En verdensomsejling under havet

forny dem. Under disse omst?ndigheder gik der n?sten ikke slid pa dem.

Da Nautilus skulle til at forts?tte sin undervandssejlads, gik jeg igen ned i salonen. Lugerne blev lukket og kuren lagt lige mod vest.

Nu plojede vi da det Indiske Oceans bolger, et vidtstrakt vandomrade af et omfang pa fem hundrede og halvtreds millioner hektar, og hvis vande er sa gennemsigtige, at det far det til at svimle for den der l?ner sig over deres overflade. Nautilus flod her for det meste i en dybde af mellem et og to hundrede meter. Sadan blev det ved i nogle dage. For enhver anden end mig, der var grebet af en umadelig k?rlighed til havet, ville disse timer uden tvivl have v?ret lange og ensformige; men disse daglige spadsereture pa platformen, hvor jeg h?rdede mig i den oplivende havluft, synet af disse rige vande gennem salonens ruder, l?sning af bibliotekets boger, nedskrivningen af mine oplevelser optog hele min tid, sa der ikke blev et ojeblik til lede eller kedsomhed.

For os alle vedblev vort helbred at v?re s?rdeles tilfredstillende. Levemaden om bord passede os fuldst?ndigt, og jeg for mit vedkommende kunne godt have undv?ret de variationer, som Ned Land i sin oprorskhed str?bte efter at hidfore. Desuden behovede man ikke engang at frygte for at fa en forkolelse i denne konstante temperatur. For ovrigt kunne korallen dendrophyllia, der i Provence er kendt under navnet» havets fennikel«, og hvoraf der fandtes et lager om bord, med sine polyppers saftige kod have leveret os en udm?rket hostemedicin.

I nogle dage sa vi en stor m?ngde sofugle, svommefugle, h?ttemager og havmager. Nogle blev dr?bt med beh?ndighed, og nar de blev tilberedt pa en bestemt made, leverede de et havvildt, som man godt kunne v?re tilfreds med. Mellem de store sejlere, der var flojet langt bort fra alle lande, og som hvilede sig pa bolgerne efter flugtens strabadser, genkendte jeg pa deres skrig, der er disharmonisk som et ?sels skryden, de pragtfulde albatrosser, fugle, der horer til dem med de lange vinger. De arefodedes familie var repr?senteret af hurtige fregatfugle, der rapt snappede overfladens fisk, og af de talrige phaetoner eller tropikfugle, blandt andre, sa stor som en due, den tropikfugl, der har rode smapletter, og hvis fjerdragt er nuanceret af lyserode farvetoner, der fremh?ver det sorte pa vingerne.

Nautilus’ fiskenet indbragte flere slags havskildpadder af sl?gten karetter med hv?lvet ryg, og hvis skjold vurderes hojt. Disse reptiler, der let kan dykke, kan holde sig l?nge under havet ved at lukke den ventil af kod, der sidder ved den ydre abning af deres luftror. Nar man fangede disse karetter, var der nogle af dem, der endnu sov i deres rygskjold i ly for andre havdyr. Disse skildpadders kod er som regel ikke ret godt, men deres ?g er en s?rlig delikatesse.

Hvad fisk angar fremkaldte de stadig vor beundring, nar vi tv?rs gennem de abne luger opdagede deres havlivs hemmeligheder. Jeg bem?rkede flere arter, som det ikke tidligere havde v?ret mig forundt at iagttage.

Jeg vil is?r n?vne de ejendommelige kuffertfisk i det Rode Hav, i det Indiske Ocean, og i den del af oceanet, der beskyller Amerikas ?kvatoriale kyster. Disse fisk er ligesom skildpadderne, b?ltedyrene, sopindsvinene, krebsdyrene beskyttet af et panser, som hverken er af kalk eller sten, men virkelig af ben. Snart antager de form af et trekantet legeme, snart af et firkantet legeme. Blandt de trekantede lagde jeg m?rke til nogle, der var en halv decimeter lange, med sundt kod af udm?rkt smag, brune pa halen, gule pa finnerne, og hvoraf jeg anbefaler akklimatisering selv i ferskvand, hvortil for resten visse havfisk let v?nner sig. Jeg skal ogsa omtale de firkantede kuffertfisk, der pa ryggen har fire store udv?kster; de sp?ttede kuffertfisk, med hvide pletter pa kroppens underside, og som kan blive tamme ligesom fugle; de trekantede, der er forsynet med torne, dannet ved forl?ngelse af deres benede hud, og som deres ejendommelige grynten har skaffet tilnavnet» havsvin«; dern?st dromedarerne med store kegleformede pukler og hardt og sejt kod.

Desuden noterer jeg fra de optegnelser, Conseil daglig forte, visse fisk af sl?gten kuglefisk, der er s?regne for disse have, spengleriener med rod ryg og hvidt bryst, og som udm?rker sig ved tre l?ngder?kker af tr?vler, og de elektriske, der er syv tommer lange og prydet af de livligste farver. Dern?st, som eksempler pa andre sl?gter, ?gformede, der ligner et sortbrunt ?g, krydset af hvide striber, og er uden hale; pindsvinefisk — havets veritable pindsvin — der er forsynet med pigge og kan puste sig op, sa de danner en kugle, der stritter af disse pigge; sohestene, der er almindelige i alle have; de flyvende pegaser — sodrager — med langstrakt mule, og som deres brystfinner, vidt udspilede og vingeformede, tillader om ikke at flyve, sa i det mindste at slynge sig op i luften — spartelformede duefisk, hvis hale er d?kket af talrige sk?llede ringe; macrognater med lang k?be, udm?rkede fisk, femogtyve centimeter lange og stralende i de mest tiltalende farver; blyfarvede calliomorer med rynket hoved; myriader af springende slimfisk, med sorte striber, med lange brystfinner, glidende pa vandoverfladen med mirakulos hastighed; herlige sejlfisk, der kan hejse deres finner som lige sa mange sejl, der udfoldes for gunstig vind; pr?gtige kurter som naturen har odslet pa med gult, himmelblat, solv og guld; ulke, der altid tilsmudsede af dynd frembringer en slags raslen; knurhaner, hvis lever anses for at v?re giftig; bodianer, der pa ojnene har en bev?gelig skyklap; endelig sprojtefisk med lang og rorformet mule, oceanets veritable fluesnappere, bev?bnede med et gev?r, der hverken har Chassepots eller Remingtons som foruds?tning, og som dr?ber insekterne ved at ramme dem med en enkelt vanddrabe.

I den af Lacepede klassificerede niogfirsindstyvende sl?gt af fisk, der horer til benfiskenes anden underklasse, karakteriseret ved et operculum, det vil sige et lag, og en luftrorshinde, bem?rkede jeg skorpionfisken, hvis hoved er forsynet med giftige torne, og som kun har en eneste rygfinne; disse dyr er forsynet med eller mangler sma sk?l, hvorefter man bestemmer, hvilken underafdeling de horer til. Den anden undersl?gt gav os prover pa didactyler, tre-fire decimeter lange med gule striber, og hvis hoved ser fantastisk ud. Med hensyn til den forste underafdeling leverede den flere prover pa den s?re fisk, der meget passende kunne kaldes tudsefisk, en fisk med stort hoved, snart furet af dybe huler, snart ophovnet med fremspring; strittende af pigge og bevokset med knolde har den uregelm?ssige og h?slige horn; dens krop og hale er forsynet med hardhudede steder; dens torne volder farlige sar; den er afskyelig og forf?rdelig.

Fra den 21. til den 23. januar bev?gede Nautilus sig med en fart af to hundrede og halvtreds mil, det vil sige fem hundrede og fyrre somil pa fireogtyve timer, eller toogtyve somil i timen. Hvis vi under farten genkendte de mange forskellige slags fisk, kom det af, at de, tiltrukket af det elektriske lys, sogte at folges med os; de fleste blev distancerede af denne hastighed og kom snart bagud; for nogle lykkedes det dog i nogen tid at holde sig i n?rheden af Nautilus.

Den 24. fik vi om morgenen pa 12° 5 sydlig bredde og 94° 33 l?ngde kending af oen Keeling, en med pr?gtige kokospalmer bevokset koralo, som blev besogt af Charles Darwin og kaptajn Fitz-Roy.

Nautilus sejlede i ringe afstand langs denne ode o’s stejle klinter. Dens sl?benet indbragte talrige eksemplarer af polypper og pighuder og m?rkelige eksemplarer af bloddyrenes r?kke. Nogle kostelige frembringelser af dauphinulernes art forogede kaptajn Nemos skatte, hvortil jeg fojede en prikket sostjerne, en slags snyltepolyp, der ofte er f?stet pa et sneglehus.

Snart forsvandt oen Keeling under horisonten, og kursen blev sat mod nordvest, mod spidsen af den indiske halvo.

— Civiliserede lande, sagde Ned Land den dag til mig. Det er bedre end Papuasiens oer, hvor man moder flere af de vilde end af radyr. Pa denne indiske jord, hr. professor, er der veje, jernbaner, engelske, franske og indiske byer. Der tilbagel?gger man ikke fem mil uden at mode en landsmand. Hva? Er ojeblikket nu ikke kommet til at stikke af fra kaptajn Nemo?

— Nej, Ned, nej, svarede jeg i en meget bestemt tone. Lad os sejle, som I siger, I som?nd. Nautilus n?rmer sig til beboede fastlande. Den kommer igen til Europa og vil fore os dertil. Nar vi forst er kommet ind i vore egne have, kan vi se, hvad det er klogt at gore. For resten tror jeg ikke, at kaptajn Nemo vil give os lov til at ga pa jagt pa Malabar— eller Coromandelkysten sadan som i Ny Guineas skove.

— Ah hvad, hr. professor, kan man sa ikke undv?re hans tilladelse? Jeg svarede ikke canadieren pa dette. Jeg ville ikke diskutere noget. Inderst inde tiltalte det mig mest, til bunds at udnytte mulighederne i den sk?bne som havde kastet mig om bord pa Nautilus.

Da vi havde passeret Keeling, blev vor sejlads i det store og hele langsommere. Den blev ogsa mere lunefuld og sl?bte os ofte til store dybder. Man gjorde flere gange brug af de h?ldende planer, som indvendige v?gtst?nger kunne placere pa skra i forhold til vandlinien.