En verdensomsejling under havet

overlader til enhver at t?nke sig, hvordan denne oplysning blev modtaget af canadieren. For ovrigt var der ikke tid til nogen forklaring. Fire mand af bes?tningen ventede ved doren, og de forte os til den celle, hvor vi havde tilbragt vor forste nat om bord pa Nautilus.

Ned Land ville gore indsigelse, men doren blev lukket efter ham uden nogen mulighed for svar.

— Vil herren sige mig, hvad dette skal betyde? spurgte Conseil.

Jeg fortalte mine kammerater, hvad der var passeret. De blev lige sa forbavsede som jeg og forstod lige sa lidt.

Jeg var imidlertid sunket ned i afgrundsdyb eftertanke, og det m?rkelige udtryk i kaptajn Nemos ansigt forlod ikke min bevidsthed. Jeg var ude af stand til at forbinde to logiske tanker, og jeg fortabte mig i de mest absurde hypoteser, da jeg blev draget ud af min andelige ansp?ndelse ved disse ord fra Ned Land:

— V?rsgo! Frokosten er serveret!

Bordet var virkelig parat. Det var tydeligt, at kaptajn Nemo havde givet ordre dertil samtidig med, at han lod Nautilus’ hastighed foroge.

— Vil herren tillade, at jeg giver Dem et rad? spurgte Conseil.

— Ja, min ven, sagde jeg.

— Nu vel, gid herren ville spise frokost. Det er klogt, for vi ved ikke, hvad der kan ske.

— Du har ret, Conseil.

— Desv?rre, sagde Ned Land, har man kun givet os den s?dvanlige kost.

— Min ven Ned, svarede Conseil, hvad ville De mon sige, hvis der slet ingen frokost havde v?ret?

Denne fornuftige ytring satte brat en stopper for harpunerens beklagelser.

Vi satte os til bords. Maltidet forlob n?rmest i tavshed. Jeg spiste kun lidt. Conseil tvang altid noget i sig af klogskab, og hvad Ned Land end fik, lod han ikke en bid gar fra sig. Da sa frokosten var overstaet, l?nede hver af os sig tilbage i sit hjorne.

I dette ojeblik udsluktes den lysende klode, der oplyste cellen, og den efterlod os i dybt morke. Ned Land ventede ikke med at l?gge sig til at sove, og hvad der forbavsede mig, Conseil overgav sig ogsa til en tung slummer. Jeg spurgte mig selv, hvad der kunne have fremkaldt dette bydende behov for sovn hos ham, da jeg folte min hjerne gennemtr?nges af en t?t slovhed. Mine ojne, som jeg onskede at holde abne, lukkede sig mod min vilje. Jeg la under for en smertelig hallucination. Abenbart havde der v?ret sovndyssende stoffer blandet i den mad, som vi lige havde indtaget. Det var altsa ikke nok med f?ngsel for at skjule kaptajn Nemos planer for os, det var ogsa nodvendigt med sovn!

Sa horte jeg lugerne blive lukket. Havets bolgegang, der fremkaldte en let rullende bev?gelse, horte op. Nautilus havde altsa forladt havets overflade? Var den vendt tilbage til det ubev?gelige leje i vandene?

Jeg ville modsta sovnen. Det var umuligt. Mit andedr?t blev svagere. Jeg folte en dodelig kulde isne mine lemmer, der var blevet tunge og ligesom lammede. Mine ojenlag faldt tunge som bly ned over mine ojne. Jeg kunne ikke lofte dem. En unaturlig sovn, fuld af hallucinationer, bem?gtigede sig hele mit sind. Sa forsvandt synerne og efterlod mig fuldst?ndig tilintetgjort.

Kapitel 24

Koralkongeriget

Den n?ste morgen vagnede jeg med forbavsende let hoved. Til min store overraskelse var jeg i mit kammer. Mine kammerater var uden tvivl blevet flyttet tilbage til deres kahyt, uden at de havde lagt mere m?rke til det end jeg. Hvad der var sket i den forlobne nat, var de uvidende om, som jeg selv var uvidende om det, og for at afslore dette mysterium regnede jeg kun med fremtidige tilf?ldigheder.

Nu t?nkte jeg pa at forlade mit kammer. Var jeg endnu engang fri, eller var jeg fange? Fuldkommen fri. Jeg abnede doren, jeg gik langs ad gangene, jeg steg op ad trappen i midten. Lugerne, der var lukket den foregaende dag, var abne. Jeg kom op pa platformen.

Ned Land og Conseil ventede mig der. Jeg spurgte dem ud. De vidste ikke noget. Efter at v?re faldet i en tung sovn, som ikke efterlod dem nogen erindring, var de blevet meget overraskede over igen at finde sig selv i deres kahyt.

Hvad Nautilus angar, forekom den os rolig og hemmelighedsfuld som altid. Den flod pa bolgernes overflade med j?vn fart. Intet syntes forandret om bord.

Ned Land iagttog havet med sine gennemtr?ngende ojne. Det var ode. Canadieren fik intet nyt i sigte i horisonten, hverken sejl eller land. En brise bl?ste larmende fra vest, og lange bolger, forrevne af vinden, fik fartojet til at rulle s?rdeles m?rkbart.

Efter at Nautilus havde fornyet sin luftbeholdning, holdt den sig i en gennemsnitsdybde pa femten meter, sa den hurtigt igen kunne komme op til overfladen. En manovre, som mod s?dvane blev gennemfort flere gange i lobet af denne dag, den 19. januar. Sa steg n?stkammanderende op pa platformen, og den s?dvanlige melding genlod i skibets indre.

Hvad angar kaptajn Nemo, viste han sig ikke. Af skibets folk sa jeg kun den uforstyrrelige steward, der serverede for mig med sin s?dvanlige pr?cision og stumhed.

Henad to var jeg i salonen, optaget af at ordne mine optegnelser, da kaptajnen abnede doren og kom ind. Jeg hilste pa ham. Han svarede med en n?sten usynlig hilsen, uden at henvende et ord til mig. Jeg tog igen fat pa mit arbejde, idet jeg habede, at han maske ville give mig en forklaring pa de begivenheder, der havde pr?get den foregaende nat. Han gjorde intet af den slags. Jeg betragtede ham. Det forekom mig, at han sa tr?t ud; hans rode ojne var ikke blevet forfriskede af sovn; hans ansigt udtrykte dyb tristhed, virkelig sorg. Han gik frem og tilbage, satte sig og rejste sig, tog en tilf?ldig bog, slap den straks, radforte sig med sine instrumenter uden at tage sine s?dvanlige notater og syntes ikke at kunne holde sig i ro et ojeblik.

Omsider kom han hen imod mig og sagde til mig:

— Er De l?ge, hr. Aronnax?

Jeg var sa lidt forberedt pa dette sporgsmal, at jeg sa pa ham i nogen tid uden at svare.

— Er De l?ge? gentog han. Flere af Deres kolleger har studeret medicin, Gratiolet, Moquin-Tandon og andre.

— Jeg er faktisk l?ge, sagde jeg, og har v?ret kandidat pa hospitaler. Jeg har praktiseret i flere ar, for jeg kom ind pa museet.

— Vel, min herre.

Mit svar havde abenbart tilfredsstillet kaptajn Nemo. Men da jeg ikke vidste, hvor han ville hen, afventede jeg nye sporgsmal, idet jeg forbeholdt mig at svare efter omst?ndighederne.

— Hr. Aronnax, sagde kaptajnen, vil De samtykke i at tage Dem af en af mine m?nd?

— Har De en patient?

— Ja.

— Jeg er parat til at folge Dem.

— Kom med.

Jeg ma tilsta, at mit hjerte bankede. Jeg ved ikke hvorfor jeg sa en vis sammenh?ng mellem denne sygdom hos en mand af bes?tningen og begivenhederne den foregaende dag, og dette mysterium optog mig mindst lige sa meget som den syge.

Kaptajn Nemo forte mig agterud i Nautilus og lod mig tr?de ind i en kahyt, der la n?r ved matrosernes kammer.

Der hvilede pa et leje en mand pa fyrretyve ar, med energisk ansigt, en ?gte angelsaksisk type.

Jeg l?nede mig over ham. Det var ikke blot en syg, det var en saret. Hans hoved, der var indhyllet i blodigt linned, hvilede pa en sammenlagt hovedpude. Jeg losnede hans forbinding, og den sarede, der betragtede mig stift med sine store ojne, lod mig gore det uden mindste klage.

Saret var frygteligt. Kraniet var splintret af et stumpt instrument, hjerne sas blottet, og hjernemassen havde v?ret udsat for et dybtgaende tryk. Klumper af blod havde dannet sig i den udflydende masse, som havde antaget