pa platformen og syntes ikke at bem?rke min tilstedev?relse. Med sin kraftige kikkert for ojnene undersogte han alle punkter i horisonten med den yderste opm?rksomhed. Efter at denne undersogelse var sket, n?rmede han sig lugen og udtalte en s?tning, der lod nojagtigt som folger. Jeg har bevaret den i hukommelsen, for hver morgen blev den gentaget under de samme omst?ndigheder. Den var saledes sammensat:

Nautron respoc lorni virch.

Hvad det betod, kunne jeg ikke sige.

Da disse ord var udtalt, gik n?stkommanderende ned igen. Jeg t?nkte mig, at Nautilus ville genoptage sin undervandssejlads. Jeg gik igen hen til lugen, og ad gangene kom jeg tilbage til mit kammer. Saledes forlob fem dage, uden at situationen ?ndredes. Hver morgen steg jeg op pa platformen. Den samme s?tning blev udtalt af det samme individ. Kaptajn Nemo viste sig ikke.

Jeg havde slaet mig til ro med, at jeg ikke skulle se ham mere, da jeg den 16. november var vendt tilbage til mit kammer sammen med Ned og Conseil og pa bordet fandt en billet, adresseret til mig.

Jeg abnede den med utalmodig hand. Den var skrevet med en fri og tydelig handskrift, som dog var en smule gotisk og mindede om tyske skrifttyper.

Denne billet var affattet i disse ord:

16. november 1867.

Hr. professor Aronnax, om bord pa Nautilus.

Kaptajn Nemo indbyder hr. professor Aronnax til et jagtparti, som vil finde sted i morgen tidlig i Crespooens skove. Han haber, at intet vil forhindre professoren i at v?re til stede, og det vil v?re ham en fornojelse, om professorens ledsagere vil slutte sig til ham.

Chefen pa Nautilus,

kaptajn NEMO.

— En jagt! udbrod Ned.

— Og i Crespooens skove! tilfojede Conseil.

— Men han gar altsa i land, den original? fortsatte Ned.

— Det synes mig at fremga klart heraf, sagde jeg, idet jeg l?ste brevet igen.

— Na, det ma man tage imod, svarede canadieren. Er vi forst engang pa den faste jord, finder vi ud af at tage en beslutning. For resten ville jeg ikke v?re ked af at fa nogle bidder frisk vildt at spise.

Uden at forsoge at forene hvad der var af modsigelse mellem kaptajn Nemos tydelige r?dsel for fastlande og oer og hans invitation til at jage i en skov, nojedes jeg med at svare:

— Vi far snart at se, hvad Crespooen er for et sted.

Jeg radforte mig med verdenskortet og pa 32° 40 nordlig bredde og 167° 50 vestlig l?ngde fandt jeg en lille o, som blev undersogt i 1801 af kaptajn Crespo, og som de gamle spanske kort kaldte Rocca de la Plata, det vil sige» Solvklippen«. Vi var altsa ca. atten hundrede mil fra vort udgangspunkt, og Nautilus’ en smule ?ndrede rute forte den mod sydost.

Jeg viste mine kammerater denne lille ensomme klippe midt i det nordlige Stillehav.

— Hvis kaptajn Nemo nogensinde gar i land, sagde jeg til dem, v?lger han i alt fald absolut ode oer.

Ned Land trak pa skuldrene uden at svare, og Conseil og han forlod mig. Efter et aftensmaltid, som blev serveret mig af den stumme og uforstyrrelige steward, faldt jeg i sovn, ikke uden visse spekulationer.

Den n?ste morgen, den 17. november, m?rkede jeg ved min opvagnen, at Nautilus la fuldkommen ubev?gelig. jeg kl?dte mig hurtigt pa og jeg tradte ind i den store salon. Kaptajn Nemo var der. Han ventede mig, rejste sig, hilste og spurgte mig, om det passede mig at ledsage ham.