En verdensomsejling under havet

Finis Poloni?, Botzaris, det moderne Gr?kenlands Leonidas, O’Connell, Irlands forsvarer, Washington, grundl?ggeren af De forenede Stater, Manin, den italienske patriot, Lincoln, der faldt for en kugle fra en tilh?nger af slaveriet, og endelig denne martyr for den sorte races frigivelse, John Brown, h?ngt i sin galge, sadan som Victor Hugos blyant sa frygteligt har tegnet ham.

Hvilke band var der mellem disse heroiske sj?le og kaptajn Nemos sj?l? Kunne jeg omsider lose hans eksistens’ gade ved hj?lp af denne portr?tsamling? Var han en fortaler for undertrykte folk, en befrier for tr?lbundne racer? Havde han optradt i de seneste politiske og sociale uroligheder i dette arhundrede? Havde han v?ret en af heltene i den frygtelige amerikanske krig, en sorgelig og for bestandig ?refuld krig?…

Pludselig slog uret otte. Klangen af det forste hammerslag pa klokken rev mig ud af mine dromme. Jeg sk?lvede, som om et usynligt oje kunne dykke ned i mine hemmeligste tanker, og jeg styrtede ud af kammeret.

Da standsede mit blik pa kompasset. Vi sejlede stadig mod nord. Loggen viste moderat hastighed, manometret en dybde pa cirka tresindstyve fod. Forholdene begunstigede altsa canadierens planer. Jeg naede tilbage til mit kammer. Jeg kl?dte mig varmt pa, i sostovler, odderskindshue, vams af byssus foret med s?lskind. Jeg var rede. Jeg ventede. Blot rystelserne fra skruen forstyrrede den dybe tavshed, der herskede om bord. Jeg lyttede, jeg spidsede orer. Hvilke udbrud af stemmer var det, der pludselig bel?rte mig om, at Ned Land netop var blevet overrasket i sine flugtplaner? En dodelig uro tr?ngte ind pa mig. Forg?ves forsogte jeg at genvinde min koldblodighed.

Da klokken manglede nogle minutter i ni, pressede jeg mit ore t?t op til kaptajnens dor. Ikke en lyd. Jeg forlod mit kammer, og jeg kom igen ind i salonen, som la hen i halvmorke, men var tom.

Jeg abnede doren til biblioteket. Samme utilstr?kkelige belysning, samme ensomhed. Jeg gik hen for at stille mig n?r den dor, der forte til det centrale trapperum. Jeg ventede pa signalet fra Ned Land.

I samme ojeblik blev rystelserne fra skruen m?rkbart svagere, sa standsede de helt. Hvorfor denne forandring i Nautilus’ fart? Begunstigede denne standsning Ned Lands planer, eller generede den dem? Jeg kunne ikke have sagt det.

Stilheden forstyrredes nu kun af mit hjertes banken.

Pludselig kunne man m?rke et let stod. Jeg forstod, at Nautilus lige var standset pa oceanets bund. Min uro fordobledes. Signalet fra canadieren kom ikke. Jeg havde lyst til at ga hen til Ned Land for at tilskynde ham til at ops?tte sit forsog. Jeg kunne m?rke, at vor sejlads ikke l?ngere foregik under de s?dvanlige forhold.

I dette ojeblik abnedes doren til den store salon, og kaptajn Nemo viste sig. Han fik oje pa mig og sagde uden videre indledning i en elskv?rdig tone:

— Ah, hr. professor, jeg har ledt efter Dem. Kan De Deres spanienshistorie?

Nar man som jeg under disse forhold var bekymret og havde tabt hovedet, kunne man ikke huske et ord af sit eget lands historie, selv om man kendte den til bunds.

— Na, vedblev kaptajn Nemo, De har hort mit sporgsmal? Kender De Spaniens historie?

— Meget darligt, svarede jeg.

— Sadan er det med de l?rde folk, sagde kaptajnen, de kan ikke noget. Na, s?t Dem ned, sa skal jeg fort?lle Dem en m?rkelig episode fra dette lands historie.

Kaptajnen strakte sig ud pa en sofa, og mekanisk tog jeg plads i halvmorket ved siden af ham.

— Hr. professor, sagde han, hor nu godt efter. Denne historie vil interessere Dem fra et bestemt synspunkt, for den vil svare pa et sporgsmal, som De absolut ikke kunne have besvaret.

— Jeg lytter, hr. kaptajn, sagde jeg, idet jeg ikke vidste, hvor den talende ville hen, og spurgte mig selv, om dette optrin havde noget at gore med vore flugtplaner.

— Hr. professor, begyndte kaptajn Nemo igen, hvis De har lyst, vil vi ga tilbage til 1702. De er ikke uvidende om, at pa den tid havde Deres konge, Ludvig XIV, der troede, at en gestus fra en potentat var nok til at fa Pyren?erne ned under jorden, patvunget spanierne sin sonneson, hertugen af Anjou. Denne fyrste, der regerede mere eller mindre slet under navnet Philip V, havde meget st?rk modstand at k?mpe med udefra.

Det foregaende ar havde Hollands, Englands og Ostrigs kongehuse nemlig i Haag sluttet en traktat om alliance med det formal at aftvinge Philip V Spaniens krone, for at s?tte den pa hovedet af en ?rkehertug, som de noget forhastet gav navnet Karl III.

Spanien matte gore modstand mod denne koalitian. Men landet var meget n?r ved at v?re helt uden soldater og som?nd. Penge var der imidlertid ikke nogen mangel pa, dog forudsat, at landets galeoter bel?sset med guld og solv fra Amerika kom ind i dets havne. Nu ventede man hen imod slutningen af 1702 en rig konvoj, som Frankrig lod eskortere af en flade pa treogtyve skibe, kommanderet af admiral de ChateauRenault, for de allieredes flader sejlede omkring i Atlanterhavet.

Denne konvoj skulle begive sig til Cadiz, men da admiralen havde erfaret, at den engelske flade krydsede i disse farvande, besluttede han at soge havn i Frankrig.

Konvojens spanske forere protesterede mod denne afgorelse. De ville fores ind i en spansk havn og, om ikke til Cadiz, ind i bugten ved Viga, der ligger pa Spaniens nordvestkyst, og som ikke var sp?rret.

Admiral de Chateau-Renault var svag nok til at efterkomme dette krav, og galeoterne sejlede ind i Vigobugten.

Uheldigvis danner denne bugt en aben havn, der ikke pa nogen made kan forsvares. Det var derfor nodvendigt at skynde sig med at losse skibene for de allierede fladers ankomst, og der havde v?ret tid nok til denne afskibning, om ikke et ynkeligt sporgsmal om rivalitet pludselig var dukket op.

— De kan nok folge sammenh?ngen i disse begivenheder? spurgte kaptajn Nemo mig.

— Fuldst?ndigt, sagde jeg, der endnu ikke vidste i hvilken anledning jeg skulle have denne historietime.

— Jeg forts?tter. Hor nu, hvad der skete. De handlende i Cadiz havde et privilegium, ifolge hvilket de skulle modtage alle de varer, der kom fra Vestindien. At udskibe galeoternes barrer i Vigos havn var da at ga imod deres rettigheder. De beklagede sig derfor i Madrid, og de opnaede af den svage Philip V, at konvojen, uden at skride til sin udlosning, skulle blive liggende beslaglagt pa Vigos red lige til det ojehlik, da de fjendtlige flader havde fjernet sig.

Medens man tog denne beslutning, den 22. oktober 1702, ankom de engelske skibe til Vigobugten. Trods sine underlegne styrker k?mpede admiral de Chateau-Renault modigt. Men da han indsa, at konvojens rigdomme ville falde i fjendens h?nder, satte han ild pa galeoterne og borede dem i s?nk, sa de gik ned med deres umadelige skatte.

Kaptajn Nemo var standset. Jeg tilstar, at jeg endnu ikke indsa, hvordan denne historie kunne interessere mig.

— Nu vel? spurgte jeg.

— Nu vel, hr. Aronnax, svarede kaptajn Nemo, vi er i denne Vigobugt, og det afh?nger blot af Dem selv, om De vil tr?nge ind i mysterierne.

Kaptajnen rejste sig og bad mig folge med. Jeg havde haft tid til at fatte mig. Jeg adlod. Salonen var mork, men gennem de klare vinduer funklede havets stromme. Jeg kiggede ud.

Omkring Nautilus sa vandet inden for en afstand af en halv mil ud, som om det var gennemtr?ngt af det elektriske lys. Sandbunden var ren og lys. Bes?tningsmedlemmerne, der atter var kl?dt i dykkerdragter, var optaget af at bortrydde nogle halvradne tonder, nogle spr?ngte kasser imellem nogle endnu sv?rtede vragstumper. Ud af disse kasser og tonder v?ltede guld— og solvbarrer, kaskader af pjastre og juveler. De la i bunker pa sandet. Bel?sset med det kostelige bytte kom disse m?nd sa tilbage til Nautilus, lagde deres byrde der og gik hen for at genogtage dette uudtommelige fiskeri efter solv og guld.

Jeg forstod. Her var skuepladsen for slaget den 22. oktober 1702. Netop her var de galeoter boret i s?nk, der var lastet for den spanske regerings regning. Her kom kaptajn Nemo for efter behov at indkassere de