En verdensomsejling under havet

Men om end mine onsker var opfyldt ved besiddelsen af denne paradisfugl, var den canadiske j?gers det endnu ikke. Heldigvis f?ldede Ned Land henad to et pr?gtigt skov-vildsvin af den slags, som de indfodte kalder» bari-utang«. Dyret kom tilpas til at skaffe os rigtigt kod fra et firfodet dyr, og det blev vel modtaget. Ned Land viste sig meget stolt af sit gev?rskud. Svinet faldt stendodt om, da det blev ramt af den elektriske kugle.

Canadieren flaede og rensede det nydeligt og tog sa et halvt dusin koteletter fra, som var bestemt til at forsyne os med en stegt kodret til aftensmaltidet. Derpa genoptoges denne jagt, der yderligere skulle pr?ges af Neds og Conseils bedrifter.

Ved at sla i buskene opjog de to venner virkelig en flok k?nguruer, som i spring flygtede pa deres smidige ben. Men disse dyr lob ikke sa hurtigt, at det elektriske projektil ikke kunne standse dem i deres flugt.

— Ah, hr. professor, rabte Ned Land, som j?gerlidenskaben steg til hovedet, hvilket udm?rket vildt, is?r nar det kommer i en stuvning! Sikke et forrad til Nautilus! To! Tre! Fem pa jorden! Og nar jeg sa t?nker pa, at vi skal spise alt det kod, og at de fjolser om bord ikke far en stump af det!

Jeg tror, at hvis canadieren ikke havde talt sa meget, havde han i sin overstrommende gl?de massakreret hele flokken! Men han nojedes med et dusin af disse interessante pungdyr, der, som Conseil fortalte os, udgor den forste orden af de aplacentale pattedyr.

Disse dyr var sma af v?kst. Det var en art af disse» k?nguru-kaniner«, der s?dvanligvis ligger i grenvinkler, og hvis hurtighed er overordentlig; men om de end er af middelmadig storrelse, leverer de i det mindste det hojest vurderede kod.

Vi var s?rdeles tilfredse med resultaterne af vor jagt. Den muntre Ned foreslog, at vi n?ste dag skulle vende tilbage til denne fortryllede o, som han ville affolke for alle dens spiselige firfoddede dyr. Men han regnede ikke med uforudsete begivenheder.

Klokken seks om eftermiddagen var vi igen kommet til stranden. Vores bad stod pa grund pa det s?dvanlige sted. Nautilus, det lignede et aflangt sk?r, ragede op af bolgerne to mil fra bredden.

Uden at vente l?ngere gav Ned sig i lag med den store aff?re: middagen. Han forstod sig beundringsv?rdigt pa den slags kogekunst.

«Bari-utang«-koteletterne blev stegt pa kul og udbredte snart en liflig duft, der parfumerede atmosf?ren!

Men jeg opdager, at jeg vandrer i canadierens fodspor. Her falder jeg i ekstase over et stykke stegt svinekod. Gid man vil tilgive mig, som jeg har tilgivet mester Land, og af de samme grunde!

Kort sagt, middagen var fortrinlig. To duer kompletterede denne us?dvanlige menu. Sagopalmemarv, brod fra artocarpus, nogle mangoer, et halvt dusin ananas og den g?rede m?lkesaft af nogle kokosnodder satte humor i os. Jeg tvivler endda pa, at mine to v?rdige kammeraters tanker helt havde den onskelige klarhed.

— Hvad om vi nu ikke vender tilbage til Nautilus i aften? sagde Conseil.

— Hvad om vi aldrig vender tilbage? tilfojede Ned Land. I det ojeblik faldt en sten for vore fodder og satte en stopper for harpunerens forslag.

Kapitel 22

Kaptajn Nemos lynstrale

Vi havde set ud fra skovbrynet uden at rejse os, min hand standsede i sin bev?gelse pa vej til munden, mens Ned Land spiste videre.

— En sten falder ikke ned fra himlen, sagde Conseil, med mindre den fortjener navn af meteor.

Endnu en sten, en udsogt rund en, der medtog et l?kkert duelar fra Conseils hand, gav hans bem?rkning yderligere v?gt. Vi havde alle tre rejst os op, og med gev?ret ved skulderen var vi parate til at besvare ethvert angreb.

— Er det aber? udbrod Ned Land.

— Omtrent, svarede Conseil, det er nogle af de vilde.

— Til baden, sagde jeg, og begyndte at bev?ge mig mod havet. Det var virkelig nodvendigt at tr?kke sig tilbage, for en snes indfodte, der var bev?bnede med buer og slynger, kom til syne i udkanten af et krat, der tilslorede horisonten til hojre, knap hundrede skridt borte.

Vores bad la trukket op ti favne fra os.

De vilde n?rmede sig, uden at lobe, men de sparede ikke pa yderst fjendtlige tilkendegivelser. Det regnede med sten og pile.

Ned Land havde ikke villet efterlade sine forrad, og trods den truende fare havde han svinet under den ene arm og k?nguruerne under den anden, da han pilede af sted med en vis fart.

I lobet af to minutter var vi pa stranden. At laste baden med forrad og vaben, at skubbe den i havet, at bemande arerne, det var et ojebliks sag. Vi var ikke kommet to kabell?ngder ud, for hundrede af de indfodte, hylende og gestikulerende, lob ud i vandet lige til b?ltestedet. Jeg sa efter, om deres tilsynekomst ville fa nogen pa Nautilus til at komme op pa d?kket. Men nej. Den m?gtige maskine, der la et godt stykke ude, blev ved at v?re absolut ode.

Tyve minutter senere steg vi om bord. Lugerne var abne. Efter at have fortojet baden vendte vi tilbage til det indre af Nautilus.

Jeg gik ned i salonen, hvorfra der hortes nogle akkorder. Kaptajn Nemo sad der bojet over sit orgel og fordybet i musikalsk henrykkelse.

— Hr. kaptajn! sagde jeg til ham. Han horte mig ikke.

— Hr. kaptajn! gentog jeg, idet jeg rorte ved ham med min hand. Han fo'r sammen og sagde, idet han vendte sig:

— Ah, er det Dem, hr. professor? Na, har De haft en god jagt, har De haft held med at botanisere?

— Ja, hr. kaptajn, men vi har uheldigvis faet en flok tobenede med, hvis naboskab synes mig foruroligende.

— Hvilke tobenede?

— Nogle af de vilde.

— De vilde, svarede kaptajn Nemo i en ironisk tone. Og De er forbavset, hr. professor, over at finde nogle vilde, nar De har sat foden pa land pa denne klode. De vilde, hvor har man ikke nogen af dem? Og er de for resten v?rre end de andre, de, som De her kalder de vilde?

— Men, hr. kaptajn. .

— Jeg for min del har modt den slags alle vegne!

— Nu vel, svarede jeg, hvis De ikke vil modtage dem her om bord pa Nautilus, vil De gore vel i at tage nogle forsigtighedsregler.

— V?r rolig, hr. professor, der er ikke noget at bekymre sig over.

— Men der er mange af dem!

— Hvor mange har De talt?

— Mindst et hundrede stykker.

— Hr. Aronnax, svarede kaptajn Nemo, hvis fingre atter var anbragt pa orglets tangenter, om alle Papuasiens indfodte var forsamlet pa denne strand, ville Nautilus ikke have noget at frygte af deres angreb! Sa lob kaptajnens fingre hen over instrumentets klaviatur, og jeg lagde m?rke til, at han kun anslog de sarte tangenter, hvad der gav hans melodier en v?sentlig skotsk tone. Han havde snart glemt min n?rv?relse og var hensunket i drommerier, som jeg ikke mere forsogte at forstyrre.

Jeg steg igen op pa platformen. Det var allerede nat; thi pa disse lave breddegrader gar solen hurtigt ned og uden skumring. Jeg kunne nu kun utydeligt se oen Gueboroar. Men de talrige bal, der var t?ndt pa stranden, vidnede om, at de indfodte ikke t?nkte pa at forlade den.

I flere timer var jeg saledes stadig alene, mens jeg snart t?nkte pa disse indfodte, — men uden at frygte dem s?rligt, for kaptajnens uforstyrrelige tillid havde smittet mig — snart glemte dem for at beundre denne tropenats pragt. Min hilsen floj til Frankrig bag efter dyrekredsens stjerner, der om nogle timer skulle belyse det.