En verdensomsejling under havet

millioner, hvormed han ballastede sin Nautilus. Det var til fordel for ham, til ham alene, Amerika havde udleveret sine kostbare metaller. Han var, uden at skifte med nogen, direkte arving til de skatte, der var frarovet inkaerne og det folk Fernand Cortez havde overvundet.

— Vidste De, hr. professor, at havet indeholdt sa mange rigdomme? spurgte han smilende.

— Jeg vidste, svarede jeg, at man vurderer det solv, der er bundet i havvandet, til to millioner tons.

— Sikkert, men udgifterne ved at uddrage dette solv ville overstige udbyttet. Her behover jeg derimod kun at opsamle det, som mennesker har tabt, og ikke blot her i Vigobugten, men pa tusind andre skuepladser for skibbrud, hvis beliggenhed er noteret pa mit underhavskort. Forstar De nu, at jeg er rig og ejer milliarder?

— Det forstar jeg, chef. Tillad mig dog at sige Dem, at ved at udnytte netop Vigobugten her, er De blot kommet et rivaliserende selskabs arbejde i forkobet.

— Og hvilket?

— Et selskab, der af den spanske regering har faet privilegium til at opsoge de sunkne galeoter. Aktion?rerne er blevet tiltrukket af en mading, der bestar af et enormt udbytte, for man anslar v?rdien af disse forliste rigdomme til fem hundrede millioner.

— Fem hundrede millioner! svarede kaptajn Nemo. Det har der v?ret, men det er der ikke mere.

— Bestemt ikke, sagde jeg. Derfor ville et godt rad til disse aktion?rer ogsa v?re en barmhjertighedsgerning. Hvem ved dog, om det bliver godt modtaget! Det, som spillere i almindeiighed frem for alt sorger over, det er mindre tabet af deres penge end tabet af deres tabelige forhabninger. Jeg beklager alligevel mindre dem end de tusinder af ulykkelige, der kunne have faet gavn af disse rigdomme, om de blev vel fordelt, mens de nu for bestandig vil blive ved at v?re unyttige for dem.

Ikke sa snart havde jeg udtrykt denne beklagelse, for jeg m?rkede, at den matte have saret kaptajn Nemo.

— Unyttige! svarede han ivrigt. De tror altsa, professor, at disse rigdomme er spildt, nar det er mig, der opsamler dem? Er det efter Deres mening for min egen skyld, at jeg gor mig den ulejlighed at samle disse skatte op? Hvem har sagt Dem, at jeg ikke har brugt dem til noget godt? Tror De, at jeg er uvidende om, at der lever lidende v?sener, undertrykte racer, pa denne jord, elendige at troste, ofre at h?vne? Kan De ikke forsta…?

Kaptajn Nemo standsede ved disse sidste ord, idet han maske fortrod at have sagt for meget. Men jeg havde fundet ud af det. Hvilke motiver der end havde tvunget ham til at soge uafh?ngighed under havene, var han dog stadig frem for alt menneske. Hans hjerte bankede stadig for den lidende menneskehed, og hans umadelige velgorenhed henvendte sig savel til underkuede racer som til individer! Og jeg begreb da, til hvem de millioner var bestemt, som kaptajn Nemo havde sendt af sted, da Nautilus sejlede i havene omkring det oprorske Kreta.

Kapitel 33

Et forsvundet fastland

Den n?ste morgen, den 19. februar, sa jeg canadieren tr?de ind i mit kammer. Jeg havde ventet hans besog. Han sa meget skuffet ud.

— Na, hr. professor? sagde han.

— Na ja, Ned, vi havde en uheldig dag i gar.

— Ja! Den forbandede kaptajn skulle absolut stoppe lige pa det klokkesl?t, da vi skulle til at flygte fra hans skib!

— Ja, Ned, han havde noget at ordne med sin bankier.

— Sin bankier!

— Eller rettere sagt sin bank. Derved forstar jeg dette ocean, hvor hans rigdomme er mere sikre end de ville v?re det i nogen statskasse. Nu fortalte jeg canadieren, hvad der var sket den foregaende aften, i det hemmelige hab at fa ham pa den tanke, slet ikke at forlade kaptajnen; men min beretning havde ikke andet resultat end Neds energisk udtrykte beklagelse over, at han ikke for egen regning kunne have foretaget en vandring pa slagmarken ved Vigo.

— Alt er dog ikke forbi! sagde han. Det er kun et forfejlet harpunkast! En anden gang skal vi nok fa held med os, og fra i aften, hvis det skal v?re…

— Hvordan er Nautilus’ kurs? spurgte jeg.

— Det ved jeg ikke, svarede Ned.

— Na, men til middag far vi positionen.

Canadieren vendte tilbage til Conseil. Sa snart jeg var kl?dt pa, gik jeg ind i salonen. Kompasset var ikke beroligende. Nautilus’ rute var syd-sydvest. Vi vendte ryggen til Europa.

Med en vis utalmodighed ventede jeg pa, at positionen blev markeret pa kortet. Henad halv tolv abnedes reservoirerne, og vort fartoj steg op til oceanets overflade. Jeg skyndte mig op pa platformen. Ned Land var der allerede.

Der var ikke mere land i sigte. Intet andet end det umadelige hav. Nogle sejlere i horisonten af dem, der utvivlsomt lige til Kap San-Roque ville soge gunstig vind for at runde Kap det Gode Hab. Himlen var overskyet. Det trak op til bl?st.

Rasende forsogte Ned Land at se igennem den uklare horisont. Han habede endnu, at den landjord, som han l?ngtes sa st?rkt efter, skulle str?kke sig ud bag al den tage.

Ved middag viste solen sig et ojeblik. N?stkommanderende benyttede sig af denne opklaring til at tage solhojden. Da havet derefter blev mere uroligt, gik vi ned igen, og lugen blev atter lukket.

Da jeg en time senere sa efter pa kortet, fandt jeg, at Nautilus’ position var angivet til 16° 17 l?ngde og 33° 22 bredde, et hundrede og halvtreds mil fra den n?rmeste kyst. Det var ikke muligt at t?nke pa flugt, og man kan t?nke sig til, hvordan canadierens vredesudbrud var, da jeg gjorde ham bekendt med vor stilling.

Jeg for mit vedkommende var ikke umadelig fortvivlet. Jeg folte mig som lettet for en byrde, der havde tynget mig, og jeg kunne med en slags forholdsvis ro genoptage mine s?dvanlige sysler.

Henimod elleve om aftenen modtog jeg en hojst uventet visit af kaptajn Nemo. Han spurgte mig meget venligt, om jeg var tr?t efter at have vaget den foregaende nat. Jeg svarede ben?gtende.

— Sa vil jeg foresla Dem en interessant udflugt, hr. Aronnax.

— Gor det, hr. kaptajn.

— Endnu har De kun besogt de undersoiske grunde om dagen under solens lys. Ville De synes om at se dem en mork nat?

— Det ville jeg meget gerne.

— Det bliver en tr?ttende tur, det siger jeg Dem pa forhand. Det bliver nodvendigt at ga l?nge og at bestige et bjerg. Vejene er ikke s?rlig godt vedligeholdt.

— Hvad De der siger, fordobler min nysgerrighed, hr. kaptajn. Jeg er parat til at folge Dem.

— Kom sa, hr. professor, vi gar hen og tager dykkerdragterne pa.

Da vi var ankommet til garderoben, sa jeg, at hverken mine kammerater eller nogen af mandskabet skulle folge os pa denne udflugt. Kaptajn Nemo havde ikke en gang foreslaet mig at tage Ned eller Conseil med.

I lobet af nogle ojeblikke havde vi ifort os vort udstyr. Pa vore rygge anbragte man beholdere rigeligt forsynede med luft, men de elektriske lamper var ikke parate. Jeg lod en bem?rkning falde derom til kaptajnen.

— Dem har vi ingen brug for, svarede han.

Jeg troede, at jeg havde hort forkert, men jeg kunne ikke gentage min bem?rkning, for kaptajnens hoved var allerede forsvundet i dets metalhylster. Jeg blev f?rdig med at udruste mig, jeg m?rkede at man stak mig en jernbeslagen stok i handen, og efter den s?dvanlige manovre satte vi nogle minutter senere foden pa Atlanterhavets bund, i en dybde af tre hundrede meter.

Det var snart midnat. Vandene la i dybt morke, men kaptajn Nemo viste mig i det fjerne et rodligt punkt, en slags lysglimt, der stralede omtrent to mil fra Nautilus. Hvad det var for en ild, hvilke