En verdensomsejling under havet

som?nds stilling syntes mig frygtelig, forvredne som om de var i krampagtige bev?gelser og i f?rd med en sidste anstrengelse for at losrive sig fra de reb, der bandt dem til skibet. Alene, roligere, med et abent og alvorligt ansigt, med det granende har klistret til panden, med handen knuget om rattet sa rorg?ngeren endnu ud til at fore sin havarerede tremaster tv?rs igennem oceanets dybder!

Hvilket syn! Vi var stumme med b?vende hjerte, foran dette forlis, der var taget pa fersk gerning og sa at sige fotograferet i sit sidste minut! Og jeg sa allerede enorme hajer n?rme sig med glodende ojne, tiltrukket af denne mading af menneskekod!

Imidlertid manovrerede Nautilus og drejede uden om det sunkne skib, og et ojeblik kunne jeg pa dets agterspejl l?se:

FLORIDA, SUNDERLAND.

Kapitel 19

Vanikoro

Dette frygtelige syn var begyndelsen til den r?kke skibskatastrofer, som Nautilus skulle mode pa sin vej. Efter at den var kommet ind i mere bef?rdede have, opdagede vi ofte forliste skibsskrog, som omtrent var radnede op midt i vandet, og dybere nede kanoner, kugler, ankre, k?der og tusind andre jerngenstande, som fort?redes af rust.

Stadig sl?bt af sted af denne Nautilus, hvori vi levede som isolerede, fik vi imidlertid den 11. december kending af Pomotu-ohavet, Bougainvilles gamle» farlige ogruppe«, som str?kker sig over et omrade pa fem hundrede mil fra ost-sydost til vest-nordvest, mellem 13° 30 og 23° 50 sydlig bredde, 125° 30 og 151° 30 vestlig l?ngde, fra oen Ducie til oen Lazareff. Dette ohav d?kker en overflade pa tre hundrede og halvfjerds kvadratmil, og det bestar af ca. tres ogrupper, blandt hvilke man bem?rker Gambieroerne, som Frankrig har gjort til sit protektorat. Disse oer er bygget af koraller. En langsom, men bestandig h?vning, forarsaget af polyppernes arbejde, vil engang forene dem indbyrdes. Sa vil denne nye o senere vokse sammen med n?rliggende ogrupper, og et femte kontinent vil str?kke sig fra New Zealand og Ny Caledonien til Marquesaoerne.

Den dag, da jeg udviklede denne teori for kaptajn Nemo, svarede han mig koldt:

— Det er ikke nye kontinenter, der er pakr?vede pa jorden, men nye mennesker!

Tilf?ldighederne i hans navigeren havde netop fort Nautilus hen imod oen Clermont-Tonnerre, en af de m?rkeligste i denne oruppe, som blev opdaget i 1822 af kaptajn Bell, af Minerva. Jeg kunne nu studere det madreporiske system, som oerne i dette ocean skylder deres oprindelse.

Madreporerne, som man ma vogte sig for at forveksle med koraller, har et v?v, der er omgivet af en kalkskorpe, og ?ndringerne i dennes struktur har faet Milne Edwards, min beromte l?rer, til at inddele dem i fem afdelinger. De mikroskopiske dyr, som udvikler en sadan polypkoloni, lever i milliardvis i deres celler. Det er deres kalkaflejringer, der bliver til klipper, rev, holme, oer. Her danner de en cirkul?r ring, der omgiver en lagune eller lille indre so, som nogle abninger s?tter i forbindelse med havet. Der danner de barrierer af rev, der ligner dem, som findes pa Ny Caledoniens og forskellige af Pomotuoernes kyster. Andre steder, som pa Reunion og Mauritius, bygger de takkede rev og hoje stejle mure i n?rheden af betydelige dybder i oceanet.

Mens vi i blot nogle kabell?ngders afstand sejlede langs oen

Clermont-Tonnerres stejle kyst, beundrede jeg det gigantiske v?rk, der var udfort af disse mikroskopiske arbejdere. Disse mure var is?r bygget af sma gopler, der betegnes med navnet milleporer, af kalksvampe, sostjerner og labyrintkoraller. Disse polypper udvikler sig navnlig i havoverfladens urolige lag, og folgelig begynder de revets bygning med deres overste del, som lidt efter lidt gar til bunds sammen med resterne af de sekretioner, der understotter dem. Sadan er i det mindste Charles Darwins teori om dannelsen af atollerne — efter min mening en teori, der er overlegen den, som antager tinder af klipper eller vulkaner, neddukket nogle fod under havoverfladen, som baser for madreporernes arbejde.

Jeg kunne iagttage disse m?rkelige mure pa meget n?rt hold; thi lige ved deres lodrette linie viste lodsnoren mere end tre hundrede meters dybde, og vort elektriske lysv?ld fik denne stralende kalksten til at funkle.

Da Conseil spurgte mig, hvor l?nge disse kolossale barrierer var om at vokse, forbavsede jeg ham meget ved at sige, at de kyndige anslog deres v?kst til en ottendedel tomme pr. arhundrede.

— Til at rejse disse mure, sagde han, har det altsa v?ret nodvendigt i…

— Et hundrede og tooghalvfems tusind ar, min gode Conseil, hvad der pa ejendommelig made forl?nger de bibelske dage. For ovrigt har dannelsen af olie, det vil sige mineralisationen af de skove, som syndfloden gjorde til sumpe, kr?vet betydelig l?ngere tid. Men jeg ma tilfoje, at bibelens dage er epoker, og ikke kun de mellemrum der forlober mellem to solopgange, for ifolge Bibelen selv stammer solen ikke fra skabelsens forste dag.

Da Nautilus igen kom op til oceanets overflade, kunne jeg overskue denne lave skovkl?dte o, Clermont-Tonnerre, i hele dens udvikling. Dens madreporiske klipper var abenbart blevet frugtbargjort af skypumper og uvejr. En dag faldt et korn, som en orkan havde revet med fra land i n?rheden, pa de kalklag, der blandet med nedbrydningsprodukter af fisk og havplanter udgjorde plantemuld. En kokosnod ankom, baret af bolgerne, til denne nye kyst. Kimen slog rod. Det voksende tr? h?mmede vandfordampningen. Der opstod en b?k. Lidt efter lidt vandt plantev?ksten frem. Nogle smadyr, orme, insekter kom sejlende pa tr?stammer, der var losrevet fra oer pa vindsiden. Skildpadderne kom for at l?gge ?g. Fuglene byggede rede i de unge tr?er. Pa denne made udviklede dyrelivet sig, og tiltrukket af det gronne og frugtbarheden kom mennesket til. Saledes opstod disse oer, umadelige v?rker af mikroskopiske dyr.

Hen imod aften fortonede Clermont-Ferrand sig i det fjerne, og Nautilus’ rute ?ndredes m?rkbart. Efter at have strejfet Stenbukkens Vendekreds pa den et hundrede og femogtredivte l?ngdegrad begav den sig mod vest-nordvest, og sejlede igen gennem den tropiske zone. Skont sommersolen odslede med sine straler, led vi ikke under varmen, for tredive eller fyrre meter under havet stiger temperaturen ikke over ti a tolv grader.

Den 15. december lagde vi de fortryllende Selskabsoer og den yndige Tahiti, Stillehavets dronning, bag os mod ost. Jeg opdagede om morgenen denne o’s hoje toppe nogle mil i l?. Dens vande forsynede skibets bord med fortr?ffelige fisk, makrel, tunfisk, gulfinnet tunfisk, samt varieteter af en havslange ved navn munerophis.

Nautilus havde tilbagelagt otte tusind og et hundrede mil. Ni tusind, syv hundrede og tyve mil var registreret af loggen, da den passerede mellem ogruppen Tonga-Tabu, hvor mandskaberne fra Argo, fra Port-au-Prince, fra Duke of Portland omkom, og Samoaoerne, hvor La Perouses ven, kaptajn de Langle, blev dr?bt. Sa fik man Fiji-oerne i sigte, hvor de indfodte massakrerede matroserne fra Union og kaptajn Bureau fra Nantes, chef for Aimable Josephine.

Dette ohav, der str?kker sig over et areal pa hundrede mil fra nord til syd og halvfems mil fra ost til vest, ligger mellem 6° og 2° sydlig bredde og 174° og 179° vestlig l?ngde. Det bestar af et antal oer, holme og sk?r, blandt hvilke man bem?rker oerne Viti-Levu, Vanua-Levu og Kandubon.

Det var Tasman, der opdagede denne gruppe i 1643, i samme ar som Torricelli opfandt barometret og Ludvig XlV kom pa tronen. Jeg overlader til enhver at t?nke sig, hvilken af disse bedrifter der blev den nyttigste for menneskeheden. Derefter kom Cook i 1714, d'Entrecasteaux i 1793 og endelig klarlagde Dumont d’Urville i 1827 hele dette ohavs geografiske kaos. Nautilus n?rmede sig Wailea-bugten, skuepladsen for frygtelige eventyr for kaptajn Dillon, den forste, der opklarede mysteriet om La Perouses skibbrud.

Denne bugt blev skrabet gentagne gange og skaffede os rigeligt af udm?rkede osters. Vi spiste umadeholdent af dem, efter selv at have abnet dem ved bordet, efter Senecas forskrift. De bloddyr horte til den art, der kendes under navnet ostrea lamellosa, og som er meget almindelig ved Corsica. Denne Wailea-banke matte v?re betydelig, og hvis der ikke af forskellige arsager skete odel?ggelser, ville deres sammenhobninger afgjort ende med at opfylde bugterne, da man regner med indtil to millioner ?g fra et enkelt individ.

Og hvis Ned Land ikke behovede at fortryde sit fradseri ved denne lejlighed, er det fordi osters er den