En verdensomsejling under havet

af ca. to tusind fod hoje bjerge, hvis former var meget lunefuldt modellerede. Da der var taget bestik, gik jeg igen ned i salonen, og da pejlingen var blevet nedf?ldet pa kortet, sa jeg, at vi var n?r ved oen Ceylon, denne perle, der h?nger i den indiske halvos oreflip.

Jeg gik ind i biblioteket for at soge efter en eller anden bog om denne o, en af de frugtbareste pa jordkloden. Jeg fandt netop et bind med titlen Ceylon og Cingaleserne af engl?nderen H. C. Sirr. Da jeg var kommet tilbage til salonen, bem?rkede jeg forst beliggenhed og storrelse af denne o, hvorpa antikken har odslet sa mange forskellige navne. Den la mellem 5° 55 og 9° 49 nordlig bredde og mellem 79° 42 og 82° 4 l?ngde ost for Greenwich-meridianen; dens l?ngde to hundrede og femoghalvfjerds mil; dens maksimale bredde hundrede og halvtreds mil; dens omkreds ni hundrede mil; dens overflade fireog-tyve tusind, fire hundrede og otteogfyrre kvadratmil, det vil sige lidt mindre end Irland.

I dette ojeblik viste kaptajn Nemo og hans n?stkommanderende sig.

Kaptajnen kastede et blik pa kortet. Sa sagde han, idet han vendte sig mod mig:

— Ceylon er beromt for sit perlefiskeri. Ville De synes om at besoge en af dens fiskepladser, hr. Aronnax?

— Ganske afgjort, chef.

— Vel. Det vil v?re en let sag. Men om vi end ser fiskepladserne, ser vi dog ikke fiskerne. Den arlige virksomhed er endnu ikke begyndt. Men lige meget. Jeg vil sa give ordre til igen at sejle ind i Mannarbugten, som vi kommer til i nat.

Kaptajnen sagde nogle ord til sin n?stkommanderende, som straks gik. Nautilus var snart igen nede i sit flydende element, og manometret viste, at den holdt sig der pa en dybde af tredive fod.

Med kortet foran mig sogte jeg nu Mannarbugten. Jeg fandt den pa den niende breddegrad, pa Ceylons nordvestkyst. Den var delvis dannet af en tange fra den lille o Mannar. For at na den matte man sejle langs hele Ceylons vestkyst.

— Hr. professor, sagde nu kaptajn Nemo, man fisker perler i den Bengalske Havbugt, i Indiens have, i Kinas og Japans have, i havene syd for Amerika, i Panamabugten, i den Californiske Bugt; men det er ved Ceylon dette fiskeri nar de smukkeste resultater. Vi kommer utvivlsomt lidt tidligt. Perlefiskerne samler sig ikke for i marts maned i Mannarbugten, og i tredive dage hengiver deres tre hundrede bade sig der til denne indbringende udnyttelse af havets skatte. Hver bad er bemandet med ti roere og med ti fiskere. Disse er delt i to grupper, der skiftevis springer i og dykker ned til en dybde af tolv meter ved hj?lp af en tung sten, som de griber om med fodderne, og som et reb knytter til baden.

— Altsa er det stadig denne primitive metode, sagde jeg, der endnu er i brug?

— Stadig, svarede kaptajn Nemo, skont disse banker tilhorer klodens driftigste folk, engl?nderne, til hvem traktaten i Amiens overgav dem i 1802.

— Det synes mig dog, at dykkerdragten, sadan som De bruger den, kunne v?re til stor nytte i en sadan virksomhed.

— Ja, for de stakkels fiskere kan ikke blive l?nge under vandet. Engl?nderen Perceval taler ganske vist i sin Rejse til Ceylon om en kaffer, der blev nede i fem minutter uden at komme op til overfladen; men det tilf?lde synes mig lidet trov?rdigt. Jeg ved, at nogle dykkere gar ned i indtil syvoghalvtreds sekunder, og s?rlig dygtige i indtil syvogfirs sekunder; det er dog sj?ldent, og nar disse ulykkelige er kommet om bord igen, siver der blodblandet vand ud af deres n?se og orer. Jeg tror, at den gennemsnitlige tid, som fiskerne kan tale under vand, er tredive sekunder, i hvilke de skynder sig at opsamle alle de muslinger, de kan fa fat pa, i et lille net; men som regel bliver disse fiskere ikke gamle; deres syn bliver svagt; sardannelser bryder ud i deres ojne; de far sar pa kroppen, og tit bliver de endog ramt af apopleksi pa bunden af havet.

— Ja, sagde jeg, det er en trist bestilling, der kun tjener til tilfredsstillelse af andres luner. Men sig mig, chef, hvor mange muslinger kan en bad fiske pa en dag?

— Fyrre til halvtreds tusinde, cirka. Man siger dog, at i 1814, da den engelske regering lod fiske til fordel for sig selv, bragte dens dykkere pa tyve arbejdsdage seksoghalvfjerds millioner muslinger op.

— Er disse fiskere sa i det mindste tilfredstillende lonnet? spurgte jeg.

— N?ppe nok, hr. professor. I Panama tjener de kun en dollar om ugen. For det meste far de en sou for hver musling, der omslutter en perle, og hvor mange tager de ikke op, der ikke indeholder noget!

— En sou til disse fattige mennesker, der gor deres herrer rige! Det er afskyeligt.

— Altsa, hr. professor, sagde kaptajn Nemo, Deres ledsagere og De, De besoger Mannars Banke, og hvis tilf?ldigvis en enkelt fisker allerede har indfundet sig, kan De se ham arbejde.

— Det er en aftale, chef.

— For resten, hr. Aronnax, De er vel ikke bange for hajer?

— Hajer! udbrod jeg.

Dette sporgsmal syntes mig mildest talt ganske overflodigt.

— Na? fortsatte kaptajn Nemo.

— Jeg tilstar, chef, at jeg endnu ikke er meget fortrolig med den slags fisk.

— Vi er vante til dem, vi ser, svarede kaptajn Nemo, og det bliver De ogsa med tiden. For ovrigt er vi bev?bnede, og undervejs kan vi maske jage en eller anden haj. Det er en interessant jagt. Altsa pa gensyn, hr. professor, i morgen, og tidligt om morgenen!

Dette blev sagt i en utvungen tone, og kaptajn Nemo forlod salonen. Man inviterer Dem til at ga pa bjornejagt i Schweiz’ bjerge, og De vil sige: Meget vel! I morgen gar vi pa bjornejagt! Man inviterer Dem til lovejagt pa Atlas’ sletter eller tigerjagt i Indiens jungler, og De vil sige: Aha! Det ser ud til, at vi skal pa tiger— eller lovejagt! Men hvis man inviterer Dem til at jage haj i dens naturlige element, vil De maske bede om bet?nkningstid, for De modtager denne indbydelse.

Jeg for mit vedkommende strog mig med handen over panden, hvor der perlede nogle draber kold sved.

— Lad os t?nke os om, sagde jeg til mig selv, og give os lidt tid. At jage oddere i de undersoiske skove, som vi gjorde det ved Crespooen, gar endda an. Men at lobe om pa bunden af havet, nar man er n?sten sikker pa at tr?ffe pa hajer, det er noget andet! Jeg ved godt, at i nogle lande, is?r ved Andamanerne, bet?nker negrene sig ikke pa at angribe hajen med en dolk i den ene hand og en snor i den anden; men jeg ved ogsa, at mange af dem der binder an med disse frygtelige dyr, ikke kommer levende op igen! For resten er jeg ikke nogen neger, og selv om jeg var neger, tror jeg at en let toven fra min side i dette tilf?lde ikke ville v?re af vejen.

Og sa sad jeg der og dromte om hajer og t?nkte pa disse m?gtige k?ber, der er bev?bnet med mangfoldige r?kker af t?nder og i stand til at klippe en mand midt over. Jeg folte allerede en slags smerte omkring nyrerne. Sa syntes jeg heller ikke om den formlose made, hvorpa kaptajnen havde udstedt denne beklagelige indbydelse! Skulle man ikke tro, det drejede sig om at ga pa klapjagt i det gronne efter en uskadelig r?v?

— Vel! t?nkte jeg, Conceil tager aldrig med, og det vil fritage mig for at ledsage kaptajnen.

Med hensyn til Ned Land tilstar jeg, at jeg ikke folte mig lige sa sikker pa hans besindighed. En fare, hvor stor den end var, var altid tiltr?kkende for hans kampglade natur.

Jeg begyndte igen pa min l?sning af Sirrs bog, men jeg bladede mekanisk i den. Mellem linierne sa jeg de frygtelige abne k?ber.

I dette ojehlik tradte Conseil ag canadieren ind med rolige, ja endog muntre ansigter. De vidste ikke, hvad der ventede dem.

— Mintro, hr. professor, sagde Ned Land, Deres kaptajn Nemo — gid fanden havde ham — har lige stillet os et meget elskv?rdigt forslag.

— Ah, sagde jeg, De ved…

— Om herren ikke har noget imod det, har Nautilus’ chef inviteret os til, i selskab med herren, i morgen at besoge Ceylons pr?gtige fiskepladser. Han gjorde det med udsogte ord og har opfort sig som en virkelig gentleman.

— Har han ikke sagt Dem andet?

— Ikke andet, hr. professor, end at han havde talt med Dem om denne lille spadseretur.

— Ganske vist, sagde jeg, og han har ikke givet Dem nogle detaljer om…