En verdensomsejling under havet

Nautilus skyede bestemt ikke disse Europas bef?rdede have, og jeg sluttede deraf, at han ville fore os — maske inden l?nge — hen imod mere civiliserede kontinenter. Jeg t?nkte, at Ned Land ville erfare denne enkelthed med en ganske naturlig tilfredshed.

I flere dage gik tiden for os med alle slags eksperimenter, som drejede sig om vandets saltholdighed i forskellige dybder, om dets elektrisering, om dets farve, om dets gennemsigtighed, og under alle disse omst?ndigheder udfoldede kaptajn Nemo en sindrighed, som kun hans venlighed mod mig kom pa hojde med. Derpa sa jeg ham ikke mere i nogle dage og blev igen ligesom isoleret pa hans skib.

Den 16. januar syntes Nautilus at falde i sovn blot nogle meter under bolgernes overflade. Dens elektriske apparater fungerede ikke, og dens ubev?gelige skrue overlod den til bolgernes forgodtbefindende. Jeg antog, at mandskabet arbejdede med indvendige reparationer, der var blevet nodvendige pa grund af voldsomheden i maskinens mekaniske bev?gelser.

Mine kammerater og jeg blev da vidner til et underligt syn. Salonens luger var abne, og da Nautilus’ lanterne ikke var i virksomhed, herskede der et ubestemt morke midt i vandene. En uvejrshimmel, d?kket med tykke skyer, gav kun en utilstr?kkelig klarhed til oceanets overste lag.

Jeg iagttog havets tilstand under disse forhold, og de storste fisk sa for mig kun ud som skygger med usikre konturer, da Nautilus ved en pludselig overgang var fuldt belyst. Forst troede jeg, at lanternen var blevet t?ndt igen, og at den kastede sin elektriske straleglans ud i den flydende masse. Jeg tog fejl, og efter en hurtig undersogelse erkendte jeg min fejltagelse.

Nautilus flod midt i et fosforescerende lag, som i dette morke blev bl?ndende. Det blev frembragt af myriader af lysende smadyr, hvis funklen forst?rkedes, idet de gled mod apparatets metalskrog. Sa opdagede jeg lynglimt midt i disse lysende lag, som havde det v?ret stromme af smeltet bly i en gloende ovn, eller af metalmasser, der var gjort hvidglodende, pa en sadan made, at visse lysende partier ved mods?tning kastede skygge i disse br?ndende omgivelser, hvor al skygge tilsyneladende matte v?re bandlyst. Nej! Det var ikke mere den rolige udstraling fra vor s?dvanlige belysning. Der var en us?dvanlig kraft og bev?gelse. Dette lys, det folte man var levende.

Det var i virkeligheden en uendelig sammenhobning af

havinfusorier, mili?re noctiluca, ligefrem bobler af gennemsigtig gele, forsynede med tradformede tentakler, og hvoraf man har talt op til femogtyve tusind i tredive kubikcentimeter vand. Og deres lys blev endda fordoblet af disse s?rlige lys hos gopler, sotjerner, aurelier, boremuslinger og andre fosforescerende zoofyter, gennemtr?ngt af fedt fra organiske stoffer, der var nedbrudt af havet, og maske af slim udskilt af fisk.

I flere timer flod Nautilus i disse stralende bolger, og vor beundring voksede ved at se store havdyr boltre sig deri som salamandre. Midt i denne ild, der ikke br?nder, sa jeg elegante og rappe marsvin, havenes utr?ttelige klovner, og tre meter lange sv?rdfisk, orkanernes intelligente forlobere, hvis frygtelige sv?rd undertiden stodte mod salonens vinduesglas. Sa kom mindre fisk til syne, forskellige balister, fastk?ber som kuffertfisk og pindsvinefisk, springende makrelfisk og hundrede andre, som i deres fart afstribede den lysende atmosf?re.

Hvor dette bl?ndende syn var fortryllende! Maske forogede en eller anden atmosf?risk tilstand dette f?nomens intensitet? Maske var et uvejr ved at bryde ud pa havoverfladen? Men i denne dybde pa nogle meter led Nautilus ikke under dets raseri, og den vuggede fredeligt midt i de rolige vande.

Saledes sejlede vi videre, uophorligt bedarede af et eller andet nyt vidunder. Conseil iagttog og klassificerede sine zoofyter, sine leddyr, sine bloddyr, sine fisk. Dagene floj af sted, og jeg talte dem ikke mere. Ned str?bte som s?dvanlig at variere den daglige kost om bord. Som rigtige snegle var vi vant til vore sneglehuse, og jeg tor pasta, at man sagtens kan blive en snegl med hus pa ryg.

Dette liv forekom os saledes let, naturligt, og vi t?nkte ikke mere pa, at der eksisterede et helt andet liv pa jordklodens overflade, da der indtraf en begivenhed, som nok skulle huske os pa var situations besynderlighed.

Den 18. januar befandt Nautilus sig pa 105° l?ngde og 15° sydlig bredde. Vejret sa truende ud, havet var barsk og uroligt. Vinden bl?ste kraftigt fra ost. Barometret, der i de sidste dage var faldet, meldte om forestaende kamp med elementerne.

Jeg var steget op pa platformen, i det ojeblik da n?stkommanderende var ved at male timevinklerne. Som s?dvanlig ventede jeg, at den daglige melding ville blive udtalt. Men den dag blev den erstattet med en anden ikke mindre uforstaelig s?tning. N?sten straks efter sa jeg kaptajn Nemo komme, og bev?bnet med en kikkert rettede han sine ojne mod horisonten.

I nogle minutter stod kaptajnen ubev?gelig uden at slippe det punkt, der var indesluttet i hans objektivs synsfelt. Sa s?nkede han sin kikkert og vekslede en halv snes ord med sin n?stkommanderende. Denne sa ud til at v?re bytte for en uro, som han forg?ves sogte at beherske. Kaptajn Nemo, som i hojere grad var herre over sig selv, var stadig rolig. Det lod for resten til, at han gjorde nogle indvendinger, hvorpa n?stkommanderende svarede med formelle forsikringer. I det mindste opfattede jeg det saledes — sa forskellige som deres tone og handbev?gelser var.

For mit vedkommende havde jeg omhyggeligt uden at opdage noget kikket i den retning, de iagttog. Himlen og vandet modtes i horisonten i en fuldkommen klar linie.

Imidlertid vandrede kaptajn Nemo lige fra den ene ende af platformen til den anden uden at bryde sig om mig, maske uden at se mig. Hans gang var sikker, men mindre regelm?ssig end ellers. Undertiden standsede han og iagttog havet med armene korslagt over brystet. Hvad kunne han soge i dette umadelige rum? Nautilus befandt sig i ojeblikket nogle hundrede mil fra den n?rmeste kyst.

N?stkommanderende havde igen taget sin kikkert og undersogte st?digt horisonten, mens han stampende gik frem og tilbage og ved sin nervose ophidselse dannede en kontrast til sin chef.

For resten matte dette mysterium blive opklaret og det inden l?nge, for efter ordre fra kaptajn Nemo ogede maskinen sin fremdrivende kraft og fik skruen til at rotere hurtigere.

I dette ojeblik pakaldte n?stkommanderende igen kaptajnens opm?rksomhed. Chefen standsede sin gang og rettede sin kikkert mod det angivne punkt. Han stirrede l?nge. For alvor nysgerrig gik jeg for min del ned i salonen og hentede en udm?rket kikkert, som jeg plejede at bruge. Idet jeg stottede den pa lanternetarnet, som dannede et fremspring forude pa platformen, indrettede jeg mig pa med ojnene at folge hele linien mellem himmel og hav.

Men mit oje var endnu ikke naet til okularet, da instrumentet hurtigt blev revet ud af min hand.

Jeg vendte mig om. Kaptajn Nemo stod foran mig, men jeg kendte ham ikke igen. Hans ansigt var forvandlet. Hans ojne stralede af en mork ild og skjulte sig under hans rynkede bryn. Hans t?nder var halvt synlige. Hans stive legeme, hans knyttede h?nder, hans hoved, der var trukket tilbage mellem skuldrene, vidnede om et voldsomt had, som pr?gede hele hans fremtoning. Han rorte sig ikke. Min kikkert var faldet ud af hans hand og rullede ned for hans fodder.

Havde jeg saledes, uden at ville det, fremkaldt denne vrede holdning? Forestillede denne ubegribelige personlighed sig, at jeg havde opdaget en hemmelighed, der skulle v?re ukendt for Nautilus’ g?ster?

Nej! Det var ikke mig, der var genstand for dette had; thi han sa ikke pa mig, og hans oje hvilede vedholdende pa det uudgrundelige punkt i horisonten.

Omsider blev kaptajn Nemo igen herre over sig selv. Hans ansigt, der nylig var sa fuldst?ndig forandret, antog igen sin vante ro. Han henvendte nogle ord i det fremmede sprog til sin n?stkommanderende, sa vendte han sig mod mig.

— Hr. Aronnax, sagde han i en temmelig bydende tone, jeg fordrer af Dem opfyldelse af en af de forpligtelser, der knytter Dem til mig.

— Hvorom drejer det sig, chef?

— Det er nodvendigt at lukke Dem inde, Dem og Deres ledsagere, lige til det ojeblik, da jeg finder det passende at give Dem friheden.

— De er herre her, svarede jeg ham, og betragtede ham stift. Men ma jeg sporge Dem om noget?

— Nej, aldeles ikke, min herre!

Efter disse ord havde jeg ikke noget at diskutere, men matte adlyde, da al modstand havde v?ret umulig.

Jeg gik igen ned i den kahyt Ned Land og Conseil beboede og meddelte dem kaptajnens bestemmelse. Jeg