En verdensomsejling under havet

smagte som guldfisk, og flyvende pyrapeder, veritable undersoiske svaler, der i morke n?tter afstribede skiftevis luften og vandet med deres fosforescerende lys. Af bloddyr og zoofyter fandt jeg i trawlets masker forskellige arter af ottearmede koraldyr, sopindsvin, hammermuslinger, sporesnegle, perspektivsnegle, nogle forg?llesnegle og glassvampe. Floraen var repr?senteret af smukke flydende alger, bandalger, bladtang, stor bl?retang, gennemtr?ngt af planteslim, som udsvedtes gennem dens porer, og blandt dem opsamlede jeg en vidunderlig nemastoma geliniaroide, der blev anbragt mellem museets naturhistoriske kuriositeter.

To dage efter at vi var kommet igennem Koralhavet, den 4. januar, fik vi Papuasiens kyster i sigte. Ved denne lejlighed underrettede kaptajn Nemo mig om, at det var hans hensigt at na det Indiske Ocean gennem Torresstr?det. Hans meddelelse indskr?nkede sig dertil. Ned sa med fornojelse, at denne rute bragte ham n?rmere til de europ?iske have.

Torresstr?det betragtes som farligt, ikke mindre pa grund af de mange rev, det er sp?kket med, end pa grund af de uciviliserede indbyggere, der f?rdes pa dets kyster. Det adskiller den store o Papuasien, der ogsa kaldes Ny Guinea, fra Ny Holland.

Papuasien er fire hundrede mil lang og et hundrede og tredive mil bred og har en overflade pa fyrretyve tusind kvadratmil. Den ligger pa bredden mellem 0° 19 og 10° 2 syd og imellem 128° 23 og 146° 15 l?ngde. Mens n?stkommanderende om middagen tog sol-hojden, fik jeg oje pa tinderne af Arfakbjergene, der h?ver sig terrasseformet og ender i spidse toppe.

Dette land, der blev opdaget i 1511 af portugiseren Francisco Serrano, blev efterhanden besogt af don Jose de Meneses i 1526, af Grijalva i 1527, af den spanske general Alvar de Saavedra i 1528, af Juigo Ortez i 1545, af holl?nderen Shouten i 1616, af Nicolas Sruick i 1753, af Tasman, Dampier, Fumel, Carteret, Edwards, Bougainville, Cook, Forrest, Mac Cluer, af d’Entrecasteaux i 1792, af Duperrey i 1823 og af Dumont d’Urville i 1827.»Det er hjemstedet for de sorte folk, der har besat hele Malaisia, «har de Rienzi sagt, og jeg var n?sten vis pa, at tilf?ldighederne i denne sejlads ville bringe mig i n?rheden af de frygtelige Andamaner.

Nautilus kom altsa til indsejlingen til klodens farligste str?de, det som de dristigste sofarere n?ppe vovede at gennemsejle, det str?de, som Louis Paz de Torres trodsede, da han kom tilbage til Melanesien fra Sydhavet, og hvor i 1840 Dumont d’Urvilles strandede korvetter var pa nippet til at ga fortabt med mand og mus. Selv Nautilus, der var alle havets farer overlegen, skulle imidlertid gore bekendtskab med koralrevene.

Torrestr?det er omtrent fireogtredive mil bredt, men det er sp?rret af en utallig m?ngde af oer, holme, sk?r, klipper, som n?sten umuliggor besejling. Folgelig tog kaptajn Nemo alle de forsigtighedsregler, der er onskelige, for at komme igennem det. Flydende pa havoverfladen sejlede Nautilus frem med j?vn fart. Som halen af en hval piskede dens skrue langsomt i bolgerne.

Mine to kammerater og jeg drog fordel af denne situation og havde taget plads pa den altid tomme platform. Foran os h?vede rorg?ngerens bur sig, og jeg skulle tage meget fejl, om ikke kaptajn Nemo var der og selv styrede sin Nautilus.

Foran mig havde jeg de udm?rkede kort over Torrestr?det, som er opmalt og tegnet af hydrograf- ingenioren Vincendon Dumoulin og solojtnant — nu admiral — Coupvent-Desbois, der var med Dumont d’Urvilles stab pa hans sidste jordomsejling. Det var, sammen med kaptajn Kings, de bedste af de kort, som klargjorde forvirringen i denne sn?vre passage, og jeg radforte mig med dem med samvittighedsfuld opm?rksomhed.

Havet bolgede v?ldigt omkring Nautilus. Strommen, som forte fra sydost mod nordvest med en hastighed pa halvtredie mil, brodes mod de koraller, hvis spidser ragede op hist og her.

— Det er et grimt hav! sagde Ned Land til mig.

— Virkelig afskyeligt, svarede jeg, og det passer ikke godt til et fartoj som Nautilus.

— Denne fordomte kaptajn, vedblev canadieren, ma nodvendigvis v?re meget sikker pa sin rute, for jeg kan se nogle koralrev, der kunne rive hans skibsskrog i tusind stykker, hvis det blot strejfede dem!

Situationen var virkelig farlig, men Nautilus sa ud til som ved trolddom at glide ind mellem de frygtelige sk?r. Den fulgte ikke nojagtigt Astrolabes og Zelees rute, som blev sk?bnesvanger for Dumont d’Urville. Den gik mere mod nord, sejlede langs Murrayoen, kom igen mod sydvest, henimod Cumberlands-passagen. Jeg troede ligefrem, at den var ved at stode pa der, da den igen bojede af mod nordvest og fortes midt ind mellem et stort antal kun lidt kendte oer og holme, hen imod oen Tound og Mauvaiskanalen.

Jeg spurgte allerede mig selv, om kaptajn Nemo, uforsigtig indtil vanvid, ville risikere sit skib ind i denne sn?vring, hvor Dumont d’Urvilles korvetter grundstodte, da han endnu engang ?ndrede retning, idet han brat drejede mod vest og styrede mod oen Gueboroar.

Klokken var nu tre om eftermiddagen. Flodbolgen brodes om os, tidevandet var n?ten pa sit hojeste. Nautilus n?rmede sig den o, som jeg endnu kan se for mig med den m?rkv?rdige randbevoksning af skruepalmer. Vi passerede den i mindre end to mils afstand.

Pludselig v?ltede et stod mig omkuld. Nautilus var lobet mod et sk?r, og den blev liggende ubev?gelig med en let kr?ngning mod bagbord.

Da jeg rejste mig op, opdagede jeg kaptajn Nemo og hans n?stkommanderende pa platformen. De undersogte skibets situation og udvekslede nogle ord i deres uforstaelige sprog.

Situationen var som folger. To mil borte om styrbord sas oen

Gueboroar, hvis kyst rundede sig fra nord til vest som en umadelig arm. Mod syd viste der sig allerede nogle koralspidser, som det faldende tidevand afd?kkede. Vi var strandet ved hojvande og i et af disse have, hvor der ikke er stor forskel pa ebbe og flod, en kedelig omst?ndighed, nar det gjaldt om at bringe Nautilus flot igen. Imidlertid havde skibet ikke taget skade, hvor fast dets skrog end havde sat sig. Men hvis det hverken kunne glide eller komme flot, risikerede det i hoj grad at v?re fastholdt af disse sk?r for bestandig, og sa var det forbi med kaptajn Nemos undervandsapparat.

Sadan t?nkte jeg, mens kaptajnen kold og rolig kom n?rmere, stadig herre over sig selv og tilsyneladende hverken foruroliget eller ?rgerlig.

— En ulykke? sagde jeg.

— Nej, men hvad der kan ske, svarede han.

— Men en h?ndelse, svarede jeg, som maske vil tvinge Dem til igen at bebo den jord, som De flygter fra!

Kaptajn Nemo betragtede mig med en ejendommelig mine og en afvisende bev?gelse. Det var nok til at sige mig ret tydeligt, at ingenting nogensinde skulle tvinge ham til igen at s?tte foden pa et fastland. Sa sagde han:

— Nautilus er for ovrigt ikke i havsnod, hr. Aronnax. Den skal igen b?re Dem midt ud mellem oceanets vidundere. Vor rejse er lige begyndt, og jeg onsker ikke sa hurtigt at berove mig ?ren af Deres selskab.

— Men, kaptajn Nemo, fortsatte jeg uden at lade mig pavirke af ironien i denne s?tning, Nautilus er strandet, netop da vandet stod hojest. Nu er tidevandet ikke meget kraftigt i Stillehavet, og hvis De ikke kan losse Nautilus for ballast, — hvad der forekommer mig umuligt — kan jeg ikke se, hvordan den kan bringes flot igen.

— Tidevandet er ikke meget kraftigt i Stillehavet, De har ret, hr. professor, svarede kaptajn Nemo, men i Torresstr?det finder man dog en forskel i niveau pa halvanden meter mellem hojvande og lavvande. I dag er det den 4. januar, og om fem dage er det fuldmane. Nu skulle det forbavse mig meget, om ikke denne elskv?rdige drabant h?ver disse vandmasser tilstr?kkeligt og gor mig en tjeneste, som jeg ikke kan takke andre end den for.

Efter disse ord gik kaptajn Nemo, fulgt af sin n?stkommanderende, atter ned i det indre af Nautilus. Hvad fartojet angar, rorte det sig ikke og forblev lige sa ubev?geligt, som om koralpolypperne allerede havde muret det ind i deres uforg?ngelige cement.

— Hvad sa, hr. professor? sagde Ned Land, som kom hen til mig, da kaptajnen var gaet.

— Ja, hvad, min k?re Ned, vi afventer roligt hojvandet den 9., for det ser ud til, at manen vil v?re sa venlig at bringe os flot igen.

— Ganske simpelt?

— Ganske simpelt!