En verdensomsejling under havet

eneste spise, der aldrig giver fordojelsesbesv?r. I virkeligheden behoves der ikke mindre end seksten dusin af disse acefale bloddyr for at fremskaffe de tre hundrede og femten gram kv?lstof, der er nodvendigt til et enkelt menneskes daglige ern?ring.

Den 25. december sejlede Nautilus midt i Ny-Hebridernes ohav, som Quiros opdagede i 1606, som Bougainville udforskede i 1768, og som Cook gav dets nuv?rende navn i 1773. Denne gruppe bestar hovedsagelig af ni store oer og danner et band pa hundrede og tyve mil fra nord-nordvest til syd- sydost mellem 15° og 2° sydlig bredde og mellem 164° og 168° l?ngde. Vi passerede ret n?r forbi oen Aurou, som i det ojeblik, da middagsobservationerne blev foretaget, for mig sa ud som en masse af gronne skove, domineret af en meget hoj tinde.

Det var juledag, og det syntes mig, at Ned Land i hoj grad savnede den hojtideligholdelse af» Christmas«, den sande famliefest, som protestanterne er fanatiske med.

Jeg havde ikke set kaptajn Nemo i en otte dages tid, da han den 27. om morgenen tradte ind i den store salon, som s?dvanlig med en mine som om han havde forladt os fem minutter for. Jeg var optaget af at finde Nautilus’ rute pa verdenskortet. Kaptajnen n?rmede sig, satte en finger pa et punkt pa kortet og udtalte dette ene ord:

Vanikoro.

Det var et magisk ord. Det var navnet pa de holme, hvor La Perouses skibe gik tabt. Jeg rejste mig straks op.

— Kommer vi til Vanikoro med Nautilus? spurgte jeg.

— Ja, hr. professor, svarede kaptajnen.

— Og jeg kan besoge disse beromte oer, hvor Boussole og Astrolabe knustes?

— Hvis De har lyst, hr. professor.

— Hvornar er vi ved Vanikoro?

— Vi er der, hr. professor.

Fulgt af kaptajn Nemo steg jeg op pa platformen, og derfra gik mine ojne beg?rligt horisonten rundt.

I nordvest dukkede to vulkanoer af forskellig storrelse op, omgivet af et koralrev, der malte fyrre mil i omkreds. Vi var n?r ved selve den o Vanikoro, som Dumont d'Urville gav navnet Eftersogningens o, og netop foran den lille havn Vanu, der ligger pa 15° 4 sydlig bredde og 164° 32 ostlig l?ngde. Jorden sa ud til at v?re d?kket af gronsv?r fra stranden til tinderne i det indre, som domineredes af bjerget Kapogo med en hojde af fire hundrede seksoghalvfjerds favne.

Efter at Nautilus var kommet gennem det ydre klippeb?lte ad en sn?ver passage, befandt den sig inden for blinde sk?r, hvor havet var tredive til fyrre favne dybt. I mangrovetr?ernes gronlige skygge opdagede jeg nogle indfodte, som viste umadelig overraskelse ved vort komme. Mon de ikke i dette lange sortladne legeme, der kom frem i havets overflade, sa en frygtelig hval, som de matte vogte sig for?

I dette ojeblik spurgte kaptajn Nemo mig, hvad jeg vidste om La Perouses forlis.

— Det som alverden ved, hr. kaptajn, svarede jeg.

— Og kunne De fort?lle mig det, som alverden ved derom? spurgte han i en lidt ironisk tone.

— Meget let.

Jeg fortalte ham sa, hvad Dumont d’Urvilles sidste arbejder havde offentliggjort, arbejder, hvoraf her folger et meget sammentr?ngt resume:

La Perouse og hans n?stkammanderende, kaptajn de Langle, blev i 1785 af Ludvig XVI sendt ud for at foretage en jordomsejling. De gik om bord pa korvetterne Boussole og Astrolabe, som aldrig mere viste sig igen.

I 1791 udrustede den franske regering, der med rette var urolig for de to korvetters sk?bne, to store krigsskibe, Recherche ag Esperance, som forlod Brest den 28. september under ledelse af Bruni d’Entrecasteaux. To maneder efter erfarede man ved en beretning fra en vis Bowen, chef pa Albemarle, at vraggods fra forliste skibe var fundet pa Ny Georgias kyster. Men d’Entrecasteaux, der var uvidende om denne efterretning, — som for ovrigt var meget usikker — begav sig imod Admiralitetsoerne, der i en rapport fra kaptajn Hunter var udpeget som det sted, hvor La Perouses forlis var sket.

Hans eftersogning var forg?ves. Esperance og Recherche passerede endog forbi Vanikoro uden at standse der, og i det hele taget var det en meget ulykkelig rejse, for den kostede livet for d’Entrecasteaux, to af hans officerer og flere m?nd af bes?tningen.

Det blev en gammel stillehavsfarer, kaptajn Dillon, der forst fandt ubestridelige spor af de skibbrudne. Den 15. maj 1824 passerede hans skib, Sankt Patrick, t?t forbi oen Tikopia, en af Ny Hebriderne. En fyr, der kom sejlende til ham i en pirog, solgte ham et kardef?ste af solv med spor af indgraverede bogstaver. Denne person foregav i ovrigt, at han under et ophold pa Vanikoro seks ar tidligere havde set to europ?ere fra skibe, der mange ar for var strandet pa oens rev.

Dillon g?ttede pa, at det drejede sig om La Perouses skibe, hvis forsvinden havde gjort indtryk i hele verden. Han ville til Vanikoro, hvor der efter denne mands udsagn fandtes talrige vragrester fra forliset; men vind og strom hindrede ham deri.

Dillon kom tilbage til Calcutta. Der forstod han at interessere Det asiatiske Selskab og Det indiske Kompagni for sin opdagelse. Et skib som man gav navnet Recherche, blev stillet til hans disposition, og den 23. januar 1827 tog han af sted, ledsaget af en repr?sentant for Frankrig.

Efter at Recherche havde lagt til flere steder i Stillehavet, kastede han anker ud for Vanikoro den 7. juli 1827, i den samme havn, Vanu, som Nautilus i dette ojeblik flod i.

Der indsamlede han talrige rester fra forliset, redskaber af jern, ankre, stropper til taljeblokke, svingbasser, en kanonkugle pa atten pund, stumper af astronomiske instrumenter, et stykke af en lonning, samt en bronzeklokke, der bar folgende inskription: «Bazin gjorde mig«, et m?rke fra stoberiet i Brests arsenal henimod 1785. Ingen tvivl var altsa l?ngere mulig.

Da Dillon havde indhentet disse oplysninger, blev han pa ulykkesstedet lige til oktober. Sa forlod han Vanikoro, gav sig pa vej imod New Zealand, kastede anker i Calcutta den 7. april 1828 og vendte tilbage til Frankrig, hvor han blev meget velvilligt modtaget af Karl X.

Men uden at have faet kendskab til Dillons arbejde var Dumont d’Urville pa dette tidspunkt allerede taget af sted for andetsteds at soge efter skuepladsen for forliset. Og man havde da ogsa gennem rapporter fra en hvalfanger faet at vide, at nogle medaljer og et Ludvig den Helliges-kors var i h?nderne pa nogle af de indfodte pa Louisiaderne og Ny Caledonien.

Dumont d’Urville, Astrolabes chef, var altsa stukket til sos, og to maneder efter at Dillon havde forladt Vanikoro, kastede han anker ud for Hobart Town. Der gjorde han bekendtskab med de resultater Dillon havde opnaet, og desuden erfarede han, at en vis James Hobbs, n?stkommanderende pa Union af Calcutta, var gaet i land pa en o beliggende pa 8° 18 sydlig bredde og 156° 30 ostlig l?ngde og havde lagt m?rke til nogle jernst?nger og rode stoffer, som de indfodte brugte i disse egne.

Dumont d’Urville var nu ret radvild, og da han ikke vidste, om han burde f?ste lid til disse beretninger, der blev rapporteret af aviser, der kun var lidt trov?rdige, besluttede han sig imidlertid til at folge i Dillons spor.

Den 10. februar 1828 indfandt Astrolabe sig ved Tikopia, tog til forer og tolk en desertor, der havde slaet sig ned pa denne o, satte kursen mod Vanikoro, fik den i sigte den 12. februar, sejlede langs dens rev lige til den 14. og kastede forst den 20. anker inden for barrieren, i Vanikoros havn.

Den 23. gik flere af officererne oen rundt og afgav sa melding om nogle ubetydelige efterladenskaber. De indfodte var blevet systematiske i deres ben?gtelser og udflugter og afslog at fore dem til ulykkesstedet. Denne meget mist?nkelige optr?den lod ane, at de havde mishandlet de skibbrudne, og det lod virkelig til, at de frygtede at Dumont d’Urville var kommet for at h?vne La Perouse og hans ulykkelige ledsagere.

Men overtalt af gaver, og da de forstod, at de ikke behovede at frygte represalier, forte de den n?stkommanderende, Jacquinot, til skuepladsen for forliset.

Der la pa tre eller fire favne vand mellem revene Pacu og Vanu ankre, kanoner, ballastst?nger af jern og bly belagt med kalkdannelser. Astrolabes chalup og hvalfangerbad blev dirigeret til dette sted, og ikke uden langvarige anstrengelser lykkedes det deres mandskaber at fa fat pa et anker, der vejede atten