En verdensomsejling under havet

vort fartoj. Jeg kunne ikke blive tr?t af at beundre disse dyr, der ligefrem syntes tilslebet til farten, det lille hoved, den glatte, tenformede krop, der hos nogle af dem var mere end tre meter lang, brystfinnerne, der var udstyret med en forunderlig styrke, og den kloftede hale. De svommede i en trekant ligesom visse fugleflokke flyver, og de kunne male sig med dem i hastighed, hvad der fik oldtidens mennesker til at mene, at de var fortrolige med geometri og strategi. Og dog slipper de ikke for forfolgelse af provencalerne, der s?tter pris pa dem ligesom indbyggerne ved Marmarahavet og i Italien tidligere gjorde, og det er som blinde, som dove, at disse kostelige dyr i tusindvis kommer for at kaste sig i marseillanernes vod og omkommer der.

Blot for fuldst?ndigheds skyld skal jeg n?vne de af Middelhavets fisk, som Conseil eller jeg kun skimtede. Det var hvidlige fierasferer, der passerede forbi som uhandgibelige dampe, mur?ner, haval, slanger pa tre-fire meter, forskonnede med gront, blat og gult, af torskefamilien tre fod lange kulmuler, hvis lever er en l?kkerbidsken, bandorme, der flod som fine alger, knurhaner, som digterne kalder lyrefisk og som?ndene flojtefisk, og hvis snude er prydet af to trekantede og takkede blade, der danner et billede af den gamle Homers instrument, svaleknurhaner, der svommer sa hurtigt som den fugl flyver, hvis navn de har faet, nutidens k?mpeaborrer, med rodt hoved, og hvis rygfinne er randet af tr?vler, varsild smykket med sorte, gra, brune, bla, gule gronne pletter, og som er folsomme for sma klokkers solvklang, pr?gtige pighvarrer, disse havets fasaner, en slags rhombeformede skjolde med gullige finner med brune prikker, og hvis overste side, den venstre, i almindelighed er marmoreret i brunt og gult, endelig stimer af beundringsv?rdige rodsk?gsmuller, oceanets veritable paradisfisk, som romerne betalte med indtil ti tusind sestertier for stykket, og som de lod do pa deres bord for med grusomme ojne at folge deres farveskifte fra livets cinnoberrode til dodens hvide bleghed.

Og hvis jeg ikke kunne iagttage hverken miraletter, eller balister, eller pindsvinefisk, eller soheste, eller panserfisk, eller trompetfisk, eller slimal, eller gulstribede muller, eller l?befisk, eller havsmelt, eller flyvefisk, eller ansjoser, eller blankesten, eller havbrasen, eller hornfisk, eller alle de vigtigste repr?sentanter for flynderfiskenes orden, isinger, skrubber, sk?risinger, sotunger, rodsp?tter, der er almindelige i Atlanterhavet og i Middelhavet, sa ma skylden skydes pa den svimlende fart, der bragte Nautilus gennem disse rige vande.

Med hensyn til havpattedyr mener jeg, da vi passerede Adriaterhavet, at have bestemt to-tre kaskelotter, forsynede med en rygfinne, af n?bhvalernes sl?gt, af grindehvalernes sl?gt nogle delfiner, der er s?rlige for Middelhavet, og hvis forreste del af hovedet er stribet af sma lyse linier, og ligeledes en halv snes s?ler, der med hvid bug, med sort pels, er kendt under navnet munke, og som absolut ser ud som tre meter lange dominikanennunke.

Conseil troede for sit vedkommende at have opdaget en seks fod lang skildpadde, prydet med tre fremspringende kamme pa langs. Jeg beklagede, at jeg ikke havde set dette krybdyr, for efter den beskrivelse, som Conseil gav mig af den, troede jeg, det var en lut, som er en ret sj?lden art. Jeg for min del bem?rkede kun nogle kacuanner med forl?nget skjold.

Hvad angar zoofyterne kunne jeg i nogle ojeblikke beundre en vidunderlig orangefarvet galeol?r, der hagede sig fast pa ruden i lugen til bagbord; det var en lang tynd trad, der forgrenede sig i det uendelige og endte i den fineste knipling, der nogensinde var fremstillet i kappestrid med Arachne. Jeg kunne uheldigvis ikke fiske dette beundringsv?rdige eksemplar op, og utvivlsomt ville ingen anden af Middelhavets zoofyter have vist sig for mit blik, om ikke Nautilus den 16. om aftenen pa en ejendommelig made havde formindsket sin fart. Det skete under folgende omst?ndigheder.

Vi sejlede da mellem Sicilien og Tunesiens kyst. I dette sn?vre rum mellem Kap Bon og Messinastr?det stiger havbunden omtrent pludseligt. Pa det sted er der dannet en veritabel ryg, hvorover der kun er sytten meter vand, mens der pa hver side er en dybde pa et hundrede og halvfjerds meter. Nautilus matte altsa manovrere klogt for ikke at stode mod denne undersoiske barriere.

Pa Middelhavskortet viste jeg Conseil det sted, som dette lange rev optog.

— Men hvis herren ikke har noget imod det, bem?rkede Conseil, er det n?sten som en lang tange, der forener Europa med Afrika.

— Ja, min ven, svarede jeg, den sp?rrer helt det Libyske Str?de, og Smiths ladninger har vist, at de to kontinenter tidligere var forenede mellem Kap Boco og Kap Furina.

— Det tror jeg gerne, sagde Conseil.

— Jeg skal tilfoje, fortsatte jeg, at der mellem Gibraltar og Ceuta eksisterer en lignende barriere, som i geologiske tider fuldst?ndig lukkede Middelhavet.

— Ih, sagde Conseil, hvis nu en dag et vulkansk udbrud h?vede de to barrierer op over bolgerne!

— Det er n?ppe sandsynligt, Conseil.

— Jeg mener blot, hvis herren vil tillade mig at tale ud, at hvis dette skete, ville det v?re ?rgerligt for hr. de Lesseps, der gor sig sa meget besv?r med at komme igennem sin tange.

— Jeg er enig med dig, men, jeg gentager, Conseil, dette f?nomen vil ikke indtr?ffe. De underjordiske kr?fters voldsomhed formindskes stadig. De vulkaner, der var sa talrige i verdens forste dage, udslukkes lidt efter lidt; den indre varme sv?kkes, temperaturen i klodens dybere lag falder m?rkbart i hvert arhundrede, og til skade for vor klode; thi denne varme, den er dens liv.

— Men solen…

— Solen er utilstr?kkelig, Conseil. Kan den give varme til et lig?

— Ikke sa vidt jeg ved.

— Nu vel, min ven, en dag vil kloden v?re dette afkolede lig. Den vil blive ubeboelig og vil v?re ubeboet ligesom manen, der for l?ngst har tabt sin vitale varme.

— Om hvor mange arhundreder? spurgte Conseil.

— Om nogle hundrede tusinde ar, min ven.

— Sa far vi altsa tid til at gore vores rejse f?rdig, svarede Conseil, hvis blot Ned Land ikke blander sig deri!

Og beroliget gav Conseil sig igen til at studere den grund, som Nautilus pa n?rt hold strog hen over med moderat hastighed.

Der, pa en klippefuld og vulkansk bund udfoldede der sig en levende flora, svampe, sopolser, glasklare smagopler, som prydet af rodlige slyngtrade udsendte en let fosforescens, melongopler, almindelig kendt under navnet havets agurker og badede i solspektrets spillende glans, omvandrende en meter brede fjerstjerner, hvis purpur fik vandet til at rodme, grenede euryaler af den storste skonhed, pavonaceer pa lange stilke, et stort antal spiselige sopindsvin af forskellige arter, og gronne soanemoner pa en gralig stamme med en brun skive, som blev borte i deres olivenfarvede paryk af tentakler.

Conseil havde indgaende besk?ftiget sig med at iagttage bloddyr og leddyr, og skont nomenklaturen her er en smule tor, vil jeg ikke gore denne flinke unge mand uret ved at udelade hans personlige iagttagelser.

I bloddyrenes r?kke n?vner han talrige ribbede kammuslinger, ?selfodspondyler, der hobede sig op oven pa hinanden, trekantede donaceer, tretandede hyaller med gul kappebr?mme og gennemsigtige skaller, orangefarvede pleurobrancher, ?gmuslinger, aplysier, ogsa kendt under navnet soharer, dolabeller, kodfulde acerer, nogle gopler, der er s?regne for Middelhavet, soorer, hvis skal frembringer en meget eftertragtet perlemor sma flammede kammuslinger, anomier, sma, flade og tyndskallede, som folk fra Lanquedoc, efter hvad man siger, foretr?kker for osters, venusmuslinger, som marseillanerne holder sa meget af, hvide og fede dobbelte venusmuslinger, nogle af disse klammer, der vrimler ved Nordamerikas kyster og som finder rigelig afs?tning i New York, kammuslinger med lag, lithodoner, der havde boret sig dybt ned i kalken og hvis pebrede smag var mig en s?rlig nydelse, ribbede hjertemuslinger, hvis skaller set fra siden ligner et hjerte, cyntier, strittende med skarlagenrode udv?kster, carni?rer, der med tilbagehojet spids mindede om lette gondoler, kronede feroler, atlanter med spiralsnoede skaller, gra slorsnegle med hvide pletter og d?kket af deres frynsede kappe, ?olider, der ligner sma snegle, cavoliner med buet ryg, aurikler og mellem andre auricula myosotis med ?gformet skal, rodgule scalarier, strandsnegle, violsnegle, havcinerarier, petricoler, lamellarier, forg?llesnegle, pandoraer o.s.v.

Men hensyn til leddyr har Conseil i sine notater meget rigtigt delt dem i seks klasser, hvoraf tre horer til i havet. Det er krebsdyrenes, rankefoddernes og ledormenes klasser.

Krebsdyrene deles i ni ordener, og den forste af disse omfatter decapoderne, det vil sige dyr, hvis hoved og