En verdensomsejling under havet

i millionvis i en lille drabe, og hvoraf der skal otte hundrede tusind til for at veje et milligram, sa er deres rolle ikke mindre vigtig. De absorberer havsaltene, de assimilerer de faste bestanddele i vandet, og som det virkelige ophav til fastlande af kalksten fremstiller de koraller og stjernekoraller! Og derved bliver vanddraben berovet sit mineralske indhold, bliver lettere, stiger igen op til overfladen, absorberer de salte, der er blevet ladt tilbage ved fordampningen, bliver tungere, synker ned igen og medbringer nye elementer for smadyrene at obsorbere. Derfor er der en dobbelt strom, opadgaende og nedadgaende, og altid i bev?gelse, altid liv! Liv, intensere end pa kontinenterne, mere overdadigt, mere mangfoldigt, udbreder sig i alle dele af dette ocean, dodens element for mennesket, har man sagt, livets element for myriader af dyr — og for mig!

Nar kaptajn Nemo talte sadan, forklaredes hans ansigt og vakte en us?dvanlig bev?gelse i mig.

— Derfor er den sande eksistens ogsa her! tilfojede han. Og jeg kunne t?nke mig grundl?ggelse af havbyer, bebyggelser af undervandshuse, der ligesom Nautilus kom op hver morgen for at tr?kke vejret ved havets overflade, frie byer, om sadant nogensinde har v?ret til uafh?ngige st?der! Og dog, hvem ved, om en eller anden despot…

Kaptajn Nemo afsluttede denne s?tning med en voldsom handbev?gelse. Som for at bortjage en trist tanke henvendte han sig sa direkte til mig og spurgte:

— Hr. Aronnax, ved De, hvor dybt oceanet er?

— Jeg ved i det mindste, hr. kaptajn, hvad vi har faet at vide af de vigtigste malinger.

— Kunne De n?vne dem for mig, for at jeg om fornodent kan kontrollere dem?

— Nogle kan jeg da huske, svarede jeg. Hvis jeg ikke tager fejl, har man fundet en gennemsnitsdybde pa otte tusind, to hundrede meter i det nordlige Atlanterhav, og pa to tusind, fem hundrede meter i Middelhavet. De mest betydningsfulde malinger har man foretaget i det sydlige Atlanterhav n?r ved den femogtredivte grad, og de har givet tolv tusind meter, fjorten tusind, enoghalvfems meter, og femten tusind, et hundrede og niogfyrre meter. Alt i alt regner man med, at hvis havbunden blev nivelleret, ville dens middeldybde v?re ca. syv kilometer.

— Vel, hr. professor, svarede kaptajn Nemo, jeg haber, vi skal vise Dem noget bedre end det. Med hensyn til gennemsnitsdybden af denne del af Stillehavet kan jeg fort?lle Dem, at den blot er fire tusind meter.

Da kaptajn Nemo havde sagt dette, bev?gede han sig hen mod lugen og forsvandt ned ad stigen. Jeg fulgte ham, og jeg kom igen ned i den store salon. Skruen satte sig straks i bev?gelse, og loggen angav en hastighed pa tyve mil i timen.

I de dage, i de uger, som nu forlob, var kaptajn Nemo meget sparsom med visitter. Jeg sa ham kun med lange mellemrum. Hans n?stkommanderende gjorde regelm?ssigt bestik, og jeg fandt det nedf?ldet pa kortet, sadan at jeg nojagtigt kunne folge Nautilus’ rute. Conseil og Land tilbragte lange timer sammen med mig. Conseil havde fortalt sin ven om vor vidunderlige vandring, og canadieren fortrod, at han ikke havde v?ret med. Men jeg habede, at der igen ville tilbyde sig en lejlighed til at besoge oceanets skove.

N?sten hver dag blev lugerne i salonen abnet i nogle timer, og vore ojne blev aldrig tr?tte af at gennemtr?nge den undersoiske verdens mysterier.

Som hovedregel var Nautilus’ rute mod sydost, og den holdt sig pa mellem hundrede og halvandet hundrede meters dybde. Men en dag, jeg ved ikke efter hvilket lune, blev den trukket diagonalt ned ved hj?lp af sine skratstillede planer og naede til vandlag, der var to tusind meter nede. Termometret angav en temperatur pa 4,25° celsius, en temperatur, som i denne dybde synes at v?re f?lles for alle breddegrader.

Den 26. november krydsede Nautilus klokken tre om morgenen Krebsens vendekreds pa 172° l?ngde. Den 27. fik vi kending af og passerede Sandwichoerne, hvor den beromte Cook fandt doden den 14. februar 1779. Vi var da kommet fire tusind, otte hundrede og tres mil fra vort udgangspunkt. Da jeg den morgen kom op pa platformen, opdagede jeg, to mil i l?, Hawaii, den betydeligste af de syv oer, der danner denne ogruppe. Jeg skelnede tydeligt dens opdyrkede kyst, de forskellige bjergk?der, der lober parallelt med kysten, og dens vulkaner, som domineres af Mauna-Kea, der h?ver sig til fem tusind meter over havet. Mellem andre eksemplarer fra disse egne indbragte garnene pafuglefarvede viftekoraller, yndefuldt formede sammentrykte polypdyr, som er s?regne for denne del af oceanet.

Nautilus’ rute var stadig mod sydost. Den skar ?kvator den 1. december pa den 142. l?ngdegrad, og efter en hurtig sejlads uden s?rlige begivenheder gjorde vi den 4. i samme maned bekendtskab med Marquesaoernes gruppe. Jeg opdagede pa tre mils afstand pa 8° 57 sydlig bredde og 139° 32 vestlig l?ngde n?sset pa Martin de Nouka-Hiva, den vigtigste af denne gruppe, der tilhorer Frankrig. Jeg sa blot de skovkl?dte bjerge, der tegnede sig i horisonten; thi kaptajn Nemo holdt ikke af at komme n?r til land. Der indsamlede garnene smukke prover af fisk, guldmakrel, med azurbla finner og den gyldne hale, hvis kod er uden lige i verden, barryg n?sten uden sk?l, men af udsogt smag, ostorincher med benet k?be, gullige thesarder, der var lige sa gode som boniten, allesammen fisk, der var v?rdige til at blive anbragt i skibets proviantkammer.

Efter at have forladt disse charmerende oer, der var under fransk flag, sejlede Nautilus omtrent to tusind mil fra den 4. til 11. december. Denne sejlads blev pr?get af en umadelig sv?rm af tiarmede bl?ksprutter, m?rkelige bloddyr, n?re sl?gtninge af de ottearmede bl?ksprutter. Franske fiskere kalder dem encornets, og de horer til cephalopodernes klasse og til dibranchiaternes orden, der sammen med dem omfatter de ottearmede bl?ksprutter og papir-snekkerne. Disse dyr blev s?rligt studerede af antikkens naturforskere, og de forsynede talerne pa Athens torv med talrige metaforer og samtidig de rige borgeres bord med en udm?rket ret, hvis man skal tro Athenaios, en gr?sk l?ge, der levede for Galenos.

Det blev i natten mellem den 9. og 10. december, Nautilus modte denne h?r af bloddyr, som s?rlig er natdyr. De kunne t?lles i millioner. De var i f?rd med at udvandre fra de tempererede til de varmere zoner og fulgte sildenes og sardinernes vej. Vi betragtede dem gennem de tykke krystalruder, nar de svommede bagl?ns med den yderste hurtighed, idet de bev?gede sig ved hj?lp af deres tragt, forfolgende fisk og bloddyr, fort?rende de sma, fort?ret af de store, og i ubeskrivelig forvirring spr?llende med de ti arme, som naturen har indplantet pa deres hoved som en harv?kst af pneumatiske slanger. Trods sin hurtighed sejlede Nautilus i flere timer midt i denne sv?rm af dyr, og dens trawl opsamlede en utallig m?ngde af dem, hvori jeg genkendte de ni arter, som d'Orbigny har bestemt som horende til i Stillehavet.

Pa denne tur sa man ustandselig havet odsle med sine forunderligste skuespil. Det varierede dem i det uendelige. Det forandrede sine dekorationer og sin iscenes?ttelse til fryd for vore ojne, og vi fik tilskyndelser til ikke blot at betragte Skaberens v?rk midt i det flydende element, men ogsa til at gennemtr?nge oceanets frygteligste hemmeligheder.

Den 11. december sad jeg engang i dagens lob i den store salon og l?ste. Ned Land og Conseil iagttog de lysende vande gennem de abne luger. Nautilus la stille. Med sine reservoirer fyldte holdt den sig pa en dybde af tusind meter, en ret ubeboet del af oceanet, hvor de store fisk sj?ldent viste sig.

Jeg var netop ved at l?se en indtagende bog af Jean Mace,»Mavens tjenere«, og jeg nod den skarpsindige fremstilling, da Conseil afbrod min l?sning.

— Vil herren komme et ojeblik? sagde han til mig med en m?rkelig stemme.

— Hvad er der dog Conseil?

— Vil herren selv se.

Jeg rejste mig, jeg gik hen og stottede mig pa albuen foran vinduet og sa ud.

I klart elektrisk lys holdt en m?gtig, sortagtig masse sig ubev?gelig oph?ngt midt i vandene. Jeg iagttog den opm?rksomt og sogte at finde ud af denne k?mpem?ssige hvals natur. Men pludselig slog en tanke ned i mig.

— Et skib, udbrod jeg.

— Ja, svarede canadieren, et havareret fartoj, som er gaet lodret ned. Ned Land tog ikke fejl. Vi stod over for et skib, hvis overhuggede vanter endnu hang i deres blokke. Dets skrog syntes at v?re i god stand, og skibbruddet matte v?re sket for hojst nogle timer siden. Tre mastestumper, der var hugget over to fod over d?kket, viste, at dette skib matte have ofret sine master i kampen. Men liggende pa siden var det blevet fyldt med vand, og det kr?ngede stadig til bagbord. Det var et trist syn at se dette skrog fortabt i bolgerne, men endnu mere trist var synet af d?kket, hvor der endnu la nogle lig fastsurrede med reb. Jeg talte der fire — fire m?nd, af hvem en holdt sig oprejst ved roret — dern?st en kvinde, som var pa vej ud af» hyttens «tremmedor og holdt et barn i sine arme. Det var en ung kvinde. Jeg kunne betragte hendes tr?k, der var klart belyst af sk?ret fra Nautilus, og som vandet endnu ikke havde oplost. Med en sidste anstrengelse havde hun loftet sit barn op over sit hoved, et stakkels lille v?sen, der med sine arme omslyngede moderens hals! De fire