En verdensomsejling under havet

— Jeg stoler ikke pa Dem, svarede Conseil. Af sted pa jagt! Det er absolut nodvendigt at f?lde et eller andet stykke vildt for at tilfredsstille denne kannibal, for ellers finder herren en morgen kun nogle smastumper af sin tjener til at opvarte sig.

Mens disse ord udveksledes tr?ngte vi ind under skovens morke hv?lvinger, og i lobet af to timer gennemstrejfede vi den i alle retninger.

Tilf?ldet hjalp efter onske denne sogen efter spiselige grontsager, og en af de de tropiske zoners nyttigste frembringelser forsynede os med et kosteligt n?ringsmiddel, der savnedes om bord.

Jeg ma tale om brodfrugttr?et, der er meget udbredt pa oen Gueboroar, og jeg lagde is?r m?rke til den art, der er uden fro, og som pa malajisk b?rer navnet» rima».

Dette tr? udm?rkede sig frem for andre tr?er ved en rank stamme og en hojde pa fyrretyve fod. Dets krone, der er yndefuldt rundet og dannet af store fjerlappede blade, var tilstr?kkelig til for en naturhistorikers ojne at udpege denne» artocarpus«, som er blevet meget heldigt akklimatiseret pa Mascarenerne. I den gronne fylde fremh?vedes store kuglerunde frugter, en decimeter brede, og udvendig besat med vorter med tilbojelighed til at v?re sekskantede. En nyttig plante, som naturen har tildelt de omrader, hvor der savnes korn, og som uden at kr?ve nogen pasning b?rer frugter i otte af arets maneder.

Ned Land kendte dem godt, disse frugter. Han havde tidligere spist af dem pa sine talrige rejser, og han forstod at tilberede deres spiselige del. Derfor vakte synet af dem hans beg?rlighed, og den kunne han ikke l?ngere beherske.

— Hr. professor, sagde han til mig, jeg dor, hvis jeg ikke far smagt lidt af denne brodfrugtdej!

— Smag, min ven Ned, smag, sa meget De vil. Vi er her for at gore erfaringer, lad os gore dem.

— Det skal ikke vare l?nge, svarede canadieren.

Og bev?bnet med en linse stak han ild pa noget tort tr?, som knitrede lystigt. Imedens udvalgte Conseil og jeg de bedste frugter af artocarpus. Nogle af dem havde endnu ikke naet tilstr?kkelig modenhed, og deres tykke skind afd?kkede noget hvidt, men lidt tr?vlet frugtkod. I et meget stort antal var andre, gullige og geleagtige, lige parate til at blive plukket.

Disse frugter indeholdt ingen kerne. Conseil bragte et dusin af dem hen til Ned Land, der anbragte dem pa en kulild efter at have skaret dem i tykke skiver, og mens han gjorde det, gentog han hele tiden:

— De skal fa at se, hvor det brod er godt, hr. professor!

— Is?r nar man har savnet det i lang tid, sagde Conseil.

— Det er ikke engang brod mere, tilfojede canadieren. Det er delikat bagv?rk. Har De aldrig smagt det, hr. professor?

— Nej, Ned.

— Na da! Forbered Dem pa noget saftigt. Hvis De ikke beder om mere, er jeg ikke harpunerernes konge.

Efter nogle minutters forlob var det af frugterne, der havde v?ret udsat for ild, helt forkullet. I det indre viste der sig en hvid masse, en slags blod krumme, hvis duft mindede om artiskok.

Man matte indromme, at dette brod var udm?rket, og jeg spiste af det med stor fornojelse.

— Desv?rre, sagde jeg, kan en sadan dej ikke holde sig frisk, og jeg synes ikke, det er nogen nytte til at samle et forrad af det til skibet.

— Jo, vist sa, hr. professor! udbrod Ned Land. Der taler De som naturforsker, men jeg, jeg vil b?re mig ad som en bager ville. Conseil, saml et l?s ind af disse frugter, som vi sa kan tage med, nar vi vender tilbage.

— Og hvordan vil De behandle dem? spurgte jeg canadieren.

— Ved af frugtkodet at lave en g?ret masse, som kan holde sig i det uendelige uden at blive ford?rvet. Nar jeg vil bruge den, lader jeg den tilberede i kabyssen, og trods dens lidt sure smag vil De synes den er udm?rket.

— Sa kan jeg forsta, mester Ned, at der ikke mangler noget til dette brod…

— Jo, hr. professor, svarede canadieren, der mangler noget frugt eller i det mindste nogle grontsager.

— Sa lad os soge efter frugt og grontsager.

Da vor host var endt, gav vi os pa vej for at fuldkommengore denne» jordiske «middag.

Vor sogen var ikke forg?ves, og henad middag havde vi faet en rigelig forsyning af bananer. Disse liflige produkter fra den varme zone modnes aret rundt, og malajerne, der har givet dem navnet» pisang«, spiser dem ra. Sammen med bananerne samlede vi fra jerntr?er enorme frugter, hvis smag er meget s?rpr?get, desuden herlige mangoer og usandsynlig store ananas. Men denne host tog meget af vores tid, hvad der for ovrigt ikke var grund til at beklage.

Conseil iagttog stadig Ned. Harpuneren marcherede foran, og pa sin vandring tv?rs igennem skoven samlede han med sikker hand udm?rkede frugter, der skulle fuldst?ndiggore hans forrad.

— Omsider har De da det hele, k?re Ned? spurgte Conseil.

— Hm! brummede canadieren.

— Hvad, beklager De Dem?

— Alle disse v?kster kan ikke blive til et maltid, svarede Ned. Det er afslutningen pa et maltid, det er desserten. Men suppen? Og stegen?

— Ned havde egentlig lovet os koteletter, det synes mig meget problematisk, sagde jeg.

— Hr. professor, svarede canadieren, ikke blot er jagten ikke forbi, den er ikke engang begyndt. Talmodighed! Vi skal nok ende med at mode et eller andet dyr med fjer eller har, og hvis det ikke er pa dette sted, bliver det pa et andet. .

— Og hvis det ikke sker i dag, sa bliver det i morgen, tilfojede Conseil; for det gar ikke an at ga for langt bort. Jeg foreslar endda, at vi nu vender tilbage til baden.

— Hvad, allerede! udbrod Ned.

— Vi ma v?re tilbage for det bliver nat, sagde jeg.

— Men hvad er klokken da? spurgte canadieren.

— Mindst to, svarede Conseil.

— Hvor tiden lober pa den faste jord! udbrod mester Land med et beklagende suk.

— Af sted, svarede Conseil.

Vi kom igen tv?rs igennem skoven, og vi kompletterede vor host ved at foretage en razzia efter palmekal, som det var nodvendigt at plukke i toppen af tr?erne, med sma bonner, som jeg genkendte som malajernes» abru«, og yamsrodder af en ekstrafin kvalitet.

Vi var mere end bel?ssede, da vi kom til baden. Dog fandt Ned Land endnu ikke sit forrad tilstr?kkeligt. Men sk?bnen var ham gunstig. Idet ojeblik, da han skulle til at ga om bord, fik han oje pa nogle femogtyve til tredive fod hoje tr?er, som horte til palmerne. Disse tr?er, der er lige sa v?rdifulde som artocarpus, regnes med rette blandt Malajsias nyttigste produkter.

Det var nogle sagopalmer, planter som vokser uden at v?re dyrkede, som formerer sig ved deres rodskud og ved deres fro ligesom morb?rtr?er.

Ned Land vidste, hvordan man skulle behandle disse tr?er. Han tog sin okse, og idet han handterede den med stor kraft havde han snart f?ldet to eller tre sagopalmer, hvis modenhed kendtes pa det hvide stov, der pudrede deres blade.

Snarere med en naturhistorikers end med en forsulten mands ojne sa jeg ham gore det. Han begyndte med fra hver stamme at fjerne en strimmel kork, der var en tomme tyk, og som d?kkede et net af langstrakte fibre, der dannede uloselige knuder, som en slags kl?brigt mel sammenkittede. Dette mel var sago, en spiselig substans, der forst og fremmest tjener til ern?ring for den melanesiske befolkning.

Ned Land nojedes for ojeblikket med at hugge disse stammer i stykker, som om han huggede br?nde, idet han forbeholdt sig senere at udtr?kke melet deraf, at sigte det gennem stof for at skille det fra dets cellev?v og for at lade fugtigheden fordampe i solen, og lade det stivne i forme.

Klokken fem om eftermiddagen forlod vi endelig oens strandbred, bel?ssede med alle vore skatte, og en halv time efter lagde vi til ved Nautilus. Ingen viste sig ved vor ankomst. Den enarme stalcylinder sa ud til at v?re forladt. Da forradene var bragt om bord, gik jeg ned i mit kammer. Der fandt jeg min aftensmad parat. Jeg spiste, og derpa faldt jeg i sovn.

Den n?ste dag, den 6. januar, intet nyt om bord. Der var ingen uro i det indre, ikke et tegn pa liv. Baden var blevet liggende langs med skibet, der hvor vi havde efterladt den. Vi besluttede at vende tilbage til oen Gueboroar. Ned Land habede at v?re heldigere end den foregaende dag, set fra j?gerens synspunkt, og onskede at besoge