en anden del af skoven.
Ved solopgang var vi pa vej. Baden blev loftet af flodbolgen, der bar mod land, og naede oen pa nogle fa ojeblikke.
Vi gik fra borde, og da vi t?nkte det var bedst at stole pa canadierens instinkt, fulgte vi Ned Land, hvis lange ben truede med at lobe fra os.
Ned Land gik langs kysten mod vest, sa vadede han over nogle stromlejer og naede den hoje slette, der var omringet af vidunderlige skove. Nogle isfugle strejfede om langs vandlobene, men de flygtede, nar vi n?rmede os. Deres forsigtighed beviste mig, at disse fugle vidste, hvad de havde at holde sig til over for tobenede af vores slags, og jeg sluttede deraf, at om oen ikke var beboet, var der i det mindste menneskelige v?sener, der kom pa den.
Efter at v?re gaet tv?rs over en frodig pr?rie, kom vi til randen af en lille skov, der oplivedes af et stort antal fugles sang og flugt.
— Det er stadig kun fugle, sagde Conseil.
— Men der er nogle af dem, der kan spises! svarede harpuneren.
— Ingen, min ven Ned, svarede Conseil, for jeg kan ikke se andet der end simple papegojer.
— K?re Conseil, svarede Ned alvorligt, papegojen er fasan for dem, der ikke har andet at spise.
— Og jeg tilfojer, sagde jeg, at denne fugl, passende tilberedt, er v?rd at stikke en gaffel i.
Under denne skovs t?tte lovhang flagrede virkelig fra gren til gren en hel verden af papegojer, der kun ventede pa en mere omhyggelig opdragelse for at tale menneskelige sprog. I ojeblikket pludrede i flok smapapegojer af alle farver og alvorlige kakaduer, der sa ud til at meditere over et eller andet filosofisk problem, mens stralende rode lorier passerede forbi som en stump flagdug baret af brisen, midt imellem kalaoers larmende flugt, papuaer, stralende i de fineste azurbla nuancer, og en hel mangfoldighed af fugle, bedarende, men i almindelighed kun lidt brugbare til menneskefode.
I denne samling manglede dog en fugl, der er s?regen for disse egne, og som aldrig er kommet over den gr?nse, der er dannet af Aruoerne og Papuaoerne. Men sk?bnen ville, at jeg inden l?nge skulle fa lov at beundre den.
Efter at v?re gaet gennem et ikke s?rlig t?t krat kom vi igen til en slette, der var sp?rret af buske. Jeg sa da nogle pr?gtige fugle h?ve sig, idet v?ksten af deres lange fjer nodsagede dem til at bev?ge sig mod vinden. Deres bolgende flugt, deres luftige kurvers ynde, deres farvespil tiltrak og fortryllede ojet. Det var let for mig at genkende dem.
— Paradisfugle! udbrod jeg.
— Spurvefuglefamilien, clystomorernes afdeling, svarede Coseil.
— Agerhonsefamilien? spurgte Ned Land.
— Det tror jeg ikke, mester Land. Ikke des mindre regner jeg med Deres beh?ndighed for at fa fat pa en af disse charmante frembringelser af den tropiske natur!
— Man skal prove, hr. professor, skont jeg er mere vant til at handtere harpunen end gev?ret.
Malajerne, der driver omfattende handel med disse fugle med kineserne, har forskellige mader at fange dem pa, som vi ikke kan bruge. Snart anbringer de doner i toppen af de hoje tr?er, som paradisfuglene fortrinsvis bebor. Snart bem?gtiger de sig dem med en sej fuglelim, som lammer deres bev?gelser. De gar endda sa vidt, at de forgifter de kilder, hvor de fugle plejer at drikke. For vort vedkommende havde vi kun den udvej at skyde dem i flugten, hvad der kun gav os ringe mulighed for at fa dem. Og vi opbrugte virkelig en del af vores ammunition til ingen nytte.
Henad elleve om formiddagen var vi kommet over det forste plan af de bjerge, der danner oens centrum, og vi havde endnu ikke skudt noget. Sulten ansporede os. J?gerne havde stolet pa jagtbytte, og det skulle de ikke have gjort. Til sin store forbavselse skod Conseil meget heldigt to fugle med et skud og sikrede os frokosten. Han f?ldede en hvid due og en ringdue, som hurtigt plukket og h?ngt pa spid ristedes over et glodende bal af tort tr?. Mens disse interessante dyr blev more, tilberedte Ned nogle frugter af artocarpus. Sa blev duen og ringduen fort?ret lige til knoglerne og erkl?ret fortrinlige. Den muskat, som de har for vane at proppe sig med, krydrer deres kod og gor det til en liflig spise.
— Det er, som hvis poularder ern?rede sig af trofler, sagde Conseil.
— Og hvad mangler De nu, Ned? spurgte jeg canadieren.
— Et stykke vildt pa fire ben, hr. Aronnax, svarede Ned Land. Alle disse duer er kun hors d'oeuvre og legetoj for ganen. Derfor vil jeg ikke v?re tilfreds, sa l?nge jeg ikke har skudt et dyr med koteletter!
— Det vil jeg heller ikke, Ned, hvis jeg ikke far fat pa en paradisfugl.
— Lad os altsa forts?tte jagten, svarede Conseil, men pa tilbagevejen til havet. Vi er kommet til bjergenes forste skraninger, og jeg tror det er bedst at komme tilbage til skovb?ltet.
Det var et fornuftigt rad, og det blev fulgt. Efter en times gang var vi naet til en veritabel sagopalmeskov. Nogle uskadelige slanger flygtede for vore skridt. Paradisfuglene veg til side, da vi n?rmede os, og jeg var virkelig ved at opgive habet om at fa en, da Conseil, som gik forrest, pludselig bojede sig ned, udstodte et triumferende rab og kom tilbage med en pr?gtig paradisfugl.
— Ah, bravo, Conseil! udbrod jeg.
— Herren er meget venlig, svarede Conseil.
— Vist ikke, min ven. Der har du gjort et mesterstykke. At fange en af disse fugle levende, og fange den med h?nderne!
— Hvis herren vil undersoge den n?rmere, kan det ses, at det ikke s?rlig har v?ret min fortjeneste.
— Og hvorfor ikke, Conseil?
— Fordi denne fugl er fuld som en allike.
— Fuld?
— Ja, hr. professor, beruset af de muskatnodder, som den var ved at fort?re der under muskattr?et, hvor jeg tog den. Se, k?re Ned, de frygtelige folger af umadehold!
— For tusind dj?vle, svarede canadieren, for det jeg har drukket af gin i de sidste to maneder, er det ikke v?rd at gore mig bebrejdelser!
Imidlertid undersogte jeg den m?rkelige fugl. Conseil tog ikke fejl. Pavirket af den berusende saft var paradisfuglen blevet helt elendig. Den kunne ikke flyve. Den gik med besv?r. Men det bekymrede mig kun lidt, og jeg lod den sove sin muskatrus ud.
Denne fugl horte til den smukkeste af de otte arter, som man regner med i Papuasien og pa nabooerne. Det var paradisfuglen» stor smaragd«, en af de sj?ldneste. Den malte tre decimeter i l?ngden. Dens hoved var forholdsvis lille, dens ojne sad n?r ved n?bbets rod og var ligeledes sma. Men den frembod en vidunderlig farvesammens?tning, med gult n?b, brune fodder og kloer, med noddebrunt pa vingerne, der var purpurfarvede i spidserne, bleggult pa hovedet og bag pa halsen, smaragdgront pa struben, kastaniebrunt pa bugen og brystet. To hornagtige og dunkl?dte tr?vler h?vede sig over dens hale, der var forl?nget af lange, meget lette fjer af vidunderlig finhed, og de fuldendte helhedsindtrykket af denne underfulde fugl, som de indfodte poetisk har givet navnet» solens fugl».
Jeg onskede levende at kunne medtage dette pr?gtige eksemplar til Paris for at give det til Jardin des Plantes, som ikke ejer en eneste levende paradisfugl.
— Den er altsa meget sj?lden? spurgte canadieren, i en tone som den j?ger, der vurderer vildtet meget lavt set fra et kunstnerisk synspunkt.
— Meget sj?lden, k?re kammerat, og is?r meget vanskelig at fange levende. Og selv som dode er disse fugle endnu genstand for en betydelig handel. Derfor har de indfodte ogsa fundet pa at fabrikere dem ligesom man fabrikerer perler eller diamanter.
— Hvad! udbrod Conseil, laver man u?gte paradisfugle?
— Ja, Conseil.
— Og kender herren de indfodtes fremgangsmade?
— Fuldst?ndigt. Nar monsunen bl?ser fra ost, taber paradisfuglene disse pr?gtige fjern, som omgiver deres hale, og som naturhistorikerne har givet navnet subal?re fjer. Det er dem, fugleforfalskerne samler, og som de beh?ndigt tilpasser til en stakkels lille papegoje, der i forvejen er leml?stet. Sa farver de sammenfojningerne, de ferniserer fuglen og sender disse produkter af deres m?rkelige industri til museer og samlere i Europa.
— Na ja, sagde Ned Land, hvis det ikke er den fugl, sa er det i alt fald dens fjer, og sa l?nge tingen ikke er bestemt til at spises, kan jeg ikke se noget s?rlig ondt i det!
