En verdensomsejling under havet

— Og denne kaptajn vil ikke kaste sine ankre ud i rum so, s?tte sin maskine pa deres k?ttinger og gore alt for at hale sig af grunden?

— Fordi hojvandet vil sla til! sagde Conseil ligefremt.

Canadieren betragtede Conseil, sa trak han pa skulderen. Det var somanden, der talte i ham.

— Min herre, De kan tro mig, nar jeg siger Dem, at denne stump jern aldrig mere vil navigere, hverken pa eller under havet. Den duer kun til at s?lges som gammelt jern. Jeg mener altsa, at ojeblikket er kommet til at stikke af fra kaptajn Nemo.

— Min ven Ned, tog jeg til genm?le, jeg har ikke som De opgivet denne tapre Nautilus, og om fire dage ved vi, hvad vi har at holde os til angaende Stillehavets tidevande. I ovrigt kunne ideen om at flygte v?re god nok, om vi havde Englands eller Provences kyster i sigte, men i Papuasiens farvande er det noget andet, og der vil altid v?re tid til at ga til denne yderlighed, hvis det ikke lykkes Nautilus at komme flot, og det vil jeg betragte som en alvorlig begivenhed.

— Men kunne man da ikke i det mindste undersoge dette terr?n, begyndte Ned Land igen. Her er en o. Pa den o er der tr?er. Under de tr?er er der landdyr, som gar rundt med koteletter og boffer, som jeg godt kunne lide at s?tte t?nderne i.

— Det har min ven ret i, sagde Conseil, og jeg slutter mig til hans mening. Kunne herren ikke fa sin ven kaptajn Nemo til at s?tte os i land, om det sa blot var for ikke at komme ud af vane med at betr?de vor planets faste dele?

— Jeg kan sporge ham om det, svarede jeg, men han siger nej.

— Gid herren ville risikere det, svarede Conseil, og sa fik vi at vide, hvad vi har at holde os til angaende kaptajnens elskv?rdighed.

Til min store overraskelse indrommede kaptajn Nemo mig den tilladelse, som jeg bad ham om, og han gjorde det med stor velvilje og iver, endda uden at afkr?ve mig lofte om at vende tilbage til skibet. Men en flugt tv?rs igennem Ny Guinea havde v?ret meget farlig, og jeg ville ikke rade Ned Land til at gore forsoget. Det var bedre at v?re fange om bord pa Nautilus end at falde i h?nderne ga de indfodte i Papuasien.

Baden blev stillet til vor disposition den folgende morgen. Jeg provede ikke pa at fa at vide, om kaptajn Nemo ville ledsage os. Jeg t?nkte heller ikke, at der ville blive givet os noget medlem af bes?tningen med, men mente, at Ned Land alene ville fa betroet at styre baden. For resten var der hojst to mil til land, og det var kun en leg for canadieren at fore denne lette bad mellem de r?kker af sk?r, der var sa sk?bnesvangre for store skibe.

Den n?ste dag, den 5. januar, blev baden, der var uden d?k, trukket ud af sit hulrum og sat i havet oppe fra platformen. To mand var nok til dette arbejde. Arerne var i baden, og vi skulle blot tage plads i den.

Bev?bnede med gev?rer og okser satte vi klokken otte af fra Nautilus. Havet var ret roligt. En let brise bl?ste fra land. Conseil og jeg, der sad ved arerne, roede kraftigt, og Ned styrede i de sn?vre lob, som var mellem revene. Baden lystrede roret vel og pilede hurtigt af sted.

Ned Land kunne ikke skjule sin gl?de. Det var en fange, der var sluppet ud af sit f?ngsel, og han t?nkte n?ppe pa, at han blev nodt til at vende tilbage til det.

— Kod! sad han og gentog, vi skal altsa spise kod, og sikke noget kod! Rigtigt vildt! Vel at m?rke, ikke brod! Jeg siger ikke, at fisk ikke er en god ting, men man skal ikke misbruge det, og en bid frisk vildt ristet pa glodende kul, bliver en behagelig afveksling i vores hverdagskost.

— Den fradser! svarede Conseil, han far mine t?nder til at lobe i vand.

— Vi ved endnu ikke, om disse skove er rige pa vildt, og om vildtet der ikke er af en sadan storrelse, at det selv kan jage j?geren.

— Vel, hr. Aronnax, svarede canadieren, hvis t?nder syntes at v?re sk?rpede som sk?ret pa en okse, men jeg vil spise tiger, tigermorbrad hvis der ikke er andre firbenede pa denne o!

— Min ven Ned er foruroligende! svarede Conseil.

— Hvad det end er, begyndte Ned Land igen, hvert dyr pa fire ben uden fjer eller pa to ben med fjer, bliver hilst velkommen af mit forste gev?rskud.

— Na, svarede jeg, nu begynder mester Lands uforsigtige handlinger igen!

— V?r ikke bange, hr. Aronnax, svarede canadieren, og ro til! Jeg forlanger kun tyve minutter for at tilbyde Dem en ret pa min maner.

Klokken halv ni stodte Nautilus’ bad blidt mod en sandet strandbred efter heldigt at v?re kommet ind gennem den koralbyggede ring, der omgav oen Gueboroar.

Kapitel 21

Nogle dage pa land

Det gjorde et st?rkt indtryk pa mig at betr?de landjorden. Ned Land undersogte jordbunden med sin fod som for at tage den i besiddelse. Det var dog kun to maneder vi havde v?ret, hvad kaptajn Nemo kaldte» Nautilus’ passagerer«, det vil i virkeligheden sige dens chefs fanger.

Pa nogle minutter var vi i et bosseskuds afstand fra kysten. Jordbunden var n?sten helt korallisk; men nogle udtorrede stromlejer, med granitstumper her og der, viste, at denne o skyldtes en tidligere dannelse. Hele horisonten var skjult bag et t?ppe af vidunderlige skove. Enorme tr?er, hvis v?kst pa nogle steder naede to hundrede fod, var forbundet indbyrdes af guirlander af lianer, ligefrem naturlige h?ngekojer, der vuggedes af en let brise. Der var mimose, ficus, jerntr?, teak, hibiscus, skruepalme, andre palmer i odsel blanding, og i ly af den gronne hv?lving, ved foden af gigantiske palmestammer, voksede orkideer, b?lgplanter og bregner.

Men uden at l?gge m?rke til alle disse smukke prover pa den papuanske flora opgav canadieren det behagelige for det nyttige. Han opdagede en kokospalme, slog nogle af dens frugter ned og kn?kkede dem, og vi drak deres m?lk og spiste resten af indholdet med en tilfredshed der var en protest mod hverdagskosten pa Nautilus.

— Fremragende, sagde Ned Land.

— Udsogt, svarede Conseil.

— Og jeg tror ikke, sagde canadieren, at denne Nemo vil have noget imod, at vi bringer en ladning kokosnodder om bord pa hans skib.

— Det tror jeg heller ikke, svarede jeg, men han smager ikke pa dem!

— Sa er det v?rst for ham selv! sagde Conseil.

— Og sa meget des bedre for os, tilfojede Ned Land. Sa bliver der mere til os.

— Blot et ord, mester Land, sagde jeg til harpuneren, der belavede sig pa at plyndre endnu en kokospalme, kokosnodder er en god ting, men for vi fylder baden med dem, synes jeg det er klogt at undersoge, om oen ikke frembringer noget andet, der er mindst lige sa nyttigt. Friske grontsager vil v?re velkomne i Nautilus’ proviantkammer.

— Herren har ret, svarede Conseil, og jeg foreslar at reservere tre steder i vores bad, et til frugt, et andet til grontsager og det tredie til det vildt, som jeg endnu ikke har set det mindste til.

— Conseil, man skal ikke opgive habet, svarede canadieren.

— Lad os altsa forts?tte vor udflugt, vedblev jeg, men lad os holde ojnene abne. Skont oen lader til at v?re ubeboet, kunne den dog rumme nogle individer, der ville v?re mindre kr?sne end vi med vildtets art.

— He, he, kom det fra Ned Land med en meget betydningsfuld tyggebev?gelse.

— Na da, Ned! udbrod Conseil.

— Jeg begynder minsandten at forsta menneske?deriets

fortryllelse, svarede canadieren.

— Ned, Ned, hvad er det dog De siger! fortsatte Conseil. Dem som kanibal! Men sa kan jeg ikke mere v?re i sikkerhed sammen med Dem, jeg, som deler kahyt med Dem! Skal jeg vagne op en dag, hvor De kun har levnet det halve af mig?

— K?re Conseil, jeg elsker Dem hojt, men ikke nok til at ?de Dem, hvis det ikke er nodvendigt.