En verdensomsejling under havet

udforelse, og han skjulte kun darligt sin skuffelse.

Da doren til mit kammer var lukket, satte han sig ned og betragtede mig i tavshed.

— K?re Ned, sagde jeg til ham, jeg forstar Dem, men De har intet at bebrejde Dem selv. Sadan som Nautilus sejlede, havde det v?ret galskab at t?nke pa at forlade den.

Ned Land svarede ikke. Hans sammenknebne l?ber, hans rynkede bryn robede hans voldsomme bes?ttelse af en fiks ide.

— Lad os nu se, fortsatte jeg, der er endnu ikke noget, der er hablost. Vi sejler op langs Portugals kyst. Ikke langt herfra ligger Frankrig, England, hvor vi let kan finde et tilflugsted. Ja, hvis Nautilus, efter at v?re kommet ud af Gibraltarstr?det havde sat kursen mod syd, hvis den havde sl?bt os hen imod de egne, hvor der ikke er nogen kontinenter, sa ville jeg dele Deres uro. Men nu ved vi, at kaptajn Nemo ikke skyer de civiliserede have, og jeg tror, at om nogle dage kan De handle med nogen sikkerhed.

Ned Land sa endnu mere indtr?ngende pa mig og sagde, idet han endelig abnede munden:

— Det skal v?re i aften.

Jeg rejste mig brat. Jeg tilstar, at jeg kun var lidt forberedt pa denne meddelelse. Jeg ville have svaret canadieren, men fandt ikke ord.

— Vi var blevet enige om at vente pa en gunstig lejlighed, sagde Ned Land. Den lejlighed har jeg nu. I aften er vi kun nogle mil fra den spanske kyst. Natten er mork. Det er palandsvind. Jeg har Deres ord, hr. Aronnax, og jeg regner med Dem.

Da jeg stadig tav, rejste canadieren sig og sagde, idet han kom n?rmere:

— I aften klokken ni! Jeg har sagt det til Conseil. I det ojeblik er kaptajn Nemo i sit kammer og sandsynligvis i seng. Hverken maskinisterne eller bes?tningens medlemmer kan se os. Conseil og jeg gar hen til trappen i midten. De, hr. Aronnax, De bliver i biblioteket, to skridt fra os og afventer mit signal. Arerne, masten og sejlet er i baden. Det er endda lykkedes mig at b?re noget proviant derhen. Jeg har skaffet mig en engelsknogle til at skrue de motrikker lose, der holder baden fast til Nautilus’ skrog. Saledes er alt parat. Vi ses i aften.

— Havet ser ikke godt ud, sagde jeg.

— Det har De ret i, svarede canadieren, men det ma man risikere. Friheden er v?rd at betale noget for. For resten er baden solid, og nogle mil for medvind er ikke noget at tale om. Hvem ved, om vi ikke i morgen er hundrede mil ude pa havet? Om vi er heldige, sa er vi mellem ti og elleve gaet fra borde et eller andet sted pa landjorden, hvis ikke, er vi dode. Derfor, Gud i vold, og pa gensyn i aften!

Med det ord trak canadieren sig tilbage og efterlod mig n?sten bedovet. Jeg havde t?nkt mig, at i pakommende tilf?lde ville jeg have haft tid til at t?nke mig om, til at diskutere. Det tillod min st?dige kammerat mig ikke. Hvad skulle jeg ogsa have sagt til ham? Ned Land havde hundredfold ret. Det var n?sten en gunstig lejlighed, han her udnyttede. Kunne jeg tage mit ord i mig igen, og for en helt personlig interesses skyld patage mig det ansvar at odel?gge fremtiden for mine kammerater? Kunne kaptajn Nemo ikke i morgen sl?be os til et sted, der var langt fra alt land?

I dette ojeblik underrettede en ret st?rk flojten mig om, at reservoirerne var ved at blive fyldte, og Nautilus dukkede ned under Atlanterhavets bolger.

Jeg blev i mit kammer. Jeg ville undga kaptajnen for at han ikke skulle se den bev?gelse, der beherskede mig. Det var en trist dag jeg tilbragte saledes, delt mellem onsket om at genvinde besiddelsen af min fri vilje og beklagelsen over at forlade denne vidunderlige Nautilus, uden at have fuldendt mine undersoiske studier! Saledes at forlade dette ocean,»mit Atlanterhav«, som jeg kunne lide at kalde det, uden at have iagttaget dets dybeste lag, uden at have fravristet det de hemmeligheder, som Indiens have og Stillehavet havde afsloret for mig! Min roman faldt ud af mine h?nder efter det forste bind, min drom blev afbrudt i det smukkeste ojeblik. Det var triste timer, der saledes gik hen, mens jeg snart sa mig i sikkerhed pa landjorden sammen med mine kammerater, snart pa trods af min fornuft onskede, at en eller anden uforudset begivenhed ville forhindre realiseringen af Ned Lands planer.

To gange gik jeg ind i salonen. Jeg ville radfore mig med kompasset. Jeg ville se, om Nautilus’ kurs i virkeligheden n?rmede sig til eller fjernede os fra kysten. Men nej. Nautilus holdt sig stadig i de portugisiske vande. Den pegede mod nord, idet den strog langs med oceanets bredder.

Det var altsa nodvendigt at bestemme sig og forberede sig pa at flygte. Min bagage var ikke tung. Mine optegnelser, intet andet.

Med hensyn til kaptajn Nemo spurgte jeg mig selv, hvad han ville t?nke om vor flugt, hvilken uro, hvilken uret den maske ville forvolde ham, og hvad han ville gore i tilf?lde af, at den enten blev afsloret eller mislykkedes. Der var ingen tvivl om, at jeg ikke havde noget at beklage mig over hos ham, tv?rtimod. Ingen g?stfrihed havde nogensinde v?ret mere oprigtig end hans. Idet jeg forlod ham, kunne jeg dog ikke beskyldes for utaknemmelighed. Ingen ed bandt os til ham. Det var alene forholdenes styrke han regnede med for at beholde os i sin n?rhed for bestandig, ikke vort ord. Men denne hojlydt tilstaede fordring pa for evigt at holde os tilbage som fanger pa hans skib, retf?rdiggjorde ethvert flugtforsog.

Jeg havde ikke set kaptajnen igen siden vort besog ved Santorin. Ville tilf?ldet bringe mig i hans n?rv?relse, for vi tog af sted? Jeg onskede det og frygtede det pa en gang. Jeg lyttede, om jeg kunne hore skridt i hans kammer, der stodte op til mit. Ingen lyd naede mit ore. Kammeret matte v?re tomt.

Da kom jeg sa vidt, at jeg spurgte mig selv, om denne m?rkelige personlighed var om bord. Efter den nat, da baden havde forladt Nautilus for at sejle til en hemmelighedsfuld ceremoni, havde mine tanker om, hvad der angik ham, i nogen grad ?ndret sig. Jeg t?nkte, at hvad kaptajn Nemo end havde sagt, matte han have bevaret en slags forbindelse med jorden. Forlod han aldrig Nautilus? Der var ofte gaet flere uger hen uden at jeg havde truffet ham. Hvad havde han bestilt i den tid, og nar jeg troede, at han var bytte for anfald af misantropi, udforte han da ikke langt borte en eller anden hemmelig handling, hvis natur hidtil var undgaet min opm?rksomhed?

Alle disse tanker og tusind andre anfaldt mig pa en gang. Formodningernes omrade matte v?re uendeligt i den m?rkv?rdige situation, hvori vi befandt os. Jeg folte et utaleligt ubehag. Denne dags venten syntes mig evindelig. Timeslagene lod alt for langsomt i for-hold til min utalmodighed.

Min middag blev som s?dvanlig serveret i mit kammer. Jeg spiste kun lidt, da jeg var alt for bekymret. Jeg rejste mig fra bordet klokken syv. Et hundrede og tyve minutter — jeg talte dem — adskilte mig endnu fra det ojeblik, da jeg skulle slutte mig til Ned Land. Min ophidselse fordobledes. Min puls slog voldsomt. Jeg kunne ikke holde mig i ro. Jeg gik frem og tilbage, idet jeg habede ved hj?lp af bev?gelsen at berolige mit urolige sind. Tanken om at bukke under for vort dristige foretagende var den mindst pinlige af mine bekymringer; men ved tanken om at se vor plan opdaget, for vi havde forladt Nautilus, ved tanken om at blive fort frem for en irriteret kaptajn Nemo, eller, hvad der havde v?ret v?rre, for et menneske, der var bedrovet over min svigten, sk?lvede mit hjerte.

Jeg ville gense salonen en sidste gang. Jeg gik gennem gangene, og jeg kom ind i det museum, hvor jeg havde tilbragt sa mange behagelige og nyttige timer. Jeg betragtede alle disse rigdomme, alle disse skatte, som et menneske pa aftenen for et evigt eksil og som den, der rejser for ikke mere at vende tilbage. Disse naturens vidundere, disse hovedv?rker i kunsten, blandt hvilke mit liv i sa mange dage havde koncentreret sig, skulle jeg nu forlade for bestandig. Jeg ville gerne have s?nket mit blik gennem salonens ruder tv?rs igennem Atlanterhavets vande; men lugerne var hermetisk lukkede, og en stalkappe adskilte mig fra dette ocean, som jeg endnu ikke kendte.

Idet jeg saledes gik igennem salonen, kom jeg i n?rheden af den dor, der var anbragt i det afskarne hjorne, som stodte op til kaptajn Nemos kammer. Til min store forbavselse stod denne dor pa klem. Jeg veg uvilkarligt tilbage. Hvis kaptajn Nemo var i sit kammer, kunne han se mig. Da jeg imidlertid ikke kunne hore nogen lyd, gik jeg n?rmere. Kammeret var tomt. Jeg skubbede til doren. Jeg tag nogle skridt derind. Stadig det samme strenge, klosteragtige udseende.

I dette ojeblik blev jeg overrasket ved synet af nogle raderinger, der var oph?ngt pa v?ggen, og som jeg ikke havde bem?rket under mit forste besog. Det var portr?tter af nogle af de historiens store skikkelser, hvis hele eksistens har v?ret stadig opofrelse for en stor menneskelig ide, Kosciuszko, den helt, der faldt med rabet