En verdensomsejling under havet

— Den der, sagde Conseil og pegede pa den pr?gtige juvel, der la indesluttet i sin vitrine.

— Jeg tager bestemt ikke fejl, nar jeg ans?tter dens v?rdi til to millioner…

— Francs, sagde Conseil hurtigt.

— Ja, sagde jeg, to millioner francs, og den har utvivlsomt ikke kostet kaptajnen andet end besv?ret med at samle den op.

— Nada, udbrod Ned Land, hvem kan sige, om vi ikke tr?ffer en magen til pa vores tur i morgen?

— Jo pyt! sagde Conseil.

— Og hvorfor ikke det?

— Hvad skulle vi bruge nogle millioner til om bord pa Nautilus?

— Om bord, nej, sagde Ned Land, men… ellers.

— Ah, ellers, tilfojede Conseil, idet han rystede pa hovedet.

— Mester Land har faktisk ret, sagde jeg. Og hvis vi nogensinde tager en perle til nogle millioner med til Europa eller Amerika, har vi dermed i det mindste noget, der vil gore vore eventyr absolut trov?rdige, og samtidig sikre os en hoj pris for vor beretning derom.

— Det tror jeg ogsa, sagde canadieren.

— Men, sagde Conseil, der stadig kom tilbage til den bel?rende side, er dette perlefiskeri farligt?

— Nej, svarede jeg ivrigt, i hvert fald ikke, hvis man iagttager visse forsigtighedsregler.

— Hvad skulle man risikere i den bestilling? sagde Ned Land. At nedsv?lge nogle slurke havvand!

— Ja, som De siger, Ned. Det er sandt, sagde jeg, idet jeg forsogte at bruge kaptajn Nemos ubekymrede tone, er De bange for hajer, min gode Ned?

— Jeg! svarede canadieren, en harpuner af profession! Det er min bestilling at holde dem for nar!

— Det drejer sig ikke, sagde jeg, om at fiske med en hvirvelbojle, om at hejse dem op pa et skibsd?k, at kupere deres hale med et oksehug, at abne deres bug, at rive hjertet ud af dem og kaste det i havet!

— Altsa drejer det sig om…

— Ja, netop.

— I vandet?

— I vandet!

— Min tro, med en god harpun! De ved nok, hr. professor, disse dyr har en temmelig darlig facon. De ma nodvendigvis vende sig om pa maven for at hapse en, og imens…

Den made, hvorpa Ned Land udtalte ordet» hapse«, fik det til at

lobe koldt ned ad ryggen pa mig.

— Nuvel, og du, Conseil, hvad t?nker du om disse hajer?

— Jeg, sagde Conseil, vil v?re ?rlig over for herren.

Det var rigtigt, t?nkte jeg.

— Hvis herren gar imod hajerne, sagde Conseil, ser jeg ikke, hvorfor hans tro tjener ikke skulle ga imod dem sammen med ham.

Kapitel 27

En perle til ti millioner

Natten kom. Jeg gik til kojs. Jeg sov temmelig darligt. Hajerne spillede en vigtig rolle i mine dromme, og jeg fandt den etymologi, der lader det franske ord for haj,»requin «komme af» requiem «pa en gang meget rimelig og helt urimelig.

Den n?ste dag blev jeg v?kket klokken fire om morgenen af den steward, som kaptajn Nemo specielt havde stillet til radighed for mig. Jeg stod hurtigt op, jeg kl?dte mig pa, og jeg gik ind i salonen.

Kaptajn Nemo ventede mig.

— Hr. Aronnax, sagde han til mig, er De parat til at tage af sted?

— Jeg er parat.

— V?r sa god at folge med mig.

— Og mine kammerater, chef?

— De er gaet i forvejen og venter os.

— Skal vi ikke tage dykkerdragterne pa? spurgte jeg.

— Ikke endnu. Jeg har ladet Nautilus komme alt for n?r til denne kyst, og vi er ret langt fra Mannarbanken; men jeg har ladet baden gore klar, sa den kan fore os lige til udskibningsstedet og skane os for en temmelig lang vandring. Den har vor dykkerudrustning med, sa vi kl?der os om i det ojeblik, da denne undersoiske ekskursion skal til at begynde.

Kaptajn Nemo forte mig hen til den centrale trappe, hvis trin endte oppe pa platformen. Ned og Conseil var der og var henrykte ved tanken om den» fornojelsestur«, der forestod. Fem af Nautilus’ matroser ventede os, forsynede med arer, i baden, der var fortojet ved skibssiden. Natten var endnu mork. Skyflager d?kkede himlen og lod kun nogle fa stjerner komme til syne. Jeg vendte mit blik mod land, men jeg sa kun en taget linie, der lukkede de tre fjerdedele af horisonten fra sydvest til nordvest. Efter at Nautilus i lobet af natten havde sejlet langs Ceylons vestkyst, befandt den sig vest for bugten, eller snarere for den golf der er dannet af dette land og oen Mannar. Der strakte perlebanken sig under de morke vande, det uudtommelige felt, der er mere end tyve mil langt.

Kaptajn Nemo, Conseil, Ned Land og jeg tog plads agter i baden. Badens skipper satte sig ved roret; hans fire kammerater hvilede pa arerne; fortojningen blev kastet, og vi stodte fra.

Baden styrede mod syd. Dens roere skyndte sig ikke. Jeg iagttog, at deres aretag, der fortes med kraft i vandet, fulgte efter hinanden med hele ti sekunders mellemrum, efter den metode der s?dvanligvis bruges i krigsmarinen. Medens baden gled af sted mellem aretagene, slog sma vanddraber mod bolgernes sarte baggrund og spruttede som uj?vnheder i smeltet bly. En svag donning, der kom udefra, fik baden til at rulle lidt, og nogle bolgekamme skvulpede mod dens forstavn.

Vi var tavse. Hvad t?nkte kaptajn Nemo pa? Maske pa det land han n?rmede sig til, og som han fandt var ham alt for n?rt, i mods?tning til canadieren, der syntes, det endnu var alt for langt borte. Hvad Conseil angar, sad han simpelthen og var nysgerrig. Henimod klokken halv seks fremh?vede de forste lyssk?r i horisonten tydeligere kystens overste linie. Temmelig flad mod ost h?vede den sig en smule mod syd. Den var endnu fem mil borte, og dens strandbred gik i et med de tagede vande. Havet var ode mellem den og os. Ikke en bad, ikke en dykker. Dyb ensomhed pa perle-fiskernes modested. Saledes som kaptajn Nemo havde pavist det, kom vi en maned for tidligt til disse egne.

Klokken seks blev det pludselig dag med den hurtighed der er ejendommelig for de tropiske egne, der hverken kender morgenrode eller skumring. Solstralerne tr?ngte igennem de skybanker, der var ophobet i den ostlige horisont, og det stralende himmellegeme h?vede sig hastigt. Jeg kunne tydeligt se land med nogle spredte tr?er hist og her. Baden n?rmede sig oen Mannar, der rundede sig mod syd. Kaptajn Nemo havde rejst sig fra sin tofte og iagttog havet.

Pa et tegn fra ham blev der kastet anker, og k?ttingen rorte sig knap nok, for der var kun en meter til bunden, som pa dette sted formede et af de hojeste punkter af muslingebanken. Baden svajede straks under indflydelse af det faldende tidevand, der drog ud mod rum so.

— Vi er her, hr. Aronnax, sagde nu kaptajn Nemo. De ser denne sn?vre bugt. Det er netop her forpagternes talrige fiskerbade om en maned vil samles, og det er disse vande deres dykkere dristigt vil gennemsoge. Denne bugt er heldigt skikket til den slags fiskeri. Den er i l? for de st?rkeste vinde, og havet her er aldrig videre uroligt, en for dykkernes arbejde meget gunstig omst?ndighed. Nu tager vi igen vore dykkerdragter pa, og sa begynder vi vor vandring.

Jeg svarede ikke, og alt imens jeg betragtede disse mist?nkelige bolger, begyndte jeg med matrosernes