En verdensomsejling under havet

I dette ojeblik kom piroggerne n?rmere til Nautilus, og en regn af pile slog imod den.

— For pokker! Det hagler, sagde Conseil, og maske er det et forgiftet haglvejr.

— Det er nodvendigt at underrette kaptajn Nemo, sagde jeg, idet jeg vendte tilbage gennem lugen.

Jeg gik ned i salonen. Jeg fandt ikke nogen der. Jeg dristede mig til at banke pa den dor, der forte ind til kaptajnens kammer.

Et: kom ind! svarede mig. Jeg tradte ind, og fandt kaptajn Nemo fordybet i en beregning, hvori der ikke var nogen mangel pa x'er og andre algebraiske tegn.

— Forstyrrer jeg Dem? sagde jeg af hoflighed.

— Det gor De faktisk, hr. Aronnax, svarede kaptajnen, men jeg antager, at De har alvorlige grunde til at besoge mig.

— Meget alvorlige. De indfodtes pirogger omgiver os, og om nogle minutter bliver vi sikkert angrebet af flere hundrede af de vilde.

— Ah, de er kommet med deres pirogger? sagde kaptajn Nemo roligt.

— Ja, hr. kaptajn.

— Na ja, hr. professor, det er tilstr?kkeligt at lukke lugerne.

— Netop, og jeg kom for at sige Dem. .

— Intet er lettere, sagde kaptajn Nemo.

Og ved at trykke pa en elektrisk knap sendte han en ordre til mandskabets vagt.

— Se, hvad der er sket, hr. professor, sagde han nogle ojeblikke efter. Baden er pa plads, og lugerne er lukkede. De er vel ikke bange for, at disse herrer skal spr?nge de v?gge, som Deres fregats kugler ikke kunne gennembryde?

— Nej, hr. kaptajn, men der endnu en fare.

— Hvilken, min herre?

— Det er, at i morgen ved samme tid bliver det nodvendigt at abne lugerne for at forny luften i Nautilus…

— Uimodsigeligt, min herre, siden vort fartoj tr?kker vejret pa samme made som hvaler.

— Hvis nu papuaerne i det ojeblik bes?tter platformen, ser jeg ikke, hvordan De kan hindre dem i at komme ind.

— Sa De antager, min herre, at de vil komme om bord?

— Det er jeg sikker pa.

— Na ja, min herre, sa lad dem komme. Jeg kan ikke se nogen grund til at hindre dem deri. I grunden er det nogle solle dj?vle, disse papuaer, og jeg vil ikke have, at mit besog ved Gueboroar skal koste livet for en eneste af disse ulykkelige!

Da det var sagt, ville jeg ga igen, men kaptajn Nemo holdt mig tilbage og indbod mig til at tage plads ved sin side. Han udspurgte mig interesseret om vore udflugter pa landjorden, om vore jagter, og sa ikke ud til at forsta det behov for kod, der ophidsede canadieren. Sa strejfede konversationen forskellige emner, og uden at v?re mere meddelsom viste kaptajn Nemo sig mere elskv?rdig.

Blandt andet kom vi til at tale om Nautilus’ situation, idet den var gaet pa grund netop pa det sted, hvar Dumant d’Urville var ved at ga fortabt. I den anledning sagde kaptajnen til mig:

— Han var en af Deres store sofarere, en af Deres mest intelligente navigatorer, denne d’Urville. Han er Deres, franskm?ndenes, kaptajn Cook. Den ulykkelige videnskabsmand! At have trodset Sydpolens isbarrierer, Oceaniens koralrev, Stillehavets kannibaler, for at omkomme ynkeligt i et jernbanetog! Hvis denne energiske mand har kunnet t?nke i de sidste sekunder af sin eksistens, kan man forestille sig, hvordan hans tanker ma have v?ret!

Kaptajn Nemo lod til at v?re bev?get, idet han talte saledes, og denne folelse holdt jeg ham til gode.

Med kortet i handen gennemsa vi den franske sofarers arbejder om hans jordomsejlinger, hans dobbelte forsog ved Sydpolen, der medforte opdagelsen af Adelie— og Louis Philippes land, endelig hans hydrografiske tegninger af Oceaniens vigtigste oer.

— Det, som Deres d’Urville har udrettet pa havets overflade, sagde kaptajn Nemo, det har jeg gjort nede i oceanet og lettere, fuldst?ndigere end han. Astrolabe og Zelee, der uafladelig blev omtumlet af orkaner, kunne ikke male sig med Nautilus, det rolige arbejdsv?relse, der er virkelig statisk i vandenes midte!

— Imidlertid, hr. kaptajn, sagde jeg, er der et lighedspunkt mellem Dumont d’Urvilles korvetter og Nautilus.

— Hvilket, min herre?

— Det, at Nautilus er strandet ligesom de!

— Nautilus er ikke strandet, min herre, svarede kaptajn Nemo mig koldt. Nautilus er bygget til at hvile pa havets bund, og det mojsommelige arbejde, de manovrer, som det at flots?tte korvetterne palagde d’Urville, behover jeg ikke at patage mig. Astrolabe og Zelee var n?r ved at ga til grunde, men min Nautilus lober ingen risiko. I morgen, pa den n?vnte dag, vil tidevandet pa det n?vnte klokkesl?t lofte den fredeligt, og den vil genoptage sin sejlads tv?rs gennem havene.

— Kaptajn, sagde jeg, jeg tvivler ikke…

— I morgen, tilfojede kaptajn Nemo, idet han rejste sig, klokken to fyrre om eftermiddagen vil Nautilus komme flot og uden havari forlade Torresstr?det.

Efter at have udtalt disse ord i en afvisende tone, bukkede kaptajn Nemo let. Audiensen var forbi, og jeg vendte tilbage til mit kammer.

Der fandt jeg Conseil, der onskede at kende resultatet af mit samv?r med kaptajnen.

— Min ven, svarede jeg, da det sa ud som jeg troede; at Nautilus var truet af de indfodte fra Papuasien, svarede kaptajnen mig meget ironisk. Jeg har altsa kun et at sige dig: Hav tillid til ham og ga roligt hen og sov!

— Herren har ikke brug for min hj?lp?

— Nej, min ven. Hvad bestiller Ned Land?

— Vil herren undskylde mig, svarede Conseil, men min ven Ned er ved at tilberede en k?ngurupostej, som skal v?re helt vidunderlig!

Jeg blev alene, jeg gik til kojs, men jeg sov temmelig darligt. Jeg horte larmen fra de vilde, der trampede pa platformen og udstodte oredovende skrig. Sadan forlob natten, og uden at mandskabet kom ud af sin s?dvanlige tr?ghed. De blev ikke mere foruroligede over disse kannibalers n?rv?relse, end soldaterne i et pansret fort ville bryde sig om de myrer, der lob pa dets panserplader.

Klokken seks om morgenen stod jeg op. Lugerne var ikke blevet abnet. Luften blev altsa ikke fornyet udefra, men reservoirerne, der var fyldt for alle tilf?ldes skyld, fungerede som de skulle og sendte nogle kubikmeter ilt ind i Nautilus’ forringede atmosf?re.

Jeg arbejdede i mit kammer lige til middag uden blot et ojeblik at have set kaptajn Nemo. Det lod ikke til, at man om bord gjorde nogen forberedelser til afsejling.

Jeg ventede endnu nogen tid, sa begav jeg mig til den store salon. Uret viste to, tredive. Om ti minutter matte flodbolgen have naet sin maksimale hojde, og hvis kaptajn Nemo ikke havde aflagt et ubesindigt lofte, ville Nautilus straks blive frigjort. Hvis ikke, kunne der godt ga flere maneder, for den kunne forlade sin koralseng.

Imidlertid lod nogle forudgaende rystelser sig snart m?rke i badens skrog. Jeg horte de uj?vne kalkdannelser i koralbunden skure mod skibskl?dningen.

Klokken to, femogtredive viste kaptajn Nemo sig i salonen.

— Nu sejler vi, sagde han.

— Ah, udbrod jeg.

— Jeg har givet ordre til at abne lugerne.

— Og papuaerne?

— Papuaerne? svarede kaptajn Nemo med et let skuldertr?k.

— Kommer de sa ikke ind i det indre af Nautilus?

— Hvordan det?