En verdensomsejling under havet

Dette Rode Hav har en l?ngde pa to tusind, seks hundrede kilometer og en gennemsnitsbredde pa to hundrede og fyrre. Pa Ptolem?ernes og de romerske kejseres tid var det verdens store kommercielle pulsare, og gennembrydningen af tangen vil igen give det denne fordums betydning, som Suez’ jernbane allerede delvis har bragt tilbage.

Jeg ville ikke engang prove at forsta dette kaptajn Nemos lune, der kunne bestemme ham til at sl?be os ind i bugten her. Men jeg billigede uden forbehold, at Nautilus var kommet derind. Den gik i j?vn fart, idet den snart holdt sig pa overfladen, snart dykkede ned for at undga et eller andet skib, og saledes kunne jeg betragte dette m?rkelige hav bade nede i det og oven pa det.

Fra dagens forste timer, den 8. februar, viste Mokka sig for os, en by, der nu er i ruiner, hvis mure faldt ved et eneste kanonbrag, og som her og der beskygges af nogle gronlige daddelpalmer. Engang en vigtig by, der rummede seks offentlige markeder, seksogtyve moskeer, og hvis mure, der forsvaredes af fjorten forter, dannede et b?lte pa tre kilometer.

Sa n?rmede Nautilus sig de afrikanske kyster, hvor havdybderne er betydeligere. Omgivet af krystalklart vand tillod den os der gennem de abne luger at betragte vidunderlige buske af stralende koraller, og udstrakte klippeflader bekl?dt med en pr?gtig gron pels af alger og svampe. Hvilket ubeskriveligt syn, og hvilken variation af landskaber og egne ga den overste rand af disse sk?r og disse vulkanske holme, der gr?nser op til den libyske kyst! Men hvor disse grenede v?kster viste sig i hele deres skonhed, det var pa de ostlige bredder, som Nautilus snart igen kom n?rmere til. Det var pa Tehamas kyster, for her blomstrede disse dekorationer af zoofyter ikke blot under havfladen, men de dannede ogsa maleriske sammenslyngninger, som udfoldede sig ti favne oppe, her mere kapriciose, men mindre farverige end der, hvor vandenes fugtige livskraft vedligeholdt friskheden.

Hvilke fortryllende timer tilbragte jeg ikke ved salonens ruder! Hvilke nye prover pa den undersoiske flora og fauna beundrede jeg ikke under sk?ret fra vor elektriske lanterne! De paddehatformede svampe, skiferfarvede soanemoner, blandt andre thalassianthus aster, orgelkoraller, der stod som flojter og kun ventede pa at guden Pan skulle spille pa dem, dette havs m?rkelige konkylier, som slar sig ned i hulninger mellem koraller, og hvis fod er drejet i en kort spiral, og endelig tusind eksemplarer af en polyp, som jeg ikke for havde set, den almindelige svamp.

Svampenes klasse er den betydeligste af polypgruppen og er det netop pa grund af denne m?rkelige frembringelse, hvis nytte er uomtvistelig. Svampen er ikke en plante, som endnu nogle natur-forskere antager, men et dyr af den laveste orden, en polypkoloni, der star lavere end korallens. Der er ikke tvivl om, at den horer til dyreriget, og man kan ikke en gang dele den anskuelse fra oldtiden, der gik ud pa, at den var en mellemting mellem plante og dyr. Jeg bor dog sige, at naturforskerne ikke er enige om svampens opbygning. For nogle er den en polypkoloni, for andre som Milne-Edwards er den et isoleret og enligt individ.

Svampenes klasse indeholder omtrent tre hundrede arter, som tr?ffes i stort tal i havene og endogsa i nogle vandlob, hvor de har faet navn af fluviatiler. Men de foretr?kker at leve i Middelhavet, i det Gr?ske Ohav, ved Syriens kyst og i det Rode Hav. Der formerer og udvikler de sig, disse fine blode svampe, hvis v?rdi gar lige op til hundrede og halvtreds francs, Syriens blonde svamp, Berberiets harde o.s.v. Men siden jeg ikke kunne habe at studere disse zoofyter pa Levantens stabelpladser, nojedes jeg med at iagttage dem i det Rode Hav.

Jeg kaldte dg Conseil hen til mig, mens Nautilus med en gennemsnitsdybde pa otte-ni meter langsomt strog af sted langs alle disse smukke klipper pa den ostlige side.

Her voksede svampe af alle mulige former, stilkede svampe, bladformede, kuglerunde, fingrede. De retf?rdiggjorde tilstr?kkelig nojagtigt disse navne af kurve, b?gre, tene, elsdyrhorn, lovefodder, pafuglehaler, Neptuns handske, som fiskerne, mere poetiske end de l?rde, har tildelt dem. Fra deres fiberagtige v?v, der er overtrukket med en halvftlydende geleagtig masse, undslipper uafladelig sma sprojt af vand, som, efter at have baret liv til hver enkelt celle, bliver uddrevet ved sammentr?kning. Dennec masse forsvinder efter polyppens dod og frigiver ammoniak, idet den radner. Sa er der ikke andet tilbage end disse hornagtige eller gelatineagtige fibre, som er den vaskesvamp der antager en rodlig farve, og anvendes til forskellige formal efter dens grad af elasticitet, af porositet eller af modstand mod oplosning.

Disse polypkolonier h?nger fast ved klipper, ved bloddyrs skaller, ja, selv ved hydrofyters stilke. De fylder de mindste uj?vnheder, nogle breder sig ud, andre str?kker sig i vejret eller h?nger som korallignende udv?kster. Jeg fortalte Conseil, at disse svampe fiskes pa to mader, enten med sl?benet eller med h?nder. Den sidste metode, der kr?ver, at man bruger dykkere, er at foretr?kke, for idet den tager hensyn til polypkoloniens v?v, far dette en langt storre v?rdi.

De andre zoofyter, der vrimlede i n?rheden af svampene, bestod hovedsagelig af vandm?nd af en meget elegant art; bloddyrene var repr?senteret af varieteter af tiarmede bl?ksprutter, der, ifolge d’Orbigny, er ejendommelige for det Rode Hav, og reptilerne af skildpadder, af den slags havskildpadder, der forsyner vort bord med en n?rende og velsmagende spise.

Hvad angar fisk, var de talrige og ofte interessante. Her er de, som Nautilus’ net hyppigst bragte om bord: rokker, deriblandt limmer af oval form, af farve teglstensrode, pa kroppen oversaet med uregelm?ssige bla pletter og kendelige pa deres dobbelte takkede giftbrod, arnacker med solvskinnende ryg, pigrokker med prikket hale og nogle med uhyre lange kapper, der bolgede i vandet, aodoner, helt uden t?nder, en slags bruskfisk, der star hajerne n?r, dromedar-kuffertfisk, hvis pukkel ender med en halvanden fod lang giftbrod, slanger, virkelige mur?ner med solvskinnende haler, blalig ryg, med brune brystfinner, kantet med en gra bort, fiatoler, arter af stromateer med smalle guldstriber og prydet med de tre franske farver, ligblege slimfisk, fire decimeter lange, pr?gtige hestemakrel dekoreret med syv smukt sorte tv?rband, bla og gule finner og sk?l af guld og solv, centropoder, guldflammede muller med gult hoved, papegojefisk, balister, l?befisk, kutlinger o.s.v., og tusind andre fisk, som var almindelige i de oceaner, som vi allerede havde gennemsejlet.

Den 9. februar flod Nautilus i den bredeste del af det Rode Hav, der ligger mellem Suakin pa den vestlige kyst og Kunfuda pa den ostlige kyst, med en diameter pa et hundrede og halvfems mil.

Efter at der den dag ved middag var taget bestik, steg kaptajn Nemo op pa platformen, hvor jeg befandt mig. Jeg lovede mig selv, at jeg ikke ville lade ham ga ned igen uden i det mindste at have folt mig for angaende hans endelige planer. Han kom hen imod mig, sa snart han havde opdaget mig, bod mig venligt en cigar og sagde:

— Na, hr. professor, synes De om dette Rode Hav? Har De tilstr?kkeligt iagttaget de vidundere, som det d?kker, dets fisk og dets zoofyter, dets svampehaver og dets koralskove? Har De set et glimt af de byer, der ligger hensl?ngt ved dets bredder?

— Ja, kaptajn Nemo, svarede jeg, og Nautilus har egnet sig vidunderligt til hele dette studium. Ah, det er et intelligent fartoj!

— Ja, hr. professor, intelligent, dristigt og usarligt! Det frygter hverken det Rode Havs frygtelige uvejr eller dets stromme eller dets sk?r.

— I virkeligheden omtales dette hav som et af de v?rste, og hvis jeg ikke tager fejl, havde det i oldtiden ord for at v?re afskyeligt.

— Afskyeligt, hr. Aronnax. De gr?ke og latinske historikere taler ikke godt om det, og Strabon n?vner, at det er s?rlig hardt i de periodiske vindes tid og i regntiden. Araberen Edrisi, som skildrer det under navn af Colzumgolfen, fort?ller, at skibene forliste i stort tal pa dets sandbanker, og at ingen vovede at sejle der om natten. Det er, pastar han, et hav, der er udsat for frygtelige orkaner, forsynet med ug?stfri oer, og» som ikke tilbyder noget godt«, hverken i sine dybder eller pa sin overflade. Sadan er faktisk ogsa den anskuelse, som findes hos Arrianos, Agathemeros og Artemidoros.

— Man kan forsta, at disse historikere ikke har sejlet om bord pa Nautilus, svarede jeg.

— Javist, svarede kaptajnen smilende, og i den henseende er nutiden ikke l?ngere fremme end oldtiden. Mange arhundreder har v?ret nodvendige for at finde dampens mekaniske kraft! Hvem ved, om man om hundrede ar vil se en ny Nautilus! Fremskridtene sker langsamt, hr. Aronnax.