En verdensomsejling under havet

Snart flydende, snart neddykket passerede Nautilus klokken seks i rigelig afstand Tur, der ligger i bunden af en vig, hvis vande sa ud som om de var farvet rode, det f?nomen, som kaptajn Nemo for havde iagttaget. Sa blev det nat, med en trykkende stilhed, undertiden brudt af et skrig fra en pelikan eller nogle natfugle, lyden af br?ndingens slag mod klipperne eller den fjerne tuden af en damper, der piskede bugtens vande med sine larmende hjulskovle.

Fra otte til ni holdt Nautilus sig nogle meter nede i vandet. Efter min beregning matte vi v?re ret n?r ved Suez. Gennem salonens ruder opdagede jeg grundvolden af klipper, der var skarpt oplyst af vort elektriske lys. Det forekom mig, at str?det indsn?vredes mere og mere. Da klokken var et kvarter over ni, var baden kommet op pa overfladen, og jeg steg op pa platformen. Da jeg var meget utalmodig efter at komme igennem kaptajn Nemos tunnel, kunne jeg ikke holde mig i ro, og jeg kom op for at indande den friske natteluft.

Snart opdagede jeg i morket en bleg ild, som, halvt farvelos pa grund af tagen, stralede en mil fra os.

— Et flydende fyrtarn, blev der sagt i n?rheden. Jeg vendte mig om og sa det var kaptajnen.

— Det er Suez’ flydende ild, fortsatte han. Vi nar snart tunnelens munding.

— Det ma ikke v?re let at komme derind?

— Nej, hr. professor. Derfor plejer jeg ogsa at opholde mig i rorg?ngerens bur for selv at lede den manovre. Og nu vil Nautilus, hvis De vil ga ned, hr. Aronnax, dukke under i bolgerne, og den vil forst komme op til deres overflade igen, nar den er kommet igennem den Arabiske Tunnel.

Jeg fulgte kaptajn Nemo. Lugerne lukkedes, vandreservoirerne fyldtes, og fartojet dykkede en halv snes meter ned.

I det ojeblik, da jeg ville ga tilbage til mit kammer, standsede kaptajnen mig.

— Hr. professor, vil De bryde Dem om at v?re sammen med mig i styrmandens rum?

— Jeg vovede ikke at bede Dem om det, svarede jeg.

— Sa kom dog. Saledes far De alt det at se, som man kan se under denne sejlads, der pa en gang er underjordisk og undersoisk.

Kaptajn Nemo forte mig hen mod den centrale trappe. Halvejs oppe abnede han en dor, fulgte de ovre gange og kom til styrmandens rum, der, som man ved, h?vede sig ved den ene ende af platformen. Det var en kahyt, der var seks fod pa alle leder, meget lig den, som styrmanden pa steamboats pa Mississippi eller Hudson har at v?re i.

I midten manovrerede man med et rat, der var anbragt lodret og greb ind i rorets ratliner, der lob helt ud til Nautilus’ agterstavn. Indfattede i kahyttens v?gge tillod fire koojer med linseslebne ruder rorg?ngeren at se ud i alle retninger.

Der var morkt i denne kahyt; men snart v?nnede mine ojne sig til dette morke, og jeg opdagede styrmanden, en kraftig mand, hvis h?nder hvilede pa rattets f?lge. Udenfor sas havet klart belyst af lanternen, som stralede agten for kahytten i den anden ende af platformen.

— Lad os sa se at komme igennem, sagde kaptajn Nemo. Elektriske ledninger forbandt maskinrummet med styrmandens rum, og herfra kunne kaptajnen samtidig styre og bev?ge sin Nautilus. Han trykkede pa en metalknap, og skruens hastighed blev straks st?rkt formindsket.

Jeg betragtede i tavshed den hoje og meget stejle v?g, som vi sejlede langs med i dette ojeblik, den urokkelige basis for kystens sandmasser. Vi fulgte den sadan i en time, kun i nogle meters afstand. Ikke et ojeblik flyttede kaptajn Nemos blik sig fra kompasset, der i sine to koncentriske cirkler var oph?ngt i kahytten. Nar han gjorde en svag bev?gelse, ?ndrede styrmanden hvert ojeblik Nautilus’ retning.

Jeg havde sat mig ved det bagbords kooje, og jeg opdagede pr?gtigt opbyggede grupper af koraller, af zoofyter, alger og krebsdyr, der strakte sig ud af uj?vnheder i klippen og viftede med deres enorme ben.

Et kvarter over ti tog kaptajn Nemo selv roret. Et stort, sort og dybt galleri abnede sig foran os. Nautilus tr?ngte dristigt ind i det. En uvant brusen lod sig hore ved dens sider. Det var det Rode Havs vande, som tunnelens skraning fik til at styrte mod Middelhavet. Nautilus fulgte strommen sa hurtigt som en pil, trods anstrengelser fra dens maskine, der for at sta imod piskede vandet med skruen slaet bak.

Pa passagens sn?vre v?gge sa jeg ikke andet end stralende striber, rette linier, ildfurer, tegnet af hastigheden under stralerne fra elektriciteten. Mit hjerte sk?lvede, og jeg trykkede min hand mod det. Ti, femoogtredive forlod kaptajn Nemo rattet og sagde, idet han vendte sig mod mig:

— Middelhavet!

Pa mindre end tyve minutter var Nautilus, sl?bt med af strommen, kommet under Sueztangen.

Kapitel 30

Det Gr?ske Ohav

Den n?ste morgen, den 12. februar, steg Nautilus ved daggry op til bolgernes overflade. Jeg skyndte mig op pa platformen. Tre mil mod syd tegnede det vage omrids af Pelusion sig. En kraftig strom havde fort os fra det ene hav til det andet. Men denne tunnel, der var let at komme nedad, matte det v?re ugorligt at komme opad igen.

Henad syv sluttede Ned og Conseil sig igen til mig. De to uadskillige kammerater havde sovet roligt uden at bekymre sig om Nautilus’ bedrifter.

— Na, hr. naturforsker, begyndte canadieren i en lidt drilagtig tone, hvad med det Middelhav?

— Vi flyder pa dets overflade, k?re Ned.

— Hva'! kom det fra Conseil, i selve denne nat?…

— Ja, i selve denne nat er vi pa nogle fa minutter kommet igennem denne uoverskridelige tange.

— Jeg tror ikke pa det, svarede canadieren.

— Og det er forkert af Dem, mester Land, fortsatte jeg. Den lave kyst, der runder sig mod syd, er ?gyptens kyst.

— Kan De fa nogen til at tro pa det, professor? kom det fra den st?dige canadier.

— Men nar herren pastar det, henvendte Conseil sig til ham, ma man tro pa herren.

— For ovrigt, Ned, har kaptajn Nemo pr?senteret sin tunnel for mig, og jeg var ved siden af ham i styrmandens rum, mens han selv styrede Nautilus gennem denne sn?vre passage.

— Horer De det, Ned? sagde Conseil.

— Og De, Ned, som har sa gode ojne, tilfojede jeg, De kan se Port Saids moler, som str?kker sig ud i havet.

Canadieren kiggede opm?rksomt efter.

— De har sandelig ret, hr. professor, sagde han, og Deres kaptajn er en sand mester. Vi er i Middelhavet. Vel. Lad os sa, hvis De vil, snakke om vore sma forretninger, men pa en sadan made, at ingen kan hore os.

Jeg indsa godt, hvor canadieren ville hen. I hvert fald t?nkte jeg det var bedst at tale om det, nar han nu onskede det, og vi gik alle tre hen for at s?tte os i n?rheden af lanternen, hvor vi var mindre udsatte for det fugtige sprojt fra bolgerne.

— Nu skal vi nok hore pa Dem, Ned, sagde jeg. Hvad har De sa at sige os?

— Det, som jeg har at sige Dem, er ganske ligetil, svarede canadieren. Vi er i Europa, og for kaptajn Nemos luner sl?ber os lige til bunden af Polarhavene, eller forer os tilbage til Oceanien, vil jeg gerne forlade Nautilus.

Jeg tilstar, at denne diskussion med canadieren stadig forvirrede mig. Jeg ville pa ingen made l?gge band pa mine kammerater, og dog n?rede jeg intet onske om at forlade kaptajn Nemo. Takket v?re ham, takket v?re hans apparater kompletterede jeg for hver dag mine undersoiske studier, og jeg kunne omarbejde min bog om de