En verdensomsejling under havet

Manen stralede i zenit midt imellem stjernebillederne. Jeg t?nkte da, at denne trofaste og venlige drabant ville komme frem i overmorgen, pa det selv samme sted, for at s?tte bolgerne i bev?gelse og rive Nautilus ud af dens koralleje. Da jeg hen ad midnat sa, at alt var roligt pa de formorkede bolger sa vel som under tr?erne pa kysten, vendte jeg tilbage til min kahyt og faldt i en fredelig sovn.

Natten forlob uden uheld. Papuaerne var abenbart blevet forskr?kkede blot ved synet af det uhyre, der var strandet i bugten, for lugerne, der stod abne, kunne let have givet dem adgang til Nautilus' indre.

Klokken seks om morgenen — den 8. januar — steg jeg igen op pa platformen. Morgenens skygger h?vede sig. Snart viste oen forst sine strande, sa sine tinder gennem de spredte tager.

De indfodte var der stadig, talrigere end den foregaende dag — maske fem eller seks hundrede. Nogle benyttede sig af ebben og var gaet ud pa nogle koraltoppe, mindre end to kabell?ngder fra Nautilus. Jeg kunne tydeligt skelne hver enkelt. Det var sandelig virkelige papuaer, med atletisk skikkelse, m?nd af en smuk race, med en bred og hoj pande, med stor, men velformet n?se, med hvide t?nder. Deres uldhar, der havde et rodligt anstrog, stak af fra et legeme, der var sort og lysende som en nubiers. I deres oreflip, der var tilskaret og udspilet, h?ngte snore og benperler. Disse vilde folk var i almindelighed nogne. Blandt dem bem?rkede jeg nogle kvinder, der fra hofterne til kn?et var kl?dt i en formelig krinoline af gr?s, som et b?lte af planter holdt oppe. Nogle hovdinge havde prydet deres hals med en halvmane og halsband af rode og hvide perler. N?sten alle var bev?bnede med buer, pile og skjolde, og bar pa skulderen et slags net, der indeholdt de afrundede sten, som de beh?ndigt sendte ud med deres slynge.

En af disse hovdinge, der var kommet temmelig n?r til Nautilus, undersogte den opm?rksomt. Det matte v?re en» mado «af hoj rang, for han var draperet med et t?ppe af bananblade, takket i kanten og fremh?vet af stralende farver.

Jeg kunne let have f?ldet denne vildmand, som befandt sig et godt stykke inden for skudvidde; men jeg troede, at det var bedre at afvente virkelig fjendtlige tilkendegivelser. Mellem europ?ere og vilde sommer det sig, at europ?erne s?tter sig til modv?rge og ikke angriber.

Lige sa l?nge som ebbetiden varede, luskede disse indfodte om i n?rheden af Nautilus, men de optradte ikke larmende. Jeg horte dem hyppigt gentage ordet» assai«, og af deres bev?gelser forstod jeg, at de indbod mig til at komme pa land, en indbydelse, som jeg mente at matte afsla.

Den dag gik baden altsa ikke ud, til stor misfornojelse for mester Land, der ikke kunne komplettere sine forrad. Den snilde canadier brugte tiden til at tilberede det kod og de melstoffer, som han havde taget med fra oen Gueboroar. Hvad angar de vilde, vendte de tilbage til landjorden henad klokken elleve om formiddagen, ved den tid, da koraltoppene begyndte at forsvinde under det stigende hojvande. Men jeg sa deres antal foroges betydeligt pa strandbredden. Det var sandsynligt, at de kom fra nabooerne eller fra selve Papuasien. Jeg havde dog ikke opdaget en eneste af de indfodtes pirogger.

Da jeg ikke havde andet at bestille, t?nkte jeg pa at dr?gge disse smukke klare vande, hvori man kunne se en overdadighed af konkylier, zoofyter og havplanter. Det var i ovrigt den sidste dag Nautilus skulle tilbringe i disse farvande, hvis den da n?ste dag kom flot ved springfloden, som kaptajn Nemo havde lovet.

Jeg kaldte altsa pa Conseil, der bragte mig et lille let sl?benet, der n?sten lignede det, som bruges til at skrabe osters med.

— Og de vilde? spurgte Conseil. Hvis herren ikke har noget imod det, sa synes jeg ikke de er sa slemme.

— De er dog menneske?dere, min ven.

— Man kan godt v?re menneske?der og dog en brav mand, svarede Conseil, lige sa vel som man kan holde af god mad og v?re h?derlig. Det ene udelukker ikke det andet.

— Vel, Conseil, jeg giver dig ret i, at det er h?derlige menneske?dere, og at de ern?rer sig h?derligt af deres fanger. Men da jeg ikke bryder mig om at blive ?dt, selv pa h?derlig vis, vil jeg stadig holde mig pa min post, for chefen pa Nautilus lader ikke til at tage nogen forsigtighedsregler. Og nu til arbejdet.

I to timer blev vort fiskeri drevet med iver, men uden at indbringe nogen sj?ldenhed. Dr?gget fyldtes med midasorer, harpesnegle, melanier og s?rlig af de smukkeste hammersnegle, som jeg nogensinde havde set.

Vi tog ogsa nogle sopolser, nogle perleosters og en halv snes sma

skildpadder, som blev reserveret til skibets proviantkammer.

Men i det ojeblik, da jeg mindst ventede det, lagde jeg min hand pa et vidunder, jeg burde sige pa en naturlig deformitet, der er meget sj?lden at tr?ffe. Conseil havde lige taget et strog med nettet, og hans redskab kom op igen, fyldt med forskellige temmelig almindelige konkylier, da han ganske pludselig sa mig hurtigt stikke armen ned i nettet, tr?kke et skaldyr op og udstode et konkyliolog-skrig, det vil sige, det mest gennemtr?ngende skrig en menneskelig strube kan frembringe.

— Ah, hvad er der dog med herren? spurgte Conseil meget overrasket. Er herren blevet bidt?

— Nej, min ven, og dog ville jeg gerne have betalt min opdagelse med en finger!

— Hvilken opdagelse?

— Denne konkylie, sagde jeg, idet jeg viste ham genstanden for min triumf.

— Men det er ganske simpelt en porfyr-olivensnegl, olivensneglenes sl?gt, de kamg?lledes orden, gasteropodernes klasse, bloddyrenes r?kke…

— Ja, Conseil, men i stedet for at v?re snoet fra hojre til venstre drejer denne olivensnegl fra venstre til hojre!

— Er det muligt! udbrod Conseil.

— Ja, min ven, det er en venstresnoet konkylie.

— En venstresnoet konkylie! gentog Conseil med bankende hjerte.

— Se pa dens snoninger!

— Herren ma tro mig, sagde Conseil, idet han tog den kostelige konkylie med sk?lvende hand, men jeg har aldrig v?ret sa bev?get! Og der var noget at v?re bev?get over! Man ved jo, som naturhistorikerne har pavist det, at hojrevendtheden er en naturlov. Himmellegemerne og deres drabanter bev?ger sig fra hojre til venstre i deres omlob og rotation. Mennesket bruger oftere sin hojre hand end sin venstre, og folgelig er dets instrumenter og apparater, trapper, lase, urfjedre o.s.v. indrettet pa en sadan made, at de bliver brugt fra hojre til venstre. Nu har naturen i almindelighed brugt denne lov ved snoningen af konkylier. De er med sj?ldne undtagelser hojresnoede, og nar tilf?ldigvis deres snoninger gar til venstre, betaler samlere dem i dyre domme.

Conseil og jeg var altsa fordybede i betragtningen af vores skat, og jeg gl?dede mig til at berige museet med den, da en sten, der blev slynget af en af de indfodte, uheldigvis kom og knuste den kostelige ting i Conseils hand.

Jeg udstodte et fortvivlelsens skrig! Conseil kastede sig over sin bosse og sigtede pa en af de vilde, som stod og svingede med sin slynge ti meter fra ham. Jeg ville standse ham, men hans skud gik af og kn?kkede det armband af amuletter, der h?ngte om den indfodtes arm.

— Conseil, rabte jeg, Conseil!

— Ja hvad! Sa herren ikke, at det var den kannibal, der begyndte…

— En konkylie er ikke sa meget v?rd som et menneskeliv, sagde jeg.

— Ah, den k?ltring! rabte Conseil, jeg ville hellere have haft, at han havde knust min skulder.

Conseil mente, hvad han sagde; jeg var dog ikke enig med ham. Men situationen havde forandret sig i lobet af nogle ojeblikke, og vi havde ikke bem?rket det. Nu omgav en snes pirogger Nautilus. Disse pirogger, der var udhulede tr?stammer, lange, smalle, velskikkede til at sejle i, holdtes i ligev?gt ved hj?lp af en dobbelt balancestang af bambus, som flod pa vandoverfladen. De blev manovreret af dygtige halvnogne roere, og ikke uden uro sa jeg dem n?rme sig. Det var tydeligt, at papuaerne allerede havde haft forbindelse med europ?ere, og at de kendte deres skibe. Men denne lange jerncylinder, der la og strakte sig i bugten, uden master, uden skorsten, hvad mon de t?nkte om den? Ikke noget godt, for de havde straks holdt sig i respektfuld afstand. Men da de sa, at den var ubev?gelig, blev de lidt efter lidt mere tillidsfulde og forsogte at blive fortrolige med den. Nu var det netop denne fortrolighed, det gjaldt om at forhindre. Vore gev?rer, der var uden detonation, kunne kun frembringe en middelmadig virkning pa disse indfodte, som kun har respekt for larmende vaben. Uden tordenens rullen ville lynet kun skr?mme mennesket lidt, skont faren er i lynglimtet, ikke i braget.