en morkerod farve. Han var pa en gang blevet kv?stet og havde faet en hjernerystelse. Den syges andedr?t var langsomt, og nogle krampagtige muskelbev?gelser trak i hans ansigt. Hjernebet?ndelsen var total og medforte lammelse af folelse og bev?gelighed.

Jeg tog den saredes puls. Den var uregelm?ssig. Legemets yderpunkter var allerede ved at blive kolde, og jeg kunne se, at doden n?rmede sig, uden at det syntes mig muligt at standse den. Efter at have forbundet den ulykkelige glattede jeg hans hovedpude og vendte mig mod kaptajn Nemo.

— Hvad kommer det sar af? spurgte jeg.

— Kan det ikke v?re ligegyldigt? svarede kaptajnen undvigende. Et stod i Nautilus har kn?kket en af v?gtst?ngerne i maskinen, og den har ramt denne mand. Men Deres mening om hans tilstand?

Jeg nolede lidt med at udtale mig.

— De kan tale frit, sagde kaptajnen. Denne mand forstar ikke fransk.

— Han har ikke to timer tilbage.

— Er der intet, der kan redde ham?

— Intet!

Kaptajn Nemos hand knyttedes, og nogle tarer glimtede i hans ojne, som jeg ikke havde troet skabt til grad.

I nogle ojeblikke endnu betragtede jeg den doende, hvis liv lidt efter lidt ebbede ud. Hans bleghed ogedes yderligere under det elektriske lys, som hans dodsleje var badet i. Jeg sa pa hans intelligente hoved, der var furet af alt for tidlige rynker, som ulykke, elendighed maske, for l?ngst havde tegnet. Jeg provede at opdage hans livs hemmelighed i de sidste ord, der undslap hans l?ber.

— De kan tr?kke Dem tilbage, hr. Aronnax, sagde kaptajn Nemo.

Jeg forlod kaptajnen i den doendes kahyt, og meget bev?get over dette optrin kom jeg tilbage til mit kammer. Hele dagen igennem var jeg foruroliget af uhyggelige anelser. Om natten sov jeg darligt, og mellem mine hyppigt afbrudte dromme troede jeg at hore fjerne suk og noget, der lod som begravelsessalmer. Var det bonnen for de dode, der blev mumlet pa et sprog, som jeg ikke kunne forsta?

Den n?ste morgen gik jeg op pa d?kket. Kaptajn Nemo var gaet derop i forvejen. Sa snart han opdagede mig, kom han hen imod mig.

— Hr. professor, ville det passe Dem at foretage en undersoisk udflugt idag?

— Sammen med mine kammerater? spurgte jeg.

— Hvis de har lyst.

— Vi star til Deres tjeneste, chef.

— Sa v?r sa god at tage Deres dykkerdragter pa igen.

Om den doende eller dode var der ikke tale. Jeg gik ned igen, til Ned Land og Conseil. Jeg gjorde dem bekendt med kaptajn Nemos forslag. Conseil skyndte sig at ga ind pa det, og denne gang viste canadieren sig meget oplagt til at folge med.

Det var klokken otte morgen. Klokken halv ni var vi kl?dt pa til denne nye vandring og forsynet med de to apparater til belysning og vejrtr?kning. Den dobbelte dor blev abnet, og ledsaget af kaptajn Nemo, som fulgtes af en halv snes mand af bes?tningen, satte vi i en dybde af ti meter foden pa den faste grund, hvorpa Nautilus hvilede.

En svag skraning forte til en uj?vn grund pa omtrent femten favnes dybde. Denne grund var fuldst?ndig forskellig fra den, som jeg havde besogt pa min forste udflugt under Stillehavets vande. Her var intet fint sand, ingen undersoiske pr?rier, ingen skov i havet. Jeg vidste straks, hvad det var for en vidunderlig egn, kaptajn Nemo i dag lod os g?ste. Det var koralkongeriget.

I zoofyternes r?kke og alcyonariernes klasse bem?rker man gorgonidernes orden, der indeholder tre grupper, hornkoraller, ledkoraller og stjernekoraller. Det er til denne sidste gruppe korallen horer, en m?rkelig substans, der skiftevis blev klassificeret som horende til mineral-, plante— og dyreriget. L?gemiddel i antikken, ?delsten i nyere tid, var det forst i 1694 den af marseillaneren Peysonnel definitivt placeredes i dyreriget.

Korallen er en samling af smadyr, der er forenede pa en polypkoloni af skrobelig og stenagtig natur. Disse polypper har et enestaende ophav, der frembringer dem ved knopskydning, og de har en egen eksistens, alt imens de deltager i det f?lles liv. Det er altsa en slags naturlig socialisme. Jeg kendte de seneste v?rker, der var skrevet om denne m?rkv?rdige zoofyt, der i folge naturforskernes s?rdeles velberettigede udsagn bliver til mineral samtidig med, at den bliver til et tr?, og intet kunne v?re mere interessant for mig end at besoge en af disse forstenede skove, som naturen har plantet pa havbundene.

Ruhmkorff-apparaterne blev sat i virksomhed, og vi fulgte en koralbanke, der var pa vej til at blive dannet og som med tiden en skonne dag ville lukke denne del af det Indiske Ocean. Vor vej var kantet med t?t sammenvokset krat, der var dannet ved infiltring af buske, som var d?kket af sma stjerneformede blomster med hvide straler. Kun sogte alle disse buskv?kster, der var f?stede pa bundens klipper, i mods?tning til jordens planter, oppefra nedad.

Lyset frembragte i tusindvis af henrivende virkninger, idet det spillede i disse grene, der havde sa livlige farver. Jeg syntes at se disse hindeagtige og cylindriske ror sk?lve i havets bolger. Jeg var fristet til at plukke disse friske blomsterkroner, der var prydet med sarte foletrade, nogle nyligt udfoldede, andre n?ppe fremspirede, mens lette fisk med rappe finner strejfede dem, idet de passerede forbi som fugleflokke.

Men hvis min hand n?rmede sig disse levende blomster, disse besj?lede mimoser, blev der straks alarmtilstand i kolonien. De hvide blomsterkroner trak sig tilbage i deres rode hylstre, blomsterne svandt hen under mit blik, og busken forandrede sig til en blok stenede knopper. Tilf?ldet havde stillet mig over for de kosteligste eksemplarer af denne zoofyt. Korallen her var lige sa god som den, der fiskes i Middelhavet ved Frankrigs, Italiens og Berberiets kyster. Med sine livlige farvetoner bar den med rette disse poetiske navne blodblomst og blodskum, som handelsverdenen giver dens smukkeste frembringelser. Koraller s?lges for op til fem hundrede franc pr. kilogram, og pa dette sted d?kkede de vade lag en formue for en hel verden af koralfiskere. Dette kostelige stof, der ofte er blandet med andre polypkolonier, dannede her faste og sammenfiltrede enheder, der kaldes» macciota«, og pa dem opdagede jeg vidunderlige eksemplarer af rosenkoral.

Men snart tr?ngte buskene sig sammen, forgreningerne blev storre. Veritabelt forstenet krat og lange fag i en fantastisk arkitektur abnede sig, idet vi gik fremad. Kaptajn Nemo gik ind under et morkt galleri, hvis j?vne skraning forte os til en dybde pa hundrede meter. Lyset fra vore ror frembragte undertiden magiske effekter ved at f?ste sig pa de uj?vne kanter i disse naturlige hv?lvinger og pa vedh?ng, der lignede lysekroner, hvori det fremkaldte ildtunger. Mellem koralbuskene opdagede jeg andre ikke mindre m?rkelige polypper, meliter, isis med leddelte forgreninger, sa nogle grupper af koralmos, nogle rode, andre gronne, rigtige alger, omgivet af en skorpe af kalksalte og som naturforskerne efter lange diskussioner definitivt har indrangeret i planteriget. Men ifolge en bem?rkning fra en t?nker,»det er maske virkelig det punkt, hvor livet hemmelighedsfuldt lofter sig fra stenenes sovn uden endnu at losrive sig fra dette harde udgangspunkt«.

Endelig havde vi efter to timers vandring naet en dybde pa omtrent tre hundrede meter, det vil sige n?r den dybeste gr?nse for de steder, hvor korallerne begynder at danne sig. Men der var det ikke l?ngere isolerede buske eller lav skovs beskedne krat. Det var den umadelige skov, de store mineralske v?kster, de enorme forstenede tr?er, forenede af guirlander af elegante plumarier, disse havets lianer, alle udsmykkede med reflekser og nuancerede farver. Vi gik frit under deres hoje grene, der tabte sig i bolgernes skygge, medens orgelkoraller, hjernekoraller, sostjerner, svampe, cariaphyllia under vore fodder dannede et blomstert?ppe, bestroet af bl?ndende ?delstene.

Hvilket ubeskriveligt syn! Ak, at vi ikke kunne meddele hinanden vore sanseindtryk! Hvorfor var vi indelukkede under denne maske af metal og glas! Hvorfor kunne vi ikke tale sammen! At vi dog ikke i det mindste levede samme liv som fiskene, der befolker det flydende element, eller endnu hellere det, som leves af de amfibier, der i lange timer, som de har lyst, kan gennemstrejfe jordens og vandenes dobbelte dom?ne.

Imidlertid var kaptajn Nemo standset. Mine kammerater og jeg afbrod vor vandring, og da jeg vendte mig om, sa jeg, at m?ndene dannede en halvcirkel om deres chef. Da jeg sa mere opm?rksomt efter, opdagede jeg, at fire af dem pa deres skuldre bar en genstand af aflang form.

Pa dette sted stod vi i midten af en udstrakt lysning, omgivet af de hoje forgreninger af den undersoiske

Добавить отзыв
ВСЕ ОТЗЫВЫ О КНИГЕ В ИЗБРАННОЕ

0

Вы можете отметить интересные вам фрагменты текста, которые будут доступны по уникальной ссылке в адресной строке браузера.

Отметить Добавить цитату