En verdensomsejling under havet

Saledes gik vi helt ned til to og tre kilometer, men uden nogensinde at have verificeret dette Indiske Oceans store dybder, som lodsnore pa tretten tusind meter ikke havde naet. Hvad angar temperaturen i de lave lag viste termometret vedvarende fire grader over nul. Jeg bem?rkede kun, at i de overste lag var det altid koldere pa de steder, hvor bunden naede hojt op, end i rum so.

Da havet den 25. januar var fuldst?ndig ode, tilbragte Nautilus dagen pa dets overflade, mens den med sin m?gtige skrue piskede bolgerne og fik dem til at sprojte meget hojt i vejret. Hvordan skulle man under disse omst?ndigheder kunne undga at tage den for en gigantisk hval? Jeg tilbragte tre fjerdedele af dagen pa platformen.

Jeg sa ud over havet. Intet i horisonten, undtagen en modgaende, lang damper, der henimod klokken fire om eftermiddagen sejlede i vest. Dens master var synlige et ojeblik, men den kunne ikke opdage Nautilus, der la alt for fladt pa vandoverfladen. Jeg antog, at dette dampskib tilhorte Peninsula & Oriental-linien, der sejlede fra Ceylon til Sidney og lagde til ved Kong Georgs n?s og i Melbourne.

Klokken fem om eftermiddagen, for det korte tusmorke, der forbinder dagen med natten i de tropiske zoner, blev Conseil og jeg forundrede over et ejendommeligt syn.

Der er et indtagende dyr, som det ifolge de gamle betyder lykke at mode. Aristoteles, Athenaios, Plinius, Oppianos havde studeret dets tilbojeligheder og af hensyn til det gennemsogt digtekunsten hos de kyndige i Gr?kenland og Italien. De kalder det nautilus og pompylius. Men den moderne videnskab har ikke godkendt disse navne, og dette bloddyr er nu kendt under navnet argonaut.

Den, der har spurgt Conseil, har af denne flinke unge mand erfaret, at bloddyrenes r?kke deles i fem klasser; at den forste klasse, cephalopoda, hvis individer snart er nogne, snart skalb?rende, omfatter to ordener, dibranchiata og tetrabranchiata, som adskiller sig fra hinanden ved antallet af deres g?ller; at dibranchiaternes orden omfatter tre familier, argonauten, den tiarmede og den ottearmede bl?ksprutte, og at tetrabranchiaternes orden kun indeholder en familie, nautilen. Hvis en oprorsk and efter denne nomenklatur har sammen-blandet argonauten, som er acetabulifere, det vil sige b?rer sugeskale, med nautilen, der er tentaculifere, det vil sige b?rer tentakler, kan det ikke undskyldes.

Nu var det en flok af disse argonauter, der dengang sejlede pa oceanets overflade. Vi kunne t?lle flere hundrede af dem. De horte til de knoldede argonauters art, som er s?regen for Indiens have.

Disse yndefulde bloddyr svommer bagl?ns ved hj?lp af deres bev?gelsestragt, ved gennem denne tragt at udstode det vand, som de har indandet. Af deres otte arme flyder de seks, der er lange og tynde, pa vandet, medens de to andre, rundede som handflader, str?kker sig mod vinden som et let sejl. Jeg kunne tydeligt se deres spiralformede og bolgede skal, som Guvier med rette sammenligner med en elegant chalup. Faktisk ligefrem en bad. Den b?rer det dyr, der har udskilt den, uden at det h?nger fast ved den.

— Argonauten kan frit forlade sin skal, sagde jeg til Conseil, men den gor det aldrig.

— Det er det samme med kaptajn Nemo, svarede Conseil forstandigt. Derfor skulle han hellere have kaldt sit skib Argonaut.

I omtrent en time flod Nautilus midt i denne flok af bloddyr. Sa ved jeg ikke, hvad det var for en r?dsel, der pludselig greb dem. Som pa et signal blev alle sejlene pludselig firet ned; armene foldedes tilbage, kroppen trak sig sammen, ved at v?lte omkring flyttede skallerne deres tyngdepunkt, og hele flotillen forsvandt under bolgerne. Det var et ojebliks sag, og aldrig har en eskadres skibe manovreret med storre pr?cision.

I dette ojeblik faldt natten pludselig pa, ag bolgerne, der n?ppe loftedes af brisen, forl?ngede sig fredeligt under Nautilus barkholtsplader.

Den n?ste dag, den 26. januar, krydsede vi ?kvator pa den toogfirsindstyvende meridian og kom tilbage til den nordlige halvkugle. Den dag slog en forf?rdelig flok hajer folge med os. Frygtelige dyr, som vrimler i disse have og gor dem meget farlige. Det var Port Jacksonhajer med brun ryg og hvidlig bug, bev?bnet med elleve tandr?kker, ojehajer, hvis hals er m?rket med en stor sort plet omgivet af hvidt, sa det ligner et oje, isabellafarvede hajer med rundet snude og oversaet med morke pletter. Ofte styrtede disse m?gtige dyr sig mod salonens ruder med en lidet beroligende voldsomhed. Sa var Ned Land ikke mere herre over sig selv. Han onskede at stige op til bolgernes overflade og harpunere disse uhyrer, fremfor alt nogle store hajer, der kaldes havets hunde, og hvis gab er besat med t?nder, der er anbragt som en mosaik, og store fem meter lange tigerhajer, der provokerede ham med ganske s?rlig vedholdenhed. Men snart fremskyndede Nautilus sin hastighed og sejlede let de hurtigste af disse hajer agterud.

Den 27. januar modte vi gentagne gange et uhyggeligt syn ved begyndelsen af den udstrakte Bengalske Havbugt. Det var lig, der flod pa bolgernes overflade, de indiske byers dode, der af Ganges transporteredes ud i rum so, og som gribbene, de eneste, der tager sig af ligf?rd i disse lande, ikke var f?rdige med at fort?re. Men det manglede ikke pa hajer til at hj?lpe dem med deres sorgelige hverv.

Henad syv om aftenen sejlede Nautilus halvt neddykket midt i et m?lkehav. Sa langt man kunne se syntes oceanet at v?re blevet til m?lk. Var det en virkning af manestralerne? Nej, thi manen, der knapt var to dage gammel, var endnu skjult i solstralerne under horisonten. Skont hele himlen var oplyst af stjernernes sk?r, sa den ud til at v?re sort i sammenligning med vandenes hvidhed.

Conseil kunne ikke tro sine egne ojne, og han spurgte mig ud om arsagerne til dette ejendommelige f?nomen. Lykkeligvis var jeg i stand til at svare ham.

— Det er det, som man kalder et m?lkehav, sagde jeg til ham, et uhyre omrade af hvide bolger, der ofte ses ved Amboinas kyster og i disse farvande.

— Men, spurgte Conseil, kan herren fort?lle mig, hvad det er for en arsag, der frembringer en sadan virkning, for dette vand er vel ikke forvandlet til m?lk?

— Nej, min ven, og denne hvidhed, som overrasker dig, skyldes kun tilstedev?relsen af myriader af infusionsdyr, en slags sma lysende orme, der ser geleagtige og farvelose ud, er sa tykke som et har, og hvis l?ngde hojst er en femtedel millimeter. Nogle af disse smadyr kl?ber sig sammen i et omrade pa flere mil.

— Flere mil! udbrod Conseil.

— Ja, min ven, og prov ikke pa at gore overslag over antallet af disse infusorier! Det finder du ikke ud af; thi hvis jeg ikke tager fejl, har nogle som?nd drevet mere end fyrretyve mil pa disse m?lkehave.

Jeg ved ikke, om Conseil tog hensyn til mit rad, men det sa ud til, at han sank hen i dyb eftertanke, idet han uden tvivl forsogte at beregne, hvor mange femtedele millimeter fyrre kvadratmil indeholder. For mit vedkommende vedblev jeg at iagttage f?nomenet. I flere timer gennemskar Nautilus med sin spidse forstavn disse hvidlige bolger, og jeg lagde m?rke til, at den gled lydlost pa dette s?beagtige vand, som om den flod i disse stromhvirvler af skum, som bugternes stromme og modstromme undertiden lader opsta imellem sig.

Henimod midnat antog havet pludselig sin s?dvanlige farve, men bag ved os, lige til horisontens gr?nser, genspejlede himlen bolgernes hvide farve og syntes i lang tid gennemtr?ngt af det ubestemte sk?r af et nordligt morgengry.

Kapitel 26

Et nyt forslag fra kaptajn Nemo

Da Nautilus den 28. februar ved middagstid kom op til havets overflade pa 9° 4 nordlig bredde, havde den, otte mil mod vest, land inden for synsvidde. Jeg bem?rkede straks en sammenhobning