En verdensomsejling under havet

mellem benfisk og bruskfisk?

— Det gor jeg maske nok, Conseil.

— Og underafdelingerne i disse to store grupper?

— Det aner jeg ikke, svarede canadieren.

— Na, min ven Ned, hor efter og husk det! Benfiskene deles i seks ordener: For det forste acanthopteri, hvis overk?be er komplet, bev?gelig, og hvis g?ller har form som en kam. Denne orden omfatter femten familier, det vil sige de tre fjerdedele af de fisk, man kender. Type: den almindelige aborre.

— Ret god at spise, svarede Ned Land.

— For det andet, vedblev Conseil, abdominales, som har bugfinner f?stet under bugen og bag brystfinnerne, uden at de er f?stet til skulderbladet — en orden, som deles i fem familier, og som omfatter storstedelen af ferskvandsfiskene. Typer: karpen, gedden.

— Puh, sagde canadieren med en vis foragt. Ferskvandsfisk!

— For det tredie, sagde Conseil, subbranchii, hvis bugfinner er f?stet under brystfinnerne og umiddelbart oph?ngt pa skulderbladet. Denne orden indeholder fire familier. Typer: flyndere, isinger, pighvarrer, slethvarrer, sotunger o.s.v.

— Udm?rket, udm?rket! udbrod harpuneren, som kun ville betragte fiskene fra synspunktet spiselighed.

— For det fjerde, vedblev Conseil uden at lade sig forstyrre, apodes, med langstrakt krop, uden bugfinner, og bekl?dt med tykt, ofte kl?brigt skind — en orden, som kun indeholder en familie. Typer: alen, den elektriske al.

— Middelmadige, middelmadige, svarede Ned Land.

— For det femte, sagde Conseil, lophobranchii som har fuldst?ndige og frie overk?ber, men hvis g?ller er formet som sma buske, anbragt parvis langs g?llebuerne. Denne orden t?ller kun en familie. Typer: sohest, sodrage.

— Darlige, darlige! svarede harpuneren.

— Endelig for det sjette, sagde Conseil, plectagnathi, hvis k?beben er vokset sammen med mellemk?bebenet og danner k?ben, og hvis ganebue er forbundet med kraniet med en takket som, hvad der gor den stiv — en orden, som mangler virkelige bugfinner og som bestar af to familier. Typer: kuglefisk, manefisk.

— Gode til at skamsk?nde en fiskekedel, udbrod canadieren.

— Har De forstaet det, min ven Ned? spurgte den kyndige Conseil.

— Ikke den mindste smule, min ven Conseil, svarede harpuneren. Men ga bare videre, for De er meget interessant.

— Med hensyn til bruskfiskene, begyndte Conseil uforstyrreligt

igen, omfatter de kun tre ordener.

— Sa meget des bedre, sagde Ned.

— For det forste cyclostomi, hvis k?ber er vokset sammen til en bev?gelig ring, og hvis g?ller abner sig med talrige huller — en orden, som kun indeholder en eneste familie. Type: lampretten.

— De er pragtfulde, svarede Ned Land.

— For det andet selachii, der ligner cyclostomi pa g?llerne, men hvis underk?be er bev?gelig. Denne orden, som er den vigtigste i klassen, omfatter to familier. Typer: rokker og hajerne.

— Hvad, udbrod Ned, rokker og hajer i samme orden! Na da, Conseil, i rokkernes interesse rader jeg Dem til ikke at s?tte dem sammen i et akvarium.

— For det tredie, svarede Conseil, sturionid?, hvis g?ller er abne som s?dvanligt med en eneste spalte, forsynet med et lag — en orden som omfatter fire sl?gter. Type: stor.

— Ah, Gonseil, min ven, De har gemt det bedste til sidst — i det mindste efter min mening. Og det er det hele?

— Ja, min k?re Ned, svarede Conseil, og l?g m?rke til, at nar man ved det, ved man ikke noget endnu, for familierne er igen delt i sl?gter og undersl?gter, i arter, i varieteter…

— Javel, min ven Conseil, sagde harpuneren, idet han l?nede sig mod glaslugen. Sikke varieteter, der passerer forbi!

— Ja, sikke fisk, udbrod Conseil. Man skulle tro, man sad foran et akvarium.

— Nej, svarede jeg, for et akvarium er et bur, og de fisk der er frie som fuglen i luften.

— Na, min ven Conseil, sig dog deres navne, sig dog, hvad de hedder! sagde Ned Land.

— Nej, det er jeg ikke i stand til, svarede Conseil. Det bliver min herres sag.

Og den v?rdige unge mand, den lidenskabelige systematiker, var ikke naturhistoriker, og jeg ved ikke, om han kunne have kendt en nordsotun fra en middelhavstun. Med et ord, en mods?tning til canadieren, som ufortovet n?vnede alle disse fisk ved navn.

— En balist, havde jeg sagt.

— Og det en kinesisk balist! svarede Ned Land.

— Balisternes sl?gt, sclerodermernes familie, plectognathernes orden, mumlede Conseil.

Ned og Conseil kunne absolut tilsammen have udgjort en fremragende naturhistoriker.

Canadieren havde ikke taget fejl. En stime balister, med sammentrykt krop, med nopret hud, bev?bnet med en pig pa deres rygfinne, muntrede sig omkring Nautilus og viftede med de fire r?kker skarpe torne, der strittede pa hver side af deres hale. Intet var mere forunderligt end deres skind, der var grat pa ryggen, hvidt pa bugen, og hvis gyldne pletter glimtede i deres kolvands morke hvirvler. Mellem dem bolgede rokker som en dug, der flagrer for vinden, og blandt dem opdagede jeg til min store gl?de den kinesiske rokke, gullig pa oversiden, lyserod under bugen og bev?bnet med tre torne bag ojet; en sj?lden art og endda tvivlsom pa Lacepedes tid, da han aldrig havde set den undtagen i en samling af japanske tegninger.

I to timer var det en hel flade, der eskorterede Nautilus. Midt under deres leg, deres spring, medens de kappedes i skonhed, pragt og hastighed, skelnede jeg den gronne l?befisk, den sk?ggede mulle, kendelig pa en dobbelt sort stribe, kutlingen med rundet hale, hvid af farve og med violette pletter pa ryggen, den japanske makrel, en udm?rket makrelfisk fra disse have, med bla krop og solvglinsende hoved, stralende azurfisk, hvis navn alene overflodiggor enhver beskrivelse, stribede spaderfisk, med finner skiftende i blat og gult, andre stribede spaderfisk, forfinede af et sort band pa deres halefinne, b?lteb?rende spader, elegant korsetterede med deres seks tv?rstriber, pibefisk, virkelige flojtemunde eller havets bekkasiner, af hvilke nogle eksemplarer naede en l?ngde pa en meter, salamandre fra Japan, ogleagtige mur?ner, lange slanger pa seks fod, med sma og livlige ojne og med den brede mund strittende af t?nder, o.s.v.

Vor beundring holdt sig stadig pa hojdepunktet. Vore jubelrab holdt ikke op. Ned n?vnede fiskenes navne, Conseil klassificerede dem, jeg kom i ekstase over deres livlige bev?gelser og deres skonne former. Aldrig for var det blevet mig forundt at overraske disse dyr levende og fri i deres naturlige element.

Jeg n?vner ikke alle disse varieteter, som saledes passerede forbi vore bl?ndede ojne, hele denne samling fra Japans og Kinas have. Disse fisk strommede til, talrigere end himlens fugle, uden tvivl tiltrukket af det stralende sk?r af elektrisk lys.

Pludselig blev der lyst i salonen. Stallugerne lukkedes igen. Det fortryllende syn forsvandt… Men endnu l?nge sad jeg og dromte, lige til mit blik faldt pa de instrumenter, der var oph?ngt pa v?ggen. Kompasset viste stadig retningen nord-nordost, manometret angav et tryk pa fem atmosf?rer svarende til en dybde pa halvtreds meter, og den elektriske log viste en fart pa femten mil i timen.

Jeg ventede kaptajn Nemo. Men han kom ikke. Uret viste fem. Ned Land og Conseil vendte tilbage til deres kahyt. Jeg gik igen til mit kammer. Der var mit middagsmaltid parat. Det bestod af skildpaddesuppe kogt pa de mest delikate karetteskildpadder, af en gulstribet mulle med hvidt kod, lidt bladet, og hvis lever tilberedt for sig var en herlig spise, og fileterne af dette kod af kejserengelfisk, hvis smag forekom mig at overga laksens.

Jeg tilbragte aftenen med at l?se, at skrive, at t?nke. Sa overv?ldede sovnen mig, jeg strakte mig pa mit leje af b?ndeltang, og jeg faldt i en dyb sovn, mens Nautilus gled tv?rs igennem den Sorte Flods hurtige strom.